Professor: - Patienter blev taget som gidsler i Fredberg-fyring
En ny og opsigtsvækkende udtalelse skaber tvivl om dele af grundlaget for den patientsikkerhedsbrist, der blandt andet var med til at koste den omdiskuterede overlæge Ulrich Fredberg jobbet.
- Tæppet er nu revet væk under Fredberg-sagen.
Det siger professor i almen medicin ved Aarhus Universitet og tidligere formand i Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen.
Sidst i april blev overlæge Ulrich Fredberg fyret fra sin stilling ved Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg i, hvad der formelt var en fratrædelsesaftale.
Det er en voldsom skandale. Jeg mindes aldrig at have oplevet en faglig strid i vores fag, der bliver løst ved at tage patienterne som gidsler.
Hospitalsledelsen hos Hospitalsenhed Midt henviste til omfattende samarbejdsproblemer sammenholdt med, at Ulrich Fredberg havde tilbudt en række patienter en forkert scanning.
Sidstnævnte blev kaldt en brist i patientsikkerheden og betød, at flere end 100 patienter, der længe havde troet, at de var kræftfrie, blev genindkaldt til en ny scanning.
Bristen blev af Region Midtjylland forklaret med afsæt i et brev fra Sundhedsstyrelsen om, hvordan retningslinjerne skulle tolkes. Heri refereres der til en udtalelse fra december 2019 fra Dansk Lunge Cancer Gruppe, som er Sundhedsstyrelsens rådgivere i sager om lungekræft. Men i en ny udtalelse har formanden nu sået tvivl om, hvad man egentlig mente i 2019.
Derfor påstår Frede Olesen nu, at der aldrig var tale om nogen patientsikkerhedsbrist på Regionshospitalet Silkeborg, ligesom der ifølge ham heller aldrig har været noget fagligt belæg for, at man genindkaldte mere end hundrede patienter, der troede de var kræftfrie, til en ny scanning.
- Det er en voldsom skandale. Jeg mindes aldrig at have oplevet en faglig strid i vores fag, der bliver løst ved at tage patienterne som gidsler, siger han til TV 2 ØSTJYLLAND.
Kritikken bliver dog affejet af koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen, der siger, at man hele vejen igennem har holdt sig til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
- Det er en langt ude kritik. Vi er forpligtiget til at undersøge, om de her patienter er undersøgt rigtigt, når vi kan se, at der står nogle alarmlamper og blinker, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Vi forventede, at man på Diagnostisk Center fulgte retningslinjerne om, at man ved mistanke om lungekræft skal henvises til kræftpakke og en fulddosis CT-scanning. Vi laver så en sortering af de patienter, som kun har fået en lavdosis-scanning, og her finder vi mere end 100, der ifølge speciallæger, nogle fra Odense og nogle fra Silkeborg, burde have haft en fulddosis CT.
Ole Thomsens svar på kritikken om regionens håndtering af sagen uddybes længere nede i artiklen.
Skræmte man raske patienter uden grund?
Påstanden fra Frede Olesen kommer nu, fordi formanden i Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) i tirsdags anerkendte over for Onkologisk Tidsskrift, at en tidligere udtalelse fra december 2019 ikke var en præcis gengivelse af lungekræftpakkens formuleringer.
Udtalelsen blev dengang tolket som om, at praktiserende læger ved selv den mindste mistanke om lungekræft, skulle sende patienterne til en fulddosis CT-scanning. Det, på trods af, at den reelle formulering i lungekræftpakken lyder, at lægen 'bør overveje' det.
Vurderer man, at en anden sygdom for eksempel er mere sandsynlig end lungekræft, kan en anden undersøgelse godt være mere relevant.
I dag står formanden ved, hvad han sagde i tirsdags.
- Har lægen en klar mistanke om kræft, så skal man henvise til den bedst mulige billeddiagnosticering. Og det er fulddosis CT. Men vurderer man, at en anden sygdom for eksempel er mere sandsynlig end lungekræft, kan en anden undersøgelse godt være mere relevant, siger Torben Riis Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.
Med andre ord skal den praktiserende læge ifølge Torben Riis Rasmussen alligevel ikke henvise til fulddosis CT-scanning ved selv den mindste mistanke. Det er i sidste ende den henvisende læge selv, der med sin viden om patienten og sygdomsforløbet skal vurdere, hvad der er den bedste løsning.
Det får ifølge Frede Olesen hele fundamentet til at smuldre under den del af Fredbergs fyring, der omhandlede patientsikkerhedsbristen.
- Det betyder i sin kerne, at der aldrig var en patientsikkerhedsbrist i første omgang, hvorfor Fredberg ikke skulle have været fyret og patienterne ikke genindkaldt til en ny scanning, siger Frede Olesen og fortsætter:
- Man genindkaldte mere end hundrede patienter til en ny scanning uden grund. De patienter blev reelt taget som gidsler i en sag, som tæppet nu er trukket væk under. Man skræmte dem unødigt og helt uden grund, siger Frede Olesen.
På Ulrich Fredbergs afdeling havde man givet de praktiserende læger mulighed for at sende patienter, hvor lungekræft ikke var sandsynligt, men heller ikke kunne udelukkes, til en lavdosis CT-scanning.
Men da Region Midtjylland blev opmærksom på, at afdelingens praksis ikke længere stemte overens med gældende retningslinjer, henvendte man sig til Sundhedsstyrelsen, der i et svar den 28. februar lænede sig op ad DLCG's formulering frem for den, der er beskrevet i kræftpakken.
Fredberg-sagen i korte træk
For helt at forstå, hvad der er op og ned i sagen, er man nødt til at genopfriske forløbet omkring fyringen af Ulrich Fredberg, der formelt indgik en fratrædelsesordning med Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland.
Dele af grundlaget for afskedigelsen var en beretning fra hospitalsledelsen og regionen om samarbejdsproblemer gennem længere tid med Fredberg, der udover sit tidligere virke som overlæge også er politisk aktiv som medlem af regionsrådet for Venstre.
Ifølge regionen bundede fyringen dog som nævnt også i en brist i patientsikkerheden på Fredbergs afdeling. Overlægens tilhængere derimod - politikere, fagfolk og kollegaer - kaldte fyringen en heksejagt på en overlæge, der leverede landets bedste resultater, når det kom til at finde lungekræft i de tidlige stadier.
Om røntgen, lavdosis- og fulddosis CT ved lungekræft
Kun henholdsvis 14 og 20 procent af de mænd og kvinder, der får lungekræft, overlever mere end fem år. Den relativt høje dødelighedsrate skyldes blandt andet, at sygdommen ofte opdages for sent. Traditionelt spottes den via billeddiagnostik på tre måder.
Røntgen
Et røntgenbillede fanger kun 75 procent af lungekræft-tilfælde og er dermed den mindst sikre måde at spotte sygdommen på. Særligt centralt placerede tumorer er svære at spotte via røntgen. Til gengæld udsættes patienten kun for en minimal strålerisiko samtidig med, at det ikke er en særligt ressourcekrævende løsning.
Fulddosis CT-scanning
Med en fulddosis CT-scanning spotter man hele 99 procent af lungekræft-tilfælde. Til gengæld udsættes patienten for en høj strålerisiko. Derudover er det en ressourcekrævende løsning, der kan tænkes at afføde længere ventetider, hvis det skal være den eneste måde, man billeddiagnosticerer på.
Lavdosis CT-scanning
En lavdosis CT-scanning spotter ikke helt så mange lungekræft-tilfælde, som man gør med fuld dosis. Dog stadig væsentlig flere, end man gør ved røntgen. Samtidig er strålerisikoen for patienten kun lav, mens det heller ikke er en helt så ressourcekrævende løsning som en fulddosis scanning.
Kilde: Lung Cancer Europe og National Library of Medicine (UK)
Påstanden om, at hans scanning for lungekræft var i strid med Sundhedsstyrelsens retningslinjer, hviler blandt andet på, at Sundhedsstyrelsen i deres svar til regionen har lænet sig op ad udtalelsen fra Dansk Lunge Cancer Gruppe i december 2019, hvor selv den mindste mistanke skulle udløse fulddosis CT.
Men som beskrevet var den tolkning ikke helt i tråd med, hvad der står i de reelle retningslinjer i lungekræftpakken, når det kommer til de patienter, hvor mistanken er mindst. Her står der, at den henvisende læge 'bør overveje' fremgangsmåden. Altså har lægen mulighed for at lave sin egen vurdering af, hvad der er bedst for patienten.
Man havde virkelig fat i noget til gavn for patienterne på Fredbergs afdeling i Silkeborg.
På Ulrich Fredbergs afdeling havde man siden 2015 givet de praktiserende læger mulighed for at sende patienter, hvor lungekræft ikke er sandsynligt, men heller ikke kan udelukkes, til en lavdosis CT-scanning. Eksempelvis i tilfælde med ondt i skulderen eller åndenød.
- Ingen sygehuse og ingen praksis sender alle med mindste mistanke til fulddosis CT. Og der er heller ikke kapacitet til det. Derfor var det så god en løsning, at man i Silkeborg tog de patienter, der ellers ville ryge til røntgen, og gav dem en lavdosis CT-scanning, siger Frede Olesen og fortsætter:
- Det betød, at man spottede flere kræfttilfælde i de tidligere stadier end andre steder i landet. Man havde virkelig fat i noget til gavn for patienterne på Fredbergs afdeling i Silkeborg.
Fredberg viste dog ifølge hospitalsledelsen efterfølgende manglende samarbejdsvilje, blandt andet fordi han ikke ville underskrive et brev til de flere end 100 patienter, som man vurderede havde modtaget den forkerte scanning og derfor blev indkaldt til en ny. Denne gang med fulddosis CT.
Det hele ender med, at Ulrich Fredberg sidst i april får at vide, at man ønsker at afskedige ham. De to parter indgår formelt en fratrædelsesaftale.
Kirsten Wedgwood var en af de 108 patienter
Én af de 108 patienter, der blev indkaldt til en fulddosis CT, selvom en lavdosis undersøgelse på Fredbergs afdeling allerede havde vist, at der ikke var tegn på kræft, var 65-årige Kirsten Wedgwood fra Silkeborg.
Tidligere havde hun været undersøgt med røntgen, fordi man mistænkte lungebetændelse, hvad hun tidligere havde været ramt af. Men fordi hun havde røget, og man derfor ikke kunne udelukke lungekræft, kunne hun denne gang blive tilbudt en lavdosis CT. Hverken den første lavdosis-scanning eller fuldosis-scanningen viste dog ifølge hende selv tegn på kræft.
I en artikel fra den 26. maj fortæller hun til TV MIDTVEST, hvordan genindkaldelsen skræmte hende, og hvorfor hun mener, sagen blev håndteret forkert af regionen.
Handlede på sundhedsmyndighedernes vejledninger
I Region Midtjylland mener man ikke, at der er hold i Frede Olesens kritik. Man afventer dog en officiel melding fra Sundhedsstyrelsen, før man konkret vil tage stilling til Torben Riis Rasmussens nye udmelding.
- Vi håndterede sagen efter vejledning fra Sundhedsstyrelsen, der den 28. februar skriver, at mistanke ikke kan gradbøjes, og at man ved mistanke om lungekræft skal henvise til lungekræftpakke med fulddosis CT, siger koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Vi får først endeligt svar på det hele, når resultaterne ligger klar senere på måneden. Men det handler jo ikke kun om, hvorvidt det var rigtigt at bruge lavdosis CT. Det er en mindre del af baggrunden for fratrædelsesaftalen.
Det største problem og det mest ulykkelige ved det her er, at patienterne bliver usikre. (...) (De) står tilbage med en følelse af, at de ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert, og om de har fået den rigtige scanning.
Han understreger, at der på Diagnostisk Center var flere alarmlamper, der gjorde dem opmærksomme på en mulig brist i patientsikkerheden. For eksempel at en hjemmeside ikke var opdateret siden de nye kræftpakker var trådt i kraft, hvorfor det fremgik, at praktiserende læger kunne henvise til lavdosis CT ved lille mistanke om lungekræft.
Forventede I, at alle patienter skulle sendes til fulddosis CT ved selv den mindste mistanke?
- Det må være den praktiserende læge, der skal lave et skøn og vurdere, hvad man mistænker i den konkrete situation.
Med det siger du vel også, at man godt kan gradbøje mistanke?
- Jeg er for så vidt enig i, at det han siger nu er nemmere at forholde sig til for de praktiserende læger, end det man skrev i december 2019. Men vi skal forholde os til, hvad Sundhedsstyrelsen mener, og her fik vi at vide, at mistanke ikke kan gradbøjes.
Hvis du siger, at det i sidste ende er den praktiserende læges skøn, men samtidig får at vide af Sundhedsstyrelsen, at mistanke ikke kan gradbøjes, hvorfor henvender I jer så ikke til Sundhedsstyrelsen og får afklaret, hvad der er op og ned, før I reagerer?
- Det er også vores ansvar at gøre det, og vi har heller ikke lagt på den lade side i forhold til det her. Vi er i fuld gang med en undersøgelse, der tager udgangspunkt i data fra Silkeborg, så vi kan finde ud af, hvad vi ved. Det er rigtigt, at man kan se mere med lavdosis CT end med røntgen. Men det er ikke det samme som at sige, at det er bedre. Vi ved det ikke. Det kan jo også give patienten en falsk tryghed, hvis de tror, at de nu er udredt og ikke har kræft. For det kan man ikke endeligt sige efter en lavdosis-scanning, siger Ole Thomsen.
Var der fagligt belæg for, at man genindkaldte flere end 100 patienter, der allerede havde fået en lavdosis-scanning, til en ny scanning med fuld dosis?
- Det får vi jo at se, når vi fremlægger den endelige rapport. Vi mener, at man oplyste de praktiserende læger om regler for henvisning forkert, hvorfor patienterne kunne anledes til at tro, at de var udredt for lungekræft. Og det har Styrelsen for Patientsikkerhed bakket os op i. De har ovenikøbet set og godkendt det brev, vi sendte ud om genindkaldelse.
Vil have myndighederne på banen
Én ting er regionen dog enige med Frede Olesen i: Sundhedsstyrelsen må på banen og opklare den sag, der har fået lov at rulle i næsten et halvt år.
- Nu må man få en indrømmelse af, at den såkaldte sikkerhedsbrist beror sig på en misforståelse. Så skal vi have ro på, sætte os omkring et bord og diskutere, hvordan vi kommer videre, siger Frede Olesen og fortsætter:
- Kræftens Bekæmpelse skal have stor ros for, hvordan de har råbt Sundhedsstyrelsen op om et behov for at udfase røntgen. Så nu må vi have Sundhedsstyrelsen på banen for at finde ud af, hvordan vi gør det, så vi kan komme videre.
Netop Kræftens Bekæmpelse har af to omgange siddet som part ved møder i Sundhedsstyrelser, hvor man med afspring i Fredberg-sagen drøftede sagens faglige kerne. Men man håber, at der er mere i vente, så man oven på tirsdagens melding kan nærme sig en afklaring.
- Det største problem og det mest ulykkelige ved det her er, at patienterne bliver usikre. Både dem, der er blevet genindkaldt, men også resten af de patienter, der har været til en scanning, står tilbage med en følelse af, at de ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert, og om de har fået den rigtige scanning, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker og fortsætter:
- Som øverste sundhedsfaglige myndighed må Sundhedsstyrelsen på banen og give en afklaring. De bliver nødt til at tage diskussionen og så stå frem og sige, at reglerne er sådan og sådan.
TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med Ulrich Fredberg selv, der er indforstået med artiklens indhold. Derudover er redaktionen i kontakt med Sundhedsstyrelsen i forhold til at få udredt, hvordan retningslinjerne på området skal tolkes set i lyset af Dansk Lunge Cancer Gruppes seneste udmelding.
