Robert Skov takker klubben for OL-tilladelse
Silkeborgs Robert Skov er udtaget til OL-truppen i fodbold, og klubben vil ikke stå i vejen
Kun 20-årige Robert Skov har været en stor profil for Silkeborg IF trods sin unge alder, og nu er talentet blevet belønnet.
Han er nemlig en del af landstræner Niels Frederiksens trup til OL i Rio de Janeiro.
SE OGSÅ: Østjyske klubber bidrager til OL-trup
At deltage i sådan et OL vil stå i vejen for en del Superliga-kampe, og derfor har flere hold valgt, at deres spillere ikke må deltage i OL, men Robert Skov har fået lov.
- Jeg er selvfølgelig utrolig glad for at klubben vil give mig den her oplevelse, og lade mig gå, selvom vi har nogle vigtige kampe. Det er jeg utrolig taknemmelig for, siger Robert Skov til Silkeborg IF’s hjemmeside.
SE OGSÅ: Ekspert: Randers FC er det bedste østjyske mandskab
For det er nemlig ikke hver dag, man får muligheden for at tage en tur til Rio de Janeiro og spille overfor eksempelvis den brasilianske verdensstjerne Neymar, som danskerne er i gruppe med.
- Det er utroligt fedt. Jeg er utrolig glad, taknemmelig og stolt over at være udtaget til OL-landsholdet, siger Robert Skov.
SE OGSÅ: Silkeborg fighter sig til et point i premieren
Han har dog ingen forventninger til, hvad det kan blive til med tiden på banen.
- Det er utrolig svært at sige, hvad jeg kan forvente spillemæssigt. Jeg vil bare give den alt, hvad jeg har, og så håber jeg på det bedste. At få nogle minutter vil være utroligt stort, det er målet med det, siger Robert Skov.