Sandra kæmper for permanent opholdstilladelse: - Jeg har alt her
Sandra Kostic er født og opvokset i Danmark, taler flydende dansk og er blandt andet uddannet social- og sundhedshjælper. Alligevel frygter hun at blive smidt ud af landet.
27-årige Sandra Kostic er født og opvokset i Silkeborg. Hun taler flydende dansk, har gået i dansk folkeskole, taget en HF og erhvervsuddannelse. Alligevel kæmper hun for at få lov til at blive i Danmark.
Hendes forældre kom sammen med hendes storesøster til Danmark i starten af 90’erne fra det tidligere Jugoslavien. De flyttede til Silkeborg, hvor de fik Sandra. Som andre børn gik hun i vuggestue, børnehave og skole, havde fritidsjob i Føtex, og senere tog hun en HF.
Det første afslag
Som HF-studerende fik hun sit første brev fra Udlændingestyrelsen. Hun skulle søge om egen permanent opholdstilladelse, fordi hun snart fyldte 18 år og dermed ikke gik under sine forældres opholdstilladelse længere. Hun søgte og fik afslag.
- Jeg var målløs og tænkte ’hvorfor’? siger Sandra Kostic til TV2 ØSTJYLLAND.
Begrundelsen var, at hun ikke levede op til det daværende 100-pointsystem, man blev vurderet ud fra. Systemet stillede krav om, at hun var med i en forældrebestyrelse, et integrationsråd, ældreråd eller en skolebestyrelse, som var det eneste, hun manglede for at få 100 point.
Betingelser for permanent opholdstilladelse
For at få permanent ophold i Danmark skal man opfylde forskellige betingelser, blandt andet:
- skal man være over 18 år.
- skal man have opholdt sig i Danmark de seneste otte år.
- må man ikke have begået visse former kriminalitet eller have forfalden gæld til det offentlige.
- skal man have bestået en prøve i dansk og acceptere en opholds- og selvforsørgelseserklæring.
- skal man have arbejdet i mindst 3,5 år ud af de seneste fire år, og man skal fortsat være i arbejde, imens ansøgningen behandles. Den proces varer på nuværende tidspunkt op til 10 måneder.
De øvrige betingelser kan læses på nyidanmark.dk via linket her: https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-ansøge/Permanent-ophold/Permanent-ophold
Kilde: nyidanmark.dk (Udlændingestyrelsen)
Resten af familien har permanent opholdstilladelse
Sandra Kostics forældre, storesøster og lillebror har permanent opholdstilladelse i Danmark. Storesøsteren fik den automatisk, da hun fyldte 18 år, selvom hun ikke er født i Danmark. Det skyldes, at lovgivningen var anderledes dengang.
Det er jo ikke mit hjem. Jeg har alt her.
Lillebroren fik også permanent opholdstilladelse som 18-årig, da man i den alder kan søge om opholdstilladelse under mere lempede forhold. Det kunne Sandra Kostic også som 18-årig, men noget i ansøgningen gik galt. Ifølge Sandra fordi hun blev vejledt forkert.
Sandra kunne søge igen, når der var tre måneder tilbage af hendes tidsbegrænsede opholdstilladelse. Hun måtte altså vente i to år og ni måneder på at kunne søge igen.
- Jeg har ikke nogen tilknytning til det (red. Serbien). Det er jo ikke mit hjem. Jeg har alt her, siger Sandra Kostic.
- Jeg føler, jeg har bidraget til samfundet fra barnsben, og jeg har gået i skole og arbejdet ligesom andre danske unge.
Sandra Kostic var bange. Hun dimitterede fra sin HF, og efter et år med sabbatår og arbejde i Føtex, tog hun uddannelsen som social- og sundhedshjælper.
- At sidde med den utryghed, at de kan sende mig et brev, hvor der står, at mit ophold i Danmark ikke kan forlænges, er ikke særlig rart, siger Sandra Kostic.
Har altid bidraget
Som 21-årig søgte hun igen permanent opholdstilladelse. Afslag igen. Den her gang var begrundelsen, at hun ikke havde været i arbejde i 3,5 år ud af fire år. Sandra Kostic stod igen uforstående tilbage.
- Jeg var under uddannelse, så jeg kunne ikke have fuldtidsbeskæftigelse ved siden af. Jeg vil gerne møde dem, der kan, hvis de findes, siger Sandra Kostic.
Udlændingestyrelsen medregner ikke uddannelse som ordinært arbejde.
- Jeg føler, jeg har bidraget til samfundet fra barnsben, og jeg har gået i skole og arbejdet ligesom andre danske unge, siger Sandra Kostic.
Sandra Kostic måtte vente, til hun igen kunne søge permanent opholdstilladelse. Hun besluttede sig for, at hun ville læse enkeltfag på Handelsskolen, og derefter blev hun ansat som kontorelev i to år i Silkeborg Kommune.
- Jeg synes ikke, det er særlig rart, at man hele tiden får smidt i hovedet, at man ikke er dansk nok.
I april 2020 søger hun om permanent opholdstilladelse for tredje gang. Sandra Kostic var nu 27 år, og hun har aldrig modtaget andre økonomiske ydelser fra staten end SU. Hun fik sit tredje afslag med samme begrundelse som sidst - at hun ikke havde været i arbejde i 3,5 år ud af fire år.
Opråb til politikerne
Sandra Kostic fortæller, at Udlændingestyrelsen ikke betegnede hendes stilling som kontorelev hos Silkeborg Kommune som arbejde, og at de ikke godkendte en erhvervsrettet uddannelse som uddannelsesinstitution.
- Jeg synes ikke, det er særlig rart, at man hele tiden får smidt i hovedet, at man ikke er dansk nok, siger Sandra Kostic.
Hun frygter stadig, at hun pludselig skal sige farvel Danmark. Nu håber hun, at politikerne vil tage det op.
- Der er et eller andet helt galt, når mennesker som mig skal sidde i den her situation, siger Sandra Kostic.
'Det er chikane'
Der er flere, der har øje på sager som Sandra Kostics. Radikale Venstre mener, at man skal have statsborgerskab, når man fylder 18 år, hvis man er født i Danmark.
- Vi mener, at uddannelse skal tælle lige så meget som arbejde i betingelserne for permanent opholdstilladelse. Som regel når man er ung, er det svært at opfylde krav til arbejde. Vi synes, det er chikane, siger Radikale Venstres indfødsretsordfører Susan Kronborg, som er valgt i Østjyllands Storkreds, til TV2 ØSTJYLLAND.
Også Institut for Menneskerettigheder anerkender Sandra Kostics problem, som langt fra er et enkelttilfælde. De anbefaler, at regeringen ændrer indfødsretsloven, så bestemmelsen igen kommer til at omfatte alle unge, nordiske såvel som ikke-nordiske, der er opvokset her i landet.
Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder ikke for:
- nordiske statsborgere (Nordiske statsborgere kan få dansk statsborgerskab efter 2 års uafbrudt ophold.)
- tidligere danske statsborgere
- personer af dansk afstamning
- dansksindede sydslesvigere
- ansøgere, som har ophold i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
- ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring herom
- børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet
- Vi forstår ikke, hvorfor man gør forskel på unge mennesker, der er vokset op her med nordisk statsborgerskab og unge med andre statsborgerskab, for det siger ikke noget i sig selv om at være indlevet i samfundet. Det gør opvækst, skolegang og kammerater, siger seniorforsker emerita Eva Ersbøll hos Institut for Menneskerettigheder til TV2 ØSTJYLLAND.
