Drømmehus i støjhelvede: - Det er som at gå tur på en rasteplads
En gruppe borgere i Buskelundområdet vest for Silkeborg er fanget i en kamp mellem myndighederne
Husejerne i Buskelund-området føler sig som en lus mellem to negle. På den ene side står staten og Vejdirektoratet og på den anden står Silkeborg Kommune. Efter at en advokatundersøgelse frifinder kommunen, føler borgerne sig prisgivet.
Området vest for Silkeborg er nemlig efter Silkeborgmotorvejens åbning blevet ramt af støj i en grad, ingen havde forudset, før motorvejen blev taget i brug. Borgerne har i halvandet år inderligt ønsket sig en støjskærm, men hverken Silkeborg Kommune eller bygherren, Vejdirektoratet, står klar til at punge ud.
Hidtil har Vejdirektoratet fastholdt, at Silkeborg Kommune havde et medansvar for problemet, idet det er kommunen der har sagt god for, at der kunne anlægges et nyt boligområde tæt på et sted hvor man planlagde en ny motorvej. På den anden side har Silkeborg Kommune fastholdt, at det er Vejdirektoratet der har fejlberegnet støjniveauet og at det derfor er deres ansvar, at udbedre generne.
Rapport frifinder Silkeborg Kommune
Silkeborg har, gennem den seneste tid, haft et eksternt advokatkontor til at udfærdige en rapport, der skulle klarlægge kommunens ansvar i sagen. Undersøgelsen er netop færdig og den frifinder kommunen.
Nu er det meget usikkert, hvor længe endnu vi vil være fanget i støjen.
- Det er rart at få placeret ansvar. Men jeg har det meget dobbelt med resultatet alligevel. På den ene side står det nu klart, at Silkeborg Kommune ikke vil finansiere en støjskærm og sender bolden videre til Vejdirektoratet. Så vi håber da, at Vejdirektoratet retter ind, men det er nok meget usikkert. Spørgsmålet er, hvilket juridisk slagsmål det kan føre til, og nu er det meget usikkert, hvor længe vi vil være fanget i støjen, siger Rune Birkemose, der er en af frontpersonerne i arbejdsgruppen ”Tag toppen af støjen”.
70 procent flere biler end beregnet
Den 2,6 milliarder kroner dyre motorvej åbnede i september 2016 og bliver brugt i stor stil. Faktisk kører der, ifølge nye beregninger, op imod 70 procent flere biler på motorvejen end angivet i de trafikprognoser og støjberegninger, som lå til grund for anlægsloven. Og det giver store problemer.
Prognoserne betød, at området ved Buskelund ikke blev tilkendt anden støjreduktion end en særlig belægning på vejbanen, som i dag ikke virker, fordi trafikken er langt stærkere end beregnet.
Fortsat tvist om ansvar
Vejdirektoratet har indtil nu argumenteret for, at de ikke er ansvarlige for yderligere støjdæmpende foranstaltninger, fordi villakvarteret blev udstykket efter motorvejsbyggeriet var godkendt. Det argument anfægter rapporten, som påpeger, at lokalplanen netop er lavet på baggrund af Vejdirektoratets VVM Rapport, der ikke viste problemer med overholdelse af støjgrænser.
Den vedholdende tvist giver, ifølge borgerne i området, ikke umiddelbart udsigt til, at Vejdirektoratet vil betale for en støjskærm med de penge, som er tildelt motorvejsbyggeriet.
Det betyder decibel
Lydniveauer måles i decibel, dB.
Det menneskelige øre har ikke samme følsomhed over for dybe toner som over for høje. Det er man nødt til at kompensere for, når støjen måles. Det gør man ved hjælp af et såkaldt A-filter. Derfor kaldes måleenheden også for dB(A).
Øret opfatter et utroligt spektrum af lyd - fra en knappenål der rammer gulvet til et jetfly. For at favne hele dette spektrum er dB-skalen logaritmisk. 3dB op eller ned på skalaen betyder derfor, at lyden er fordoblet eller halveret.
Det dobbelte af 80dB er altså ikke 160dB - men 83 dB.
De første antagelser var, at de hårdest ramte villaer i boligkvarteret Buskelundskoven ville ligge med en gennemsnitlig støjbelastning på maksimalt 56 dB. Det viser sig dog, at støjbelastningen ofte ligger på 60 dB i stedet, hvilket er en stor belastning for borgerne der bor i villakvarteret.
- Det tærer på os. Det er det første jeg hører om morgenen og når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er så hårdt ikke at kunne være udenfor på sin egen grund. Det er som at gå tur på en rasteplads, siger Line Bojesen, der bor i første parket til motorvejen.
Drømmehus i støjhelvede
Line Bojesen og hendes mand købte grunden og byggede deres drømmehus på vejen Buskelundskoven i det nyudstykkede område i 2011 – fem år inden motorvejen åbnede.
- Vi undersøgte alt muligt. Vi så støjprognoser og trafikberegninger og forhørte os hos kommunen om, hvordan det ville blive. Havde vi vidst, at det ville ende sådan her, havde vi aldrig købt grunden. Så havde vi fundet en anden drøm, siger Line Bojesen.
Sammen med en række andre husejere støtter Line Bojesen op om det lokale initiativ ”Tag toppen af støjen”. Det er en arbejdsgruppe, der gennem det seneste halve år har arbejdet for at finde konkrete løsninger på støjproblemet. Med den nye advokatundersøgelses frifindelse af kommunen står gruppen nu med en lang næse.
Det er ikke rettidig omhu at placere et boligområde så tæt på motorvejen.
- Jeg havde regnet med, at undersøgelsen ville placere et primært ansvar hos Vejdirektoratet, men at der også ville ligge et medansvar hos kommunen. Jeg synes jo ikke, de har vist rettidig omhu, når de placerer et boligområde så tæt på motorvejen, selvom prognoserne viste, at støjen ville være tålelig. Alle ved da, at trafikken stiger, siger Rune Birkemose.
Rune Birkemose er en af fire tovholdere i gruppen, og for ham bliver en stor del af fritiden brugt på eksempelvis at indhente tilbud på forskellige typer støjværn og arrangere møder med både lokal- og landspolitikere og embedsfolk i kommunen.
- Jeg er bange for, at dette kan blive noget juridisk tovtrækkeri. Som jeg har oplevet det indtil videre, har man hos Vejdirektoratet været klar til at finde støjreducerende løsninger, hvis kommunen ville spille med. Det har kommunen jo tilsyneladende lukket for nu. Jeg er derfor meget spændt på at høre Vejdirektoratets reaktion på undersøgelsen, siger Rune Birkemose.
Du kan se hele indslaget med Line Bojesen øverst i artiklen.
