Elever afpresses på sociale medier: - Jeg synes, det er frygteligt
På en skole i Skanderborg Kommune bliver elever afpresset på det sociale medie Snapchat. Skolelederen vurderer, at det er et stigende problem.
'Jeg ved en masse om dig. Send nogle billeder af dig selv, ellers afslører jeg dig.'
Trusler som denne har elever på Gyvelhøjskolen i Galten modtaget over det sociale medie Snapchat.
Beskedernes afsendere er anonyme, og ifølge skolens leder, Pia Weedfald Hansen, har de gennem de seneste par år set en stigning i antallet af elever, som modtager ubehagelige beskeder som denne.
- De er blevet bedre til at snyde, hacke og lave falske profiler, siger Pia Weedfald Hansen, som er skoleleder på Gyvelhøjskolen.
Ifølge Pia Weedfald Hansen gør skolens personale alt, hvad de kan, for at hjælpe eleverne. Men problemet er svært at komme til livs.
- Jeg synes, det er frygteligt. Tilliden til sine medmennesker forsvinder for eleverne. Hvis jeg kunne gøre noget for at stoppe det, ville jeg gøre det. Men vi bliver lidt efterladt på perronen med hensyn til, hvad man gør, siger hun.
Truende beskeder
På Gyvelhøjskolen undervises eleverne i digitale medier. Skolelederen synes, at det giver dem en bevidsthed omkring, at de ikke er alene med det, hvis noget ubehageligt skulle ske online.
En aften oplevede skoleleder, Pia Weedfald Hansen, at en elev fra skolens 8. klasse ringede til hende og bad om hjælp, fordi eleven havde modtaget en truende besked fra en anonym Snapchatbruger.
Børnene bliver bange og skamfulde, fordi det er svært for dem at gennemskue, hvad der kommer til at ske nu
Afsenderen bad eleven om at sende billeder af sig selv, hvis ikke eleven ville have afsløret sine hemmeligheder.
- Jeg skyndte mig at sige, ’du har ikke noget, der kan deles. Vi passer på dig’. Og så sagde jeg, at eleven skulle skynde sig at blokere vedkommende. Og det her er bare det seneste eksempel. Jeg synes, at vi har mange eksempler på det, siger skolelederen.
Kan ikke forhindres
Når eleverne på Gyvelhøjskolen i Skanderborg Kommune bliver digitalt krænket, blandes SSP, som er et samarbejde mellem socialforvaltningen, skole og politi, ofte ind i det.
Bo Østergaard, som er SSP-konsulent i Skanderborg, fortæller, at SSP-netværkerne i lokalområderne er tæt på de unge i kommunen.
- Vi har gjort en hel del for at øge bevidstheden blandt de unge, når det kommer til digitale krænkelser. Vi har løbende undervisning af dem i, hvordan de skal forholde sig til henvendelser og hvad de skal gøre, hvis det sker. Men vi kan ikke forhindre det helt, siger Bo Østergaard.
Ifølge ham, er det ofte yngre mænd, som forsøger at lokke billeder ud af piger i kommunen, men de har også eksempler på nogen, der er lidt ældre.
I øvrigt er der også drenge, som bliver udsat for krænkelser.
Derudover siger Bo Østergaard, at de i Skanderborg Kommune ikke oplever en stigning i digitale krænkelser blandt unge. Men, at der sagtens kan være lokale tilfælde, som ved Gyvelhøjskolen.
For når først en elev er blevet offer for en digital krænkelse på sociale medier, kan det sprede sig til vedkommendes venneliste, mener SSP-konsulenten.
Og så kan det være besværligt at løse problemet.
- Hvis vi har med professionelle at gøre, kan det være svært at komme problemet til livs. Politiet kan godt, men det tager tid, siger Bo Østergaard.
En følelse af skam
Eleverne på Gyvelhøjskolen er ikke alene om at blive krænket digitalt.
Ifølge Ida Hilario, som er børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår, ringer børn til Børnetelefonen for at få hjælp anonymt, når de har været udsat for lignende episoder.
- Børnene bliver bange og skamfulde, fordi det er svært for dem at gennemskue, hvad der kommer til at ske. De kan føle, at de selv gør noget forkert og de går i mange tilfælde med det selv, siger Ida Hilario.
Hvis du er offer for digitale krænkelser
Børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår, Ida Hilario, kommer her med sine bedste råd til, hvis man som barn eller ung har været udsat for digitale krænkelser.
- Det er meget almindeligt, at man kan få følelser som skyld og skam, men det betyder ikke, at man har noget at skamme sig over.
- Det er afpresseren, som gør noget forkert, det er ikke en selv.
- Mange voksne ved godt, at det her sker. Man skal derfor tale med nogen og ikke være alene med det.
Ifølge Børns Vilkår er de fleste børn, der ringer ind om digitale krænkelser, herunder afpresning, i alderen 13-15 år. Men nogle er også helt ned til ti år.
Frygten for at blive afsløret, kan skolelederen på Gyvelhøjskolen, Pia Weedfald Hansen, godt genkende fra sine elever.
- De bliver utrygge i det her. Eleverne kan blive bange for, at deres hemmeligheder afsløres, siger hun og tilføjer, at det er vigtigt at få det stoppet hurtigst muligt.
Hun mener nemlig, at når først eleverne har sendt et billede til afpresseren, kan det blive skruen uden ende.
