Ikonisk festival-maskot udsat for hærværk

Statuen i Skanderborg symboliserer antidagligdag og kærlighed, men er blevet udsat for det modsatte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
At hugge en hæl og klippe en tå har fået en lidt for bogstavelig betydning for Festiwalther. Foto: Jens Hvalsøe

Smukfests statue af maskotten Festiwalther, der står i en rundkørsel i Skanderborg, blev onsdag udsat for hærværk.

Han har fået hugget tæerne og en arm af, og guitaren er ødelagt.

- Nogen har været rigtig ondskabsfulde ved Walther, og det er vi rigtig kede af. Det synes vi er rigtig trist, siger Smukfests talsmand, Søren Eskildsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Kærlighed og antidaglidag

Statuen er ejet af Smukfest, mens en lokal, frivillig borgergruppen pynter og hygger om ham. Han jule- og påskepyntes eksempelvis, og lokale børnehaver fejrer ham, når han i juli har fødselsdag. 

Derfor er det en voldsom oplevelse.

- Det er uforståeligt, at nogen kan finde på det, lyder det fra Jens Hvalsøe, der er talsmand for borgergruppen FestiWalthers Rundkørsel.

- Han står for kærlighed, sammenhold og antidaglidag. Det er jo netop festivalånden, at mennesker, der gør den slags, har allermest brug for kærlighed, understreger Jens Hvalsøe. 

Nogen har været rigtig ondskabsfulde ved Walther, og det er vi rigtig kede af.
Søren Eskildsen, Smukfests talsmand

Festivalen har meldt hændelsen til politiet, der nu efterforsker, hvad der er sket, inden festivalen henter Festiwalther hjem på værkstedet og forhåbentlig kan redde ham, oplyser Søren Eskildsen, som ikke vil spekulere i motiver. 

- Det er jo allermest synd for de her ildsjæle, der har valgt at have ham stående i rundkørslen som symbol på kærlighed og fællesskab, siger talsmanden. 

Sidste år var statuen også udsat for drengestreger, da han blev væltet, så guitaren blev ødelagt. Den blev herefter sat i stand og fik en mere solid opsætning, så det ikke kunne ske igen. 

Oprindeligt blev den stillet op i forbindelse med festivalens afholdelse, men på borgergruppens ophav har han fået lov at stå permanent. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her