Kvindebedårer og stor dansk popgruppe gæster Smukfest

Britiske Tom Jones og den danske popgruppe Aqua skal optræde på årets Smukfest i Skanderborg

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Tom Jones gæstede også Smukfest i 2011. Foto: Claus Bech - Scanpix

Smukfest i Skanderborg har onsdag offentliggjort flere end 20 nye navne, der skal optræde på festivalen.

Det nok største af navnene er britiske Tom Jones, der blandt andet står bag 1960'er hits som "It's Not Unusual" og "She's A Lady".

Den danske popgruppe Aqua, som er internationalt kendt for nummeret "Barbie Girl" fra 1997, er også kommet på festivalens musikprogram.

Tema:

Af øvrige nye navne på programmet er australske Ecca Vandal, Peter Sommer, Bikstok, Turboweekend og Baest.

Det oplyser Smukfest i en pressemeddelelse.

Tom Jones er i dag 77 år og har tidligere optrådt på festivalen i 2011.

Udsolgt på halvanden time

Partoutbilletterne til festivalen blev udsolgt på halvanden time. Det var andet år i træk, at festivalen kunne melde udsolgt af partoutbilletter samme dag, som de blev sat til salg.

De, der var hurtigt nok ude, kan desuden se frem til flere andre store navne.

På musikprogrammet er også den amerikanske popsanger Britney Spears, den amerikanske rapper Kendrick Lamar og den canadiske liveperformer Deadmau5, der spiller elektronisk musik.

Festivalen finder traditionen tro sted i Bøgeskoven i Skanderborg Dyrehave.

Aqua er nu også føjet til listen af kunstnere, der kommer til Skanderborg i år.  / Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Smukfest er den næststørste festival i Danmark, kun overgået af Roskilde Festival.

Det er i år den 39. udgave af Smukfest.

Årets Smukfest bliver afholdt fra 8.-12. august.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her