Torben blev overfaldet og banket på sit arbejde: Det kunne og burde være undgået
Det er med både det fysiske og psykiske helbred som indsats, at sosu-assistent Torben Nielsen dagligt møder op på Psykiatrien i Aarhus. Ifølge ham kniber det nemlig med sikkerheden for de ansatte.
Det resulterede i 15-20 slag til hovedet og endnu flere til psyken, da sosu-assistent og fællestillidsmand på Afdeling for Psykoser på Aarhus Universitetshospital Torben Nielsen i august i år blev forfulgt af en psykotisk patient.
- Han ville slå mig ihjel, og jeg kunne intet gøre, siger han til TV2 ØSTJYLLAND om episoden, der dagligt hjemsøger ham på jobbet her tre måneder senere.
Sikkerheden spillede fallit den aften. Det gør den jævnligt, men den aften fik det konsekvenser.
Torben Nielsen mener, at lige netop hans oplevelse kunne og burde være undgået.
- Sikkerheden spillede fallit den aften. Det gør den jævnligt, men den aften fik det konsekvenser. Man er nødt til at tage det her alvorligt, siger han.
Kunne ikke komme i sikkerhed
At det kunne gå så galt, skyldtes ifølge Torben Nielsen primært to ting.
- Der var et problem med dørkodelæseren, da jeg forsøgte at komme i sikkerhed på kontoret. Den registrerede i første omgang ikke mit kort, og derfor kunne jeg ikke komme ind. Den del er der taget hånd om nu, siger han og fortsætter:
- Men derudover fik mine kollegaer på mit afsnit ikke alarmen, da jeg trykkede på knappen. Og det sker desværre, at alarmerne enten mister forbindelsen, giver upræcise signaler om hvor alarmen kommer fra eller alarmerer kollegaer på andre afdelinger i helt tilfældig rækkefølge.
De ansatte har ifølge både Torben Nielsen og Psykiatri og Social i Region Midtjyllands fællestillidsrepræsentant, Bent Lykke, problematiseret sikkerheden nærmest siden flytningen fra Risskov.
Udover kendte problematikker med normeringer og overbelægninger – hvor for få ansatte skal tage sig af for mange patienter, som man ikke altid har sengepladser nok til – nævnes netop alarmsystemerne.
- Det er klart, at det skaber utryghed for de ansatte, hvis der ikke er styr på sikkerheden. I forhold til alarmsystemerne, så har der været for mange udbrud på netværket, alarmerne er afhængige af. Det gør, at alarmerne nogle gange ikke virker. Det skal de selvfølgelig, siger Bent Lykke til TV2 ØSTJYLLAND.
Flere påbud om forebyggelse af risiko for vold
Det lader til, at der er noget om snakken, når det påstås, at der er et sikkerhedsproblem med psykiatriens alarmsystem.
Af en aktindsigt, som TV2 ØSTJYLLAND har foretaget, fremgår det, at forebyggelsen af risikoen for vold hos Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital ikke er tilstrækkelig.
(...) arbejdet med alarmløb på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Blandt andet fordi alarmerne i nogle tilfælde angiver upræcise positioner for, hvor der er slået alarm - med det resultat, at de ansatte ’vil løbe rundt med spredehagl’ for at finde den ansatte, der har slået alarm.
Derudover viser aktindsigten, at psykiatrien to gange siden flytningen fra Risskov til de nye omgivelser på hospitalet i Skejby har fået et påbud af Arbejdstilsynet.
Første gang i december 2019, hvor Arbejdstilsynet vurderede, ’at arbejdet med alarmløb på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.’
Og anden gang den 29. september i år, hvor man vurderede, ’at ansatte i psykiatrien, der bruger alarmer, ikke er tilstrækkeligt instrueret og oplært i brugen af alarmsystemet, hvilket kan medføre risiko for at ansatte udsættes for risiko fra vold fra patienter.’
Flere udfald i oktober og september
Derudover bekræfter regionens egen driftsafdeling over for TV2 ØSTJYLLAND, at der har været problemer med netværket, som alarmerne afhænger af.
- En række af udfaldene skyldes, at der i forbindelse med overgangen til nyt netværk i Region Midtjyllands centrale datacenter, er opstået følgefejl på det gamle netværk. Overgangen er afsluttet, og der forventes fremover et stabilt netværk, skriver driftschef Niels Aller i en mail til TV2 ØSTJYLLAND.
Gennem den senere tid har vi haft en række udfordringer, der har at gøre med vores alarmsystem. Det er en meget alvorlig sag, for vi skal kunne stole på, at vi altid kan få den nødvendige hjælp. Sikkerheden skal være i orden. Så enkelt er det.
Dog har overfaldssystemet ifølge dem været tilgængelig 99,2 procent af tiden indtil videre i 2020, hvor man dog har oplevet flere udfald de seneste to måneder end tidligere.
Regionens fællestillidsrepræsentant anerkender, at Hospitalsledelsen samt drifts- og teknikafdelingerne arbejder på højtryk for at løse problemerne. Men han vil også holde dem op på det fremadrettet.
- Det er et problem, hvis man går utryg på arbejde. Så alarmsystemet skal virke. Jeg er ikke i tvivl om, at de vil det samme, som vi vil, men det er blevet værre de sidste to måneder, siger Bent Lykke.
Tidligere i oktober var han derfor medunderskriver på et bekymringsbrev til ledelsen, hvilket onsdag udmøntede sig i et møde, hvor blandt andet direktør i Psykiatrien i Region Midtjylland, Tina Ebler, mødte op.
Loves bedring inden jul, men vil se det, før han tror det
Tina Ebler anerkender over for TV2 ØSTJYLLAND, at der har været en række problemer, men at man er godt på vej til at komme i mål med det.
Arbejdet med netværksproblemerne forventes løst senest i løbet af december, mens man allerede er godt i gang med at finde ud af, hvordan man bedst muligt designer nogle procedurer omkring alarmløb, der får teknologi, sikkerhed og medarbejdernes forståelse af procedurerne til at gå op i en højere enhed.
- Vi har de mest avancerede alarmsystemer, vi kan få. Dem er der intet i vejen med. Men vi har haft nogle problemer med netværket på det sidste, og dem har vi løst inden længe, siger hun og fortsætter:
- Og så er der nogle områder omkring, hvordan medarbejderne er oplært i og bruger alarmerne. Eksempelvis har vi indtil nu kørt med tavse alarmer ud fra en vurdering af, at en decideret alarmlyd kunne være med til at konfliktoptrappe over for patienten. Det er én af de ting, vi kigger på.
Efter mødet onsdag var fællestillidsrepræsentant Bent Lykke tilfreds med det, man var blevet enige med hospitalsledelsen om, og han var fortrøstningsfuld over udsigterne til, at problemerne bliver løst inden udgangen af året.
Forhåbentlig bliver det bedre fremover, men jeg tvivler. Uanset hvad, så ærgrer det mig, at jeg skulle igennem den her oplevelse, før det blev taget alvorligt.
Torben Nielsen vil dog se det, før han tror det.
- Forhåbentlig bliver det bedre fremover, men jeg tvivler. Uanset hvad, så ærgrer det mig, at jeg skulle igennem den her oplevelse, før det blev taget alvorligt.
Indtil videre arbejder han stadig på den afdeling, hvor overfaldet fandt sted. Men det er en daglig kamp for ham at møde på arbejde.
- Det har haft store konsekvenser for mig personligt. Jeg gennemlever det en gang til, når jeg møder ind, og jeg ved ikke, om jeg i det lange løb kan fortsætte sådan her. Men jeg vil gøre mit for, at det kan lade sig gøre. For jeg er stolt af mit arbejde, siger han.
