Ny direktør til Fregatten Jylland

Benno Blæsild siger farvel efter 11 år som direktør for Fregatten Jylland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Verdens længste træskib, Fregatten Jylland, skal have ny direktør.

Benno Blæsild vender et nyt blad i historien efter 11 år på posten og ønsker det gamle skib god vind.

- Nu er det på tide at lægge kursen om og bruge de dele af min historiske værktøjskasse, som jeg længe har haft lyst til at udforske noget mere. Jeg vil prioritere at bruge mine evner til at formidle den gode fortælling på en bred kulturhistorisk palet inden for emner, som er relevante og vedkommende for mange mennesker. Derfor har jeg planer om i det næste årti af mit arbejdsliv at kaste mig over de mange betydningsfulde historiske sammenhænge inden for hverdagsliv, traditioner samt de mange ting, som omgiver os og danner det historiske fundament for nutidens liv, siger Benno Blæsild.

Ole Bjerregaard er formand for Fregatinstitutionen, og han skal nu sammen med den øvrige bestyrelse formulere profilen for den kommende direktør.

- Benno Blæsild har givet fregatten mange ting i forhold til at være historiker og formidler, og det har været med til at skabe markedsføringsprofilen. Det bliver en svær plads at udfylde, men vi finder forhåbentlig en god afløser, siger Ole Bjerregaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Benno Blæsild stopper som direktør med øjeblikkelig virkning.

- Det er vi blevet enige om. På den måde kan han komme videre, og institutionen kan arbejde videre med det som udgangspunkt. Jeg har tillid til, at de øvrige medarbejdere i en overgangsperiode tager den ekstra tørn, der er nødvendig, lyder det fra Ole Bjerregaard.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her