Synderen er fundet: Men fabrikken kan ikke straffes
En af Djurslands største fabrikker har forurenet de lokale vandløb, men kan ikke umiddelbart straffes for det. Det undrer førende eksperter i miljøret.
Sportsfisker Gerhard B. Jørgensen er tilbage i vaders i Ryom Å.
- Det er her, den gode gamle slyngel ligger, siger han, mens han slår til kloakrøret, hvor Pindstup Bæk løber ud i åen.
Vandet er farvet orange.
Der er store krav til, hvordan vandkvaliteten i Ryom Å skal være, og derfor er Gerhardt B. Jørgensen heller ikke i tvivl - der bør gøres noget ved udledningen fra Pindstrup Bæk, hvor det mulige forurenede vand siver ud fra.
- Vi skal have lukket for den udsivning, siger han.
Fandt store mængder olie og tungmetaller
Helt tilbage i 1999 dokumenterede rapporten "Miljøtilstanden i Grenåens Vandsystem", at bækken var forurenet - blandt andet af spildevand fra spånpladefabrikken Kronospan.
TV2 Østjylland gravede sidste år i Pindstrup Bæk. Dengang så Gerhardt B. Jørgensen, hvordan der sivede olie fra Pindstrup Bæk og ud i åen.
På bunden af bækken var der olie, zink, kobber og nikkel. Alt sammen noget som fabrikken udledte igen og igen, indtil den i december 2019 fik et nyt rensningsanlæg. Det viser de gentagne spildsvandsprøver, som fabrikken har indsendt til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen kendte godt til forureningen, fordi de hver måned fik nye prøver ind med overskridelser af mange miljøkrav.
Det førte til det nye rensningsanlæg, men efterfølgende er der ingen, som har tilset Pindstrup Bæk.
TV2 Østjyllands egen prøve indikerede mulige problemer, og efter de afsløringer satte daværende miljøminister Lea Wermelin (S) Miljøstyrelsen i gang med at undersøge sagen.
Et år senere: Ingen ting at gøre
Svaret på den undersøgelse er nu kommet i form af to notater fra Miljøstyrelsen. Det ene fastslår, "at udledningen har medført en ikke uvæsentlig påvirkning af biota i Pindstrup Bæk".
Biota betyder alle levende organismer i et miljø. Det kan være planter, dyr, svampe og bakterier.
På godt dansk - bækken er dybt forurenet. Det er målt i vandet, og som noget nyt vurderer Miljøstyrelsen også, at forureningen er blevet i jorden - sedimentet, som det kaldes på fagsprog. De har stadig ikke taget prøver af jorden, ligesom TV2 Østjylland gjorde sidste år, men de har lavet beregninger.
Det andet notat ser på, om Kronospan kan stilles til ansvar for en miljøskade. Eller som minimum blive pålagt at undersøge det nærmere, fordi der er konstateret risiko for en miljøskade.
Forkerte målinger = ingens ansvar?
Der er flere grunde til, at Kronospan ikke kan stilles til ansvar, selvom virksomheden har forurenet i årtier.
Dels gælder loven om miljøskade i Miljøstyrelsens tolkning kun for områder, der er "omfattet af lov om vandplanlægning." I det her tilfælde gælder det den lidt større Ryom Å, og ikke selve Pindstrup Bæk, som forureningen er sket i.
Dog løber Pindstrup Bæk ud i åen, og Miljøstyrelsen vurderer også, at Pindstrup Bæk lokalt har påvirket åen.
Der er bare det problem, at man aldrig har målt den kemiske tilstand i Ryom Å. Det gør langt de fleste andre EU-lande, ifølge professor Peter Pagh, men det har Danmark ikke gjort. Man har så målt på den samlede økologisk tilstand i åen. Men det kan man heller ikke bruge.
Første gang målte Miljøstyrelsens biologer, hvor mange smådyr, som var i åen. Der var tilstanden moderat. Næste gang talte de fiskene, og så var tilstanden ringe. Det kunne tyde på en påvirkning, men man kan ikke sammenligne smådyr med fisk.
Og ved den seneste måling fandt de ud af, at bundforholdene var helt anderledes i Ryom Å end først antaget, og derfor gav det hverken mening at måle på fisk eller smådyr. Derfor er tilstanden i åen nu ukendt, og derfor mener Miljøstyrelsen ikke, at der kan indledes en sag om miljøskade mod Kronospan.
Kilde: Miljøstyrelsen
Selvom forureningen er tydelig, er svaret i Miljøstyrelsens vurdering et klokkeklart nej. Både i forhold til Pindstrup Bæk og den større Ryom Å, som bækken løber ud i.
- Miljøstyrelsen kan således ikke dokumentere, at udledningen har medført en miljøskade i Ryom Å, står der blandet andet i notatet.
Forklaringen er teknisk, men grundlæggende er der manglende viden om, hvordan Ryom Å har det.
- Der foreligger ikke tilstrækkelige data til at bestemme, hvilken tilstand Ryom Å har befundet sig i siden 2008, hvor miljøskadeloven trådte i kraft, står der blandt andet i notatet.
Miljøstyrelsen har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.
Nogle skal tage ansvar
Sportsfisker Gerhard B. Jørgensen leder efter smådyr og fisk i Ryom Å. Udvalget er lidt sparsomt, men det tidlige efterår er heller ikke det bedste tidspunkt at finde liv.
- Det er et hylster fra en vårfluelarve, som larven har brugt tidligere i år, siger han, mens han viser det i sin hjemmelavede si.
Han har også læst Miljøstyrelsens notater.
- Jeg er egentlig bedøvende ligeglad med at få placeret et ansvar. Det er meget mere vigtigt, at vi samfundsmæssigt får handlet på tingene, siger han og fortsætter:
- Men der er nogle myndigheder, som skal tage ansvar for at handle.
Eksperter: En dårlig undskyldning
To af landets førende eksperter i miljøret har også læst Miljøstyrelsens vurdering af sagen.
De mener begge, at der er så mange ubesvarede spørgsmål, at sagen bør efterprøves i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
- Er det sådan, at fordi vi ikke har målt de her farlige stoffer i vandløb, så kan man faktisk uden ansvar for genopretning udlede hvad som helst i vandløb, spørger professor Peter Pagh fra Københavns Universitet.
Man kan ikke sidde og sende mails til hinanden om projektet. Man er nødt til at tage en skovl i hånden og komme i gang.
Det er et af de principielle spørgsmål, som sagen rejser. Det mener professor emerita Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet også.
- Det er naturen, som skal beskyttes imod de her stoffer, siger hun og fortsætter:
- Miljøstyrelsen har konstateret et problem. Så kan de ikke sige, at fordi man ikke har målingerne eller ændret på sine kriterier, så ser vi helt bort fra forureningen.
Men udledningen stoppede i december 2019. Her fire år efter kan forureningen jo være forsvundet?
- Hvor skulle det være blevet af? Det er i hvert fald en risiko for en miljøskade, og det skal virksomheden afdække og handle på, siger Ellen Margrethe Basse.
Miljøstyrelsen ser på kritikken
TV2 Østjylland har forholdt Miljøstyrelsen dele af kritikken fra de to miljøretseksperter. Igen har styrelsen ikke ønsket at stille op til interview.
Kronospan udleder stadig ved ekstremt regnvejr
Kronospan har stadig lov til at udlede regnvandsbetinget overfladevand ved ekstreme regnhændelser, ligesom det skete 3. oktober.
Dog mener Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet, at den tilladelse ikke længere burde opretholdes. Der er nemlig kommet en ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om, at der ikke må føres stoffer som eksempelvis kobber, zink og nikkel til et vandløb, hvor grænseværdierne for de tungmetaller i forvejen er for høje.
I stedet har de sendt et skriftligt svar.
- Vi lytter naturligvis altid til de faglige indspark, der måtte komme. Miljøstyrelsen er derfor nu i gang med at kigge på de input, der er kommet fra Ellen Margrete Basse og Peter Pagh for at vurdere, om det giver anledning til ændringer i vores opfattelse af sagen, står der i svaret.
Bækken er stadig forurenet
Tilbage i Ryom Å kan Gerhard B. Jørgensen via en drone se, at Pindstrup Bæk godt 500 meter væk er farvet helt grøn.
Da han ser det, skynder han sig op af åen og går tværs over marken i sine vaders. Nu vil han selv se på bækken.
- Det her er der absolut ikke en skid liv i, konstaterer han, mens han forsøger at fjerne det øverste grønne lag med sin si.
- Det er fyldt med partikler eller planterester og okker. Det er jo nærmest ikke et vandløb, og det skal ikke have lov til at løbe ud i Ryom Å, hvor der er fastsat nogle krav for kvaliteten.
Gerhard B. Jørgensen understreger, at han ikke ved, hvorfor det i dag ser sådan ud i bækken, men han håber, at nogen vil gøre noget.
- Smøg ærmerne op og kom i gang. Man kan ikke sidde og sende mails til hinanden om projektet. Man er nødt til at tage en skovl i hånden og komme i gang, siger han.
Kronospan har ikke ønsket at stille op til interview.
