Pludselig kendte alle Jans by: - Vrimlede med katastrofeturister
Det har været et vildt år at bo i Ølst. Så kort og præcist lyder det fra en af de indbyggere, der har oplevet jordskredet ved Nordic Waste på egen krop.
Surrealistisk. Sådan beskriver Jan K. Jensen året der er gået i hans by Ølst ved Randers. Den lille landsby med under 400 indbyggere er gået fra at være ukendt for de fleste til at være på alles læber.
Det har haft konsekvenser for de lokales dagligdag, der fra den ene dag til den anden blev forandret for altid.
- Der var ingen af os, der havde troet på, at jorden pludselig skulle begynde at skride ned ad bakken med den fart og på den måde. De første måneder var fuldstændig vilde, siger Jan K. Jensen til TV2 Østjylland.
Fra den ene dag til den anden var vores by fyldt med politikere, medier og sågar turister
'Mest hotte nyhed i månedsvis'
19. december 2023 for præcist ét år siden var for ham og mange andre en skelsættende dag.
På den dato trak det nu konkursramte Nordic Waste sig nemlig fra arbejdet med at forhindre jordskredets hærgen ved Ølst. Tilbage stod Randers Kommune og myndighederne med en kæmpe opgave.
Og Ølst-borgerne stod med et hav af ubesvarede spørgsmål og masser af bekymringer.
- Flere af dem fik vi så svar på i medierne, for vi var den mest hotte nyhed i Danmark i månedsvis. Fra den ene dag til den anden var vores by fyldt med politikere, medier og sågar turister, fortæller Jan K. Jensen.
Forsøgte at få hverdagen til at fungere
Alle borgernes bekymringer om miljøet, deres afgrøder i haven og husenes faldende værdi måtte for en stund begraves. For bare det at få en almindelig hverdag til at fungere i den lille landsby var svært.
Og her kom turisterne blandt andre ind i billedet.
- Vores by var nærmest lukket ned af turister. Det vrimlede med katastrofeturister, der ville have et glimt af, hvad der foregik. De holdt og spærrede alle vegne.
- Det var som sådan fint nok med interessen, for den kunne hjælpe vores sag, men det var svært at få en normal dagligdag til at køre, forklarer Ølst-borgeren.
Pønsede på vejbod for turisterne
De lokale begyndte helt tragikomisk at joke med at sætte en vejbod op for alle turisterne. Så mange var der en overgang.
- Så kunne vi tjene nogle af de penge ind, som vi ville miste på vores huse. Vi var nødt til at bruge noget sort humor for at komme gennem den periode, husker Jan K. Jensen.
Udover den 19. december 2023 var den 16. januar 2024 – knap en måned senere – en skelsættende dato for de lokales oplevelse af jordskredets hærgen i Ølst.
Her var der borgermøde for alle de lokale, hvor fremtidsudsigterne blev fremlagt.
- I tiden op til var veje begyndt at blive spærret af, og folk gik da og tænkte på, om vi snart skulle evakueres.
- Så får vi på det her møde fremlagt 'worst case scenario'. At hvis det ikke lykkedes at stoppe jorden, så bliver vores huse begravet. Hvor jeg bor, ville der ligge fem-seks meter jord.
Vi var ved at bygge om og tænkte da på, om det nu var klogt
'Var det nu klogt at bygge om?'
Det sendte chokbølger gennem byen, og alle reagerede på hver sin måde, erindrer Jan K. Jensen.
Han selv og hustruen forsøgte at holde hovedet koldt.
- Vi var ved at bygge om og tænkte da på, om det nu var klogt. Andre frygtede jo mere for hele deres eksistensgrundlag. Folk var målløse, fortæller landsbyboeren.
Mødet fik kun skabt endnu mere interesse for Ølst, og Jan K. Jensen blev en ombejlet herre.
Kørte på adrenalin
For imens nogen går i flyverskjul og forsøger at bearbejde sin sorg og frustration privat, så trækker andre i arbejdstøjet.
- Jeg kørte nok på ren adrenalin og tænkte, at det skulle jo gøres. Hvis ikke vi gjorde noget og råbte op, så skete der ingenting.
- Vi følte os uretfærdigt behandlet. Det, der var sket, var menneskeskabt, og vi havde ingen mulighed for at påvirke det, lyder det fra ham.
I de følgende måneder fyldte sagen stadig meget i medierne, og sideløbende med at medvirke der - også i de udenlandske der fik øjnene op for den potentielle enorme miljøkatastrofe – blev der arbejdet på de indre linjer.
Nogen er blevet omtalt med navns nævnelse i medierne, og det har krævet psykologhjælp at komme videre
Ville ikke risikere at blive glemt
Ølst-borgerne organiserede sig og skabte en fælles front. De ville for alt i verden ikke bare lade stå til og risikere at blive glemt, husker Jan K. Jensen.
I dag er han formand for den lokale borgerforening.
- Men vi synes ikke dengang og heller ikke i dag, at vi får nogen hjælp. Vi troede, at nogen ville guide os, men det sker ikke. Vi må klare os selv.
Ad flere omgange har Ølst-borgerne langet ud efter Randers Kommune, som man har følt sig svigtet af.
- Det er altid nemt at være bagklog, men der var advaret om Nordic Wastes arbejde i Ølst. Vi føler os ikke hørt, siger Jan K. Jensen.
Kommunaldirektør: Allerstørste opgave i karrieren
Sagen om jordskredet i Ølst har ikke kun været en voldsom oplevelse for de lokale borgere. Også hos Randers Kommune har den fyldt usædvanligt meget, og for især én person bliver det en sag, han aldrig glemmer.
Frontfiguren hos kommunen har været kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Han beskriver selv sagen som den allerstørste ledelsesmæssige opgave i hans karriere.
- Der har ikke været en dag, siden det hele begyndte, hvor jeg ikke har skullet tage stilling til noget omkring jordskredet, og hvor jeg ikke har tænkt på sagen.
- Jeg har altid været vant til at arbejde meget, men de første måneder var det hver dag. Især medieomtalen var enorm, fortæller Jesper Kaas Schmidt til TV2 Østjylland.
Han har på sjælden vis skullet stå i skudlinjen og har oplevet flere angreb rettet mod lige netop hans person end nogensinde før.
- Jeg er efterhånden vant til, at folk har en mening om mig, og hvordan jeg er med til at håndtere forskellige svære sager i Randers Kommune. For dem har da helt ærligt været en del af de seneste år. Men lige med jordskredet har det alligevel været anderledes.
- Det er nok især min familie og mine børn, der har haft svært ved at skulle læse kommenterer om mig. Og dem har der været langt flere af, end der plejer at være, forklarer kommunaldirektøren.
Selv har han levet med de hårde ord, som han har fået med på vejen, når bølgerne går højt på de sociale medier.
Det har været en været en nødvendighed at tage imod de tæsk for at give de menige medarbejdere ro, lyder det fra Jesper Kaas Schmidt.
- Jeg ved, at min organisation er glad for, at jeg har stillet mig frem og forsvaret dem. Det har givet dem de bedste betingelser for at løse opgaven.
For det har ifølge kommunaldirektøren været svært at være blandt de medarbejdere, der har skullet håndtere situationen i Ølst.
Flere har været sygemeldte, er gået ned med stress eller har været nødt til at blive pillet af opgaven.
- Nogen er blevet omtalt med navns nævnelse i medierne, og det har krævet psykologhjælp at komme videre. Jeg har også rådet medarbejdere til ikke at følge med på Facebook, siger Jesper Kaas Schmidt.
Kritikken af kommunen er især kommet fra borgerne i Ølst og andre, der mener, at kommunen ikke har lyttet til bekymringerne for området noget før.
Jesper Kaas Schmidt forstår udmærket Ølst-borgernes frustrationer, men han mener, at det er for tidligt at konkludere noget omkring kommunens ansvar for jordskredet.
- Det er der undersøgelser, som kigger på, og der har jo været en både offentlig og politisk proces omkring Nordic Waste tidligere. Det er kørt efter bogen.
Ølst-borgerne føler sig overladt til dem selv, når det har handlet om at få sig organiseret og få styr på alle formalia i forhold til at beskytte dem selv. Hvorfor har kommunen ikke hjulpet noget mere med det?
- Jeg har rådet dem til at organisere sig, fordi det også gør kommunikation til byen lettere for kommunen. Men det er ikke en kommunal opgave at hjælpe med at stable en borgerforening på benene, siger Jesper Kaas Schmidt.
Endelig kom der lidt ro på
Frem til sommer oplevede Jan K. Jensen, at der var stor interesse for Ølst og jordskredet, men i takt med de gode nyheder om jordens begyndende stagnation, dalede opmærksomheden også.
Kun positivt, mener Jan K. Jensen.
- Vi er jo super glade for, at det er lykkedes at bremse jordskredet, og det var også rart at vende tilbage til en nogenlunde almindelig hverdag. Det var rart, at der igen kom tid til ens fritidsaktiviteter.
Men er alt så igen fryd og gammen i Ølst? Nej, ikke ligefrem hvis man spørger ham.
Tror byen bliver attraktiv igen
For der er fortsat en masse ubesvarede spørgsmål.
På den store klinge er der det økonomiske og juridiske slagsmål. Hvem skal betale for arbejdet med at forhindre jordskredet i at begrave Ølst? Og burde nogen have grebet ind noget før?
Mere lokalt ser Jan K. Jensen tre hovedbekymringer for folkene i landsbyen.
- Vi er bekymret for miljøet, for vores fødevarer og for værditabet på vores huse.
Hvor ser du Ølst henne om fem år?
- Meget lig i dag, men med nogle nye tiltag. Jordskredet vil hæfte sig ved os for altid, men jeg tror og håber på, at det bliver attraktivt at bo her igen.
De nye tiltag vil formentlig blive ført ud i livet med penge fra Nordic Waste-ejeren Torben Østergaard-Nielsen.
Han har nemlig lavet en klimafond efter jordskredet, hvor den første donation på 50 mio. kroner er tilfaldet borgerne i Ølst.
Læs også:
