Coronakrisen har sat spor i danskernes psyke: - Det er ved at blive problematisk
Vi går kolde og mørke måneder i møde, og det kan forstærke de depressive tanker hos mange danskere, mener landsformand for Sind.
10. oktober markerer den internationale dag for mental sundhed, og i år er der særligt fokus på, hvilke konsekvenser coronakrisen har på psyken.
Tidligere på ugen offentliggjorde WHO en undersøgelse, der viser, at behovet for psykisk hjælp er steget verden over som følge af coronakrisen.
Herhjemme er der heller ingen tvivl om, at krisen har sat sine spor i danskernes psyke. I hvert fald ikke hvis man spørger Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden.
- Menneskets psykiske helbred afhænger af, at tingene fungerer, som de plejer. Og det gør de ikke lige nu. Det påvirker mange, og det er ved at blive ganske problematisk, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Social isolation skader
En af de ting, der særligt har ændret sig med coronakrisens indtog, er den måde, vi mennesker omgås hinanden på.
"Hold afstand", "begræns din sociale omgangskreds" og "undgå sociale arrangementer".
Vi har hørt myndighederne sige det i flere måneder, og ifølge Torsten Bjørn Jacobsen er det netop den sociale isolation, der er hård for mange.
Det er Knud Kristensen, formand for Sind, Landsforeningen for psykisk sundhed enig i.
- Det er et enormt pres og en kæmpe stressfaktor for mennesket at være isoleret. Det må man ikke underkende, siger han.
Udover social isolation peger Knud Kristensen på frygten for at miste sit arbejde eller en af sine nærmeste som stressfaktorer, der kan skade den mentale sundhed og på længere sigt føre til både depression og angst.
Særligt udsatte grupper
Selvom coronakrisen har taget hårdt på danskerne generelt, må man ifølge Knud Kristensen og Torsten Bjørn Jacobsen ikke underkende, at nogle grupper stadig er blevet ramt langt hårdere end andre.
Det er især de personer, der i forvejen har en psykisk lidelse såsom angst og depression.
Derudover peger Torsten Bjørn Jacobsen på børn og unge som en særligt sårbar gruppe, fordi de er så afhængig af deres sociale liv.
- Det kan få store sociale konsekvenser, hvis børn og unge ikke er på deres skole eller uddannelse i længere perioder, siger han og tilføjer, at flere danske unge rent faktisk blev ramt af angst i starten af krisen.
Pres på systemet
Undersøgelsen fra WHO viser, at det øgede behov for psykisk hjælp under coronakrisen har skabt et massivt globalt pres på sundhedsvæsenet.
Størstedelen af de 130 lande, som har deltaget i undersøgelsen, beretter om pres på eller decideret opbremsning i de tilbud, der gives til personer med psykiske lidelser.
Ifølge Knud Kristensen stemmer resultaterne fra WHO's undersøgelse godt overens med det billede, han har af den nuværende situation i Danmark.
Han forklarer, at mange patienter blev væk under forårets nedlukning, men at man de seneste måneder har oplevet trængsel i den del af sundhedsvæsenet, der tager sig af personer med psykiske lidelser.
Også i Psykiatrifonden er der mere travlt nu end inden pandemiens begyndelse. Man har blandt andet oplevet en markant stigning i antallet af opkald til Psykiatrifondens telefonlinje, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Knud Kristensen tilføjer desuden, at der forude venter mørke og kolde måneder, hvilket kun vil lægge yderligere pres på systemet.
- Den mørke tid forstærker de depressive tanker hos folk. Sådan er det altid, og vi forventer ikke, det vil være anderledes i år.
Sundhedsstyrelsen med råd
Det er ikke ukendt for myndighederne, at coronakrisen påvirker danskernes mentale helbred negativt.
Trivsel og mental sundhed har siden forårets nedlukning været et fokusområde for Sundhedsstyrelsen, og på styrelsens hjemmeside kan man finde diverse pjecer og film, der blandt andet guider til, hvordan man holder sig mentalt aktiv.
Derudover har Sundhedsstyrelsen samlet 11 råd om mental sundhed, som man kan benytte sig af, hvis man har det svært:
Få sovet og hold en normalt døgnrytme. Jo mindre søvn du får, jo mere tilbøjelig er du til at bekymre dig og være ængstelig.
Spis sundt og varieret. Så får du bedre energi og overskud til hverdagens udfordringer.
Hold dig fysisk aktiv. Fysisk aktivitet kan være mange ting f.eks. havearbejde eller gymnastik på stuegulvet. Prioriter at komme ud at røre dig og få frisk luft dagligt, dagslys løfter humøret.
Hold dig mentalt aktiv. Hold din hjerne i gang ved at lave forskellige slags aktiviteter. Læs, spil et spil, skriv dagbog, hør musik eller lav noget kreativt.
Skab struktur i hverdagen. Lav en plan eller et skema over aktiviteter for dagen eller ugen og indfør rutiner. Hvis du arbejder hjemme, så forsøg at arbejde i samme tidsrum som du normalt gør.
Husk på, at du gør en forskel. Hold fast i, at du bidrager aktivt til at passe på udsatte borgere og sørger for at Danmark hurtigere kan få epidemien på retur, ved af holde afstand og blive hjemme. Vær opmærksom på, hvor du kan støtte og hjælpe andre i din hverdag.
Hold kontakt med omverden – gør noget sammen på afstand. Ring til familie og venner, tal sammen over video og brug sociale medier.
Accepter at krisen kan være en belastning for dine nære relationer. Den uvante situation kan lægge pres på forholdet til dem, du nu er ekstra meget sammen med. Bær over med dig selv og andre, hvis I nogle gange taber tålmodigheden.
Slap af og tag en pause fra bekymringerne indimellem. Begræns det tidsrum du ser eller læser nyheder i. Udvælg få pålidelige kilder til at få nyheder fra.
Bebrejd ikke dig selv eller andre for at blive smittet med covid-19. Husk at sygdom skyldes virus, ikke personer. Coronavirus er meget smitsomt.
Pas på dig selv. Prøv at undgå dårlige vaner som uregelmæssig søvn, for meget alkohol eller rygning. Prioriter at gøre gode ting for dig selv. Når du passer på dig selv, kan du bedre passe på andre.
