I dag udpeges én af landets mest magtfulde mænd

Når formanden for 3F taler, er der cirka 260.000 gode grunde til at høre efter.

Fredag skal landets største fagforening udpege sin nye leder på en ekstraordinær kongres i Odense, og dermed skifter ét af Danmarks mest magtfulde hverv også indehaver.

Formelt er der tale om et valg, men reelt er der lagt op til en kroning, da forbundssekretær Henning Overgaard er den eneste, der har meldt sit kandidatur.

Lige så snart den nye formand er blevet klappet af scenen, begynder problemerne dog, lyder det fra flere eksperter, TV 2 har talt med. 3F står nemlig over for en ”afgørende periode”, og formandsskiftet sker i utide på bagkant af en iøjnefaldende personsag.

TV 2 tegner her et portræt af posten, magten og udfordringerne.

Formandens dobbeltliv

Per Christensen blev valgt som formand for 3F i 2013 og var det, lige indtil hans privatliv blev forsidestof.

21. januar i år kunne dagbladet B.T. således afsløre, at fagforeningsbossen tilsyneladende havde levet et dobbeltliv gennem flere år med forskellige kvinder, der ikke kendte til hinandens eksistens, eller vidste, at han var i flere forhold på én gang.

Fire dage senere meddelte 3F, at man havde indgået en gensidig aftale med formanden om, at han ikke skulle have sit job længere. I stedet blev næstformand Tina Christensen konstitueret på toppen af 3F.

Hun har dog ikke ønsket at blive valgt som Per Christensens arvtager, og derfor er vejen nu banet for den 50-årige esbjergenser Henning Overgaard.

Der er dog meget mere end bare en titel og et hjørnekontor på spil, fortæller Christoph Ellersgaard, der er forsker ved Copenhagen Business School og forfatter til flere bøger om magt i Danmark:

- Med valget som formand for 3F bliver man en af de personer, der er afgørende i selve udformningen af Danmark.

Et af få mennesker ved bordet

I sin seneste opgørelse talte 3F sine medlemmer sammen til 261.509, og det gør fagforeningen til landets største.

Derfor er det altid med en vis tyngde, når 3F’s formand udtaler sig, lyder det både fra Christoph Ellersgaard og Laust Høgedahl, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet:

- Det er en magtfuld position; både internt i fagbevægelsen, men også over for modparten – arbejdsgiverne – og i det politiske system. Det er ikke ligegyldigt, hvem der varetager formandsposten, for man har meget indflydelse som 3F-formand, siger Høgedahl.

Mest direkte kan magten måske virke, når der skal kæmpes store overenskomstslag. Men også gennem en række bestyrelses- og tillidsposter kan formanden for 3F være med til at trække Danmark i sin retning.

Formanden for 3F indtræder eksempelvis også som bestyrelsesformand i Arbejdernes Landsbank, i Pension Danmark og som en del af bestyrelsen i tænketanken AE.

Derudover vil 3F typisk også blive taget med på råd, når regeringen nedsætter kommissioner, træffer beslutninger med direkte betydning for arbejdsmarkedet, eller når eksempelvis Det Økonomiske Råd rådgiver regeringen.

- Som formand for 3F bliver der helt automatisk åbnet nogle døre for én. Man er ét af ret få mennesker, der sidder med ved bordet, når vigtige beslutninger skal træffes, og strategier for Danmarks fremtid skal lægges, siger Christoph Ellersgaard.

Et afgørende tidspunkt

De seneste år har 3F måttet vinke farvel til flere medlemmer, end man har budt velkommen, fortæller Laust Høgedahl.

Den tilbagegang er fagforbundets primære udfordring, mener arbejdsmarkedsforskeren, og her nærmer man sig et afgørende punkt, lyder det.

Mens noget af medlemstabet skyldes det, Laust Høgedahl kalder ”strukturelle forandringer” - som at teknologi og robotter overtager det arbejde, 3F’s medlemmer tidligere har haft – skyldes en andel også, at potentielle medlemmer vælger billigere fagforeninger, eller at de vælger fagforeninger helt fra.

- Den her medlemstilbagegang er noget, man som 3F-formand skal håndtere. 3F har mange ressourcer, men de kan kun bruges én gang, og det er måske nu, der skal investeres, hvis man vil vende den her udvikling. Så det her sker på et meget afgørende tidspunkt, siger Laust Høgedahl.

Hvorfor er netop nu et afgørende tidspunkt for 3F?

- 3F har mistet medlemmer i et tempo, hvor de på et tidspunkt kan blive overhalet af andre. Hvis de skal bibeholde styrkepositionen, er det nu, man skal forsøge at bremse udviklingen, tror jeg.

- Giver det her nogen varige ridser i lakken? Jeg tror det helt ærligt ikke

Da Per Christensen blev valgt på en 3F kongres i Aalborg for ni år siden, skete det uden nogen modkandidater.

Det samme bliver formentlig tilfældet, når de delegerede ved kongressen i Odense skal afgøre, hvem der tager over.

Men det er ikke helt ligegyldigt, hvem der bliver udpeget som formand, fortæller Christoph Ellersgaard:

- Som formand får man adgang til nogle rum, men hvordan man opfører sig i de rum, er også vigtigt. Man kan særligt brænde nogle broer, hvis man ikke forvalter sin position godt, og så skal 3F til at genopbygge nogle relationer efter én.

Samme pointe kommer fra Laust Høgedahl. Men selvom en del af magten og indflydelsen som formand for 3F altså også er bundet op på personen, der bestrider hvervet, tror arbejdsmarkedsforskeren ikke, at sagen om Per Christensens dobbeltliv kommer til at plage organisationen 3F eller hans arvtager i fremtiden.

- Giver det her nogen varige ridser i lakken? Jeg tror det helt ærligt ikke. Der skal mere til, og det er ikke første gang, at der er sager i den danske fagbevægelse. Men internt får Henning Overgaard et arbejde med at klinke skårene, for Per Christensen var en populær formand, og ingen havde regnet med, at han skulle stoppe lige nu.