Lægerne dømte Sofie til et liv i kørestol - nu vil hun gennemføre Royal Run
Sofie Mikkelsen var for tre og et halvt år siden i en bilulykke, der gjorde hende lam fra brystet og ned.
Sofie Mikkelsen på 24 år sad inde på sit værelse isoleret fra de andre patienter på genoptræningscenteret. Det havde hun gjort i ugevis. Hun var trist og kunne ikke identificere sig med de andre kørestolsbrugere.
Hun var ikke "sådan én".
Hun havde lige været i en bilulykke, og hendes ryg var brækket. Signalet til underkroppen var slukket, og hun var nu lænket til en kørestol. Hun var præcis ligesom de andre ude i opholdsstuen, og ifølge lægerne ville hun aldrig komme til at gå igen.
Isolerede sig på værelset
Men udsigten til at sidde ned resten af livet skræmte hende, og derfor lukkede hun sig inde på sit værelse.
Det skaber mega meget værdi, at der er fokus på teknologi og forskning, og at man ikke bare putter mig i en kasse og siger: Hun er lam og handicappet, og så kan hun bare sidde for sig selv.
Der er sket meget, siden Sofie Mikkelsen i 2016 sad trist og isoleret på rygmarvscenteret. Hun har gjort lægernes første dom til skamme, og på mandag stiller hun til start, når kronprins Frederik skyder motionsløbet Royal Run i gang.
Distancen er 1,6 kilometer, og Sofie Mikkelsen skal gå ruten med et exoskelet, der er en slags robot, man kan spænde om livet og om benene, og som kan få benene til at gå, selvom man er lam.
Aktiv liv skiftet ud med kørestol
Ulykken skete anden juledag i 2015. Sofie Mikkelsen var på vej på skiferie i Østrig med sin far og sin lillebror, da de kørte galt i bil. Broren slap uskadt, men Sofie og hendes far brækkede begge ryggen. Værst gik det ud over Sofie, der fik klemt nerverne i ryggen.
Da hun vågnede, kunne hun ikke mærke sin mave og sine ben. Hun var lam.
På det tidspunkt var Sofie en aktiv ung kvinde, der kunne lide at løbe og stå på ski. Men med ét var det aktive liv skiftet ud med et liv i kørestol.
Skelet fungerer som segway
Et par måneder efter ulykken hørte hun første gang ordet exoskelet.
Sofie Mikkelsen blev udvalgt til et forskningsprojekt i Aarhus Kommne, hvor hun som den første nogensinde fik et exoskelet med hjem, så hun kunne træne derhjemme og ikke blot en gang om ugen på genoptræningscenteret. I starten tænkte hun, at det umuligt kunne være ligeså godt som at gå selv, men det gik hurtigt op for hende, hvor stort det var at få et exoskelet.
- Det skaber mega meget værdi, at der er fokus på teknologi og forskning, og at man ikke bare putter mig i en kasse og siger: Hun er lam og handicappet, og så kan hun bare sidde for sig selv, siger Sofie Mikkelsen.
Med exoskelettet kan hun rejse sig fra kørestolen, og med støtte fra et par krykker kan hun gå selv, selvom hun ikke har signal ned til musklerne i underkroppen.
Exoskelettet fungerer nærmest som en segway. Når hun læner sig frem, går hun. Når hun læner sig tilbage, stopper hun. Og læner hun sig endnu mere tilbage, sætter hun sig.
1,6 kilometer på en time og 20 minutter
Der ligger mange timers træning bag, når Sofie Mikkelsen begiver sig ud på den 1,6 kilometer lange rute gennem Aarhus til Royal Run på mandag. Flere gange om ugen har hun trænet og gået ture med exoskelettet. For få dage siden gik hun for første gang en tur på 1,6 kilometer. Det tog en time og 20 minutter.
- Det er jo nærmest ligesom at løbe ti kilometer for andre mennesker. Det er ret stort for mig, og det kræver meget af mig. Og så er det vel også ret vildt, siger hun.
Mens de andre løbere vil få ømme benmuskler, er det især Sofies hænder, underarme og balance, der kommer på prøve. Og så har hun fuldt fokus på, hvor hun sætter sine fødder, så hun ikke falder.
Vil op i øjenhøjde
For de fleste er det en selvfølge at se verden fra halvanden til to meters højde. Men for Sofie Mikkelsen er det noget helt særligt at kunne møde folk i øjenhøjde.
At kunne se indholdet i gryden, når hun laver mad. At give veninderne et knus, uden at de skal bukke sig ned.
Folk synes simpelthen, at det er så frygteligt og synd for mig, at jeg sidder i kørestol. Men jeg har det jo supergodt, og så skal man sidde der og smile og nærmest trøste folk.
Ikke at blive set ned på.
For det gør en forskel, om man møder verden stående med et skelet på underkroppen eller siddende i en kørestol.
For nylig gik hun en træningstur ved Aarhus Havn med sin bror, og da han skulle tisse, stod hun et øjeblik alene på havnen med skelettet på benene. Det gav en følelse af selvstændighed at være i stand til at stå og spejde ud over vandet - helt alene.
Skelettet er sejt og spændende
Der er stadig mange blikke – måske endda flere - på grund af det store stativ på underkroppen. Men blikkene er fulde af fascination og nysgerrighed – og ikke medlidenhed.
- Man har en anden identitet, når man står op. Selvom jeg godt ved, at det har jeg ikke. Jeg føler mig bare lidt mere normal, end når folk ser mig siddende, siger hun.
Sidder hun i kørestolen, er det synd for hende. Går hun med skelettet, er det sejt.
Det mærker hun ved, at det eksempelvis har taget nogle kollegaer otte måneder, før de har turdet spørge ind til, hvorfor hun sidder i kørestol. Men hvis en nabo ser hende gå rundt med skelettet uden for vinduet, siger de straks: Nej, hvor sejt og spændende og spørger nysgerrigt ind.
- Folk synes simpelthen, at det er så frygteligt og synd for mig, at jeg sidder i kørestol. Men jeg har det jo supergodt, og så skal man sidde der og smile og nærmest trøste folk og fortælle dem, at jeg har det godt.
Og det er dét, der har motiveret hende til at træne med exoskelettet uge efter uge.
Banebrydende operation
Sofie Mikkelsen har også deltaget i et andet projekt med det formål at genskabe evnen til at bevæge underkroppen. I april 2017 gennemgik hun som den første dansker en banebrydende operation, hvor hun fik indopereret en pacemaker i bækkenet og elektroder i benene. Ved hjælp af en fjernbetjening kan hun sætte strøm til musklerne i baller og lår, hvilket gør det muligt for hende at rejse sig op.
Operationen gør, at hun kan træne og opbygge muskelmasse i sine ben. Det er med til at holde kroppen og kredsløbet sundt. Håbet er, at hun på sigt kan få en form for gangfunktion.
Som verden ser ud nu, kan jeg ikke komme væk fra kørestolen. Det er jeg rimelig fattet omkring. Men det er mega, mega fedt ikke at skulle sidde ned hele tiden.
Der er over 4000 danskere med rygmarvsskade, og cirka halvdelen vil kunne opleve en positiv effekt af operationen, fortalte Helge Kasch, som er forskningsoverlæge ved Vestdansk Center for Rygmarvskade på Regionshospitalet Viborg, da han og Sofie Mikkelsen besøgte ’Go’ Morgen Danmark’ i efteråret.
Men indtil videre er det kun muligt for Sofie Mikkelsen at gå, når hun har sit exoskelet på.
Mere vil have mere
Udover at være drevet af en vilje til at leve så normalt og selvstændigt et liv som muligt er Sofie Mikkelsen også nyuddannet civilingeniør og nysgerrig på, hvordan hun kan presse teknologien til at hjælpe hende til at få et så normalt og selvstændigt liv som muligt.
Og hver lille fremgang giver blod på tanden.
- Mere vil have mere. Jeg vil hele tiden gøre det bedre og udvikle mig, fortæller hun.
Hun drømmer om at kunne tage exoskelettet med på arbejde og køre hæve-sænkebordet op og arbejde stående. Og måske endda på sigt gå ud til kaffeautomaten og hente en kop kaffe.
Men indtil videre har hun brug for krykkerne eller et gangstativ, så hænderne er ikke fri til at bære noget. Og slet ikke en kop fyldt til randen med varm kaffe. Men håbet er der.
Hvis hun gennemfører løbet på mandag og formår at gå 1,6 kilometer, vil det betyde, at hun kan sætte sig nye mål for fremtiden.
- Som verden ser ud nu, kan jeg ikke komme væk fra kørestolen. Det er jeg rimelig fattet omkring. Men det er mega, mega fedt ikke at skulle sidde ned hele tiden. Det giver i hvert fald håb for fremtiden, siger hun.
