Sundhedsøkonomer kalder myndighedernes beregninger skæve
En professor mener, at SSI's beregninger konsekvent rammer så skævt, at der er brug for at revidere den matematiske model, der ligger bag.
Den matematiske model, som Statens Serum Institut (SSI) bruger for at beregne coronapandemiens udvikling i Danmark, møder nu skarp kritik fra flere sundhedsøkonomer.
Til B.T. kalder eksperterne blandt andet beregningerne for "ubrugelige" og "skæve".
Over for TV 2 uddyber Jakob Kjellberg sin skepsis. Han er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Det er en nøgtern konstatering af, at modellerne ikke rammer særlig godt, siger han.
Professoren peger blandt andet på, at beregningerne har svært ved at forudse komplekse faktorer som eksempelvis menneskers adfærd eller vejrets indflydelse på spredningen af smitte. Af SSI's ekspertrapport fra februar fremgår det da også, at instituttet slet ikke har medregnet en sæsoneffekt i deres prognoser.
- Så det er et oplæg til at overveje, hvor meget vægt vi skal lægge på de her estimater, siger Jakob Kjellberg.
Ikke første gang, SSI rammer ved siden af
Da regeringen i slutningen af februar fremlagde indstillingerne fra en ekspertgruppe, som havde regnet på en potentiel genåbning, fremgik særlig ét faretruende tal.
Et skøn om, at der medio april ville være 870 covid-19-indlæggelser som følge af den nationale genåbning.
Smittetallene går imidlertid den anden vej, og tirsdag var der således 221 coronapatienter indlagt på landets hospitaler.
Det har fået direktøren i SSI, Henrik Ullum, til at erkende på Twitter, at smitteudviklingen har "fuldt et af de mere gunstige scenarier" i instituttets modeller.
Ifølge de sundhedsøkonomiske eksperter er problemet bare, at det ikke er første gang, at SSI's model rammer ved siden af.
- Vi kommer måske til at lukke for meget ned
I april sidste år meddelte SSI, at der kunne være op mod 735 personer indlagt med covid-19 i midten af maj.
Antallet af indlæggelser endte med ligge nærmere 140.
- Der er en tendens til, at modellen skyder noget over målet – altså den har et ret pessimistisk blik på, hvordan folk reagerer på epidemien, og det betyder i sidste ende, at vi måske kommer til at lukke for meget ned, hvis vi stoler for meget på modellen, siger Jakob Kjellberg.
Intet indblik i usikkerheder
Den konklusion er Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, overvejende enig i.
Han mener desuden, at der bliver skabt en falsk tryghed om, at modellen er nøjagtig, mens der i de bagvedliggende beregninger er en meget stor usikkerhed. Men det får offentligheden ikke indblik i, og det er et problem, lyder det:
- Man burde gøre langt mere ud af usikkerheden i beregningerne, end der bliver gjort nu. Det bliver fremstillet, som om det er en præcis forudsigelse, og det er det ikke, siger han til TV 2.
Kjeld Møller Pedersen advarer om, at det kan have store samfundsøkonomiske omkostninger, hvis de politiske beslutninger om genåbningen bliver baseret på en model, hvis beregninger er uholdbare.
Jes Søgaard er også professor i sundhedsøkonomi ved SDU og sidder med i regeringens referencegruppe, som har til opgave jævnligt at regne på SSI's skøn.
Han mener, at instituttet helt bør overveje at justere den model, der bruges til udregningerne.
- Når antallet af reelle indlæggelser igen ikke følger beregningerne, mister befolkningen tilliden til regnemodellen, og det forstår jeg ærlig talt godt, siger han til TV 2.
TV 2 arbejder på at få en kommentar fra SSI.
