Rene lukker, hvis han bliver tvunget til at være økologisk

Klokken er 4.30 om morgenen. Med en kande kaffe i den ene hånd går Rene Rasmussen fra stuehuset og over til de 300 køer i stalden. Nu skal der malkes.

Rene Rasmussen er landmand. 100 procent konventionel.

- Jeg brænder ikke så meget for det økologiske. Den måde vi passer vores køer og vores jord på, det har jeg ikke nogen skam over, siger han.

Han vil endda gå længere end de fleste. 

- Jeg er antiøkolog. Hvis jeg skal tvinges til at blive økolog, så bliver gården sat til salg.

Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning og pesticider, og dyrene skal kunne komme ud i det fri.

Men Rene Rasmussen mener ikke, der er den store forskel – og han ville ikke kunne producere det samme, hvis han var økologisk, siger han.

- Ofte tror politikerne, det vil redde hele verden, hvis det er økologisk. Men det redder ikke hele verden, tværtimod. Jeg kunne blive bange for, at der bliver mangel på fødevarer.

Læs også:

Tina bruger nogle dage fem timer på alt muligt andet end pleje

Landbruget er den største synder

Når det handler om klima og miljø, så er landbruget en af de helt store syndere, når det handler om kvælstofudledning.

- Selvfølgelig tænker man over det. Når man hele tiden får at vide i fjernsynet, at vi er en af de største syndere, så bliver jeg da ked af det, siger Rene Rasmussen og fortsætter.

- Jeg har ingen problemer med at sprøjte. Vi gør det kun for at lave nogle bedre planter og nogle super gode fødevarer. Det hele er så nøje regnet ud, og de midler vi bruger, de er godkendt af staten, siger han. 

Ifølge professor for Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Stiig Markager, så er det overfor landbruget, man skal sætte ind overfor kvælstofudledningen. 

- Vores fjorde og kystnære vandmiljø har det rigtig skidt. Den helt store årsag til det, er kvælstof fra landbruget, siger Stiig Markager til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge ham viser undersøgelser, at landbruget står for 70 procent af udledningen af kvælstof. 20 procent er fra naturbidraget – altså naturlig udledning – og 10 procent er fra spildevand.

- Reelt er det eneste sted, hvor man yderligere kan reducere kun hos landbruget. Punktum færdig. Det er ikke til diskussion, siger han.

Temperaturen på jorden stiger. Man er nødt til at gøre noget. Bekymrer det dig ikke?

- Det gør det måske. Men det er nemt at sige, at Danmark skal redde hele verden. Men hvad skal vi leve af? Der skal penge i kassen, siger Rene Rasmussen.

- Vi gør meget i forvejen

I oktober sidste år blev der i en bred politisk aftale vedtaget, at der skal ske en grøn omstilling af dansk landbrug.

Her blev blandt andet fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledning af CO2 på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.

Derudover er en ekspertgruppe lige nu i gang med at regne på en mulig CO2 afgift til landbruget – som statsminister Mette Frederiksen (S) også nævnte i sin tale til folketingets åbning.

- Vi skal beskytte det danske guld: Vores rene drikkevand. Indføre en CO2-afgift i landbruget, sagde hun.

Rene Rasmussen har svært ved at se, hvordan han skal kunne klare en afgift på for eksempel sin mælkeproduktion.

- Vi producerer omkring 3,7-3,8 millioner liter mælk om året. Skulle jeg til at betale 1,8 eller 3 millioner kroner i afgift, så er jeg en færdig mand og lukket om to år, siger Rene Rasmussen.

Han mener, at landbruget allerede gør meget for at være så grønne som muligt. Blandt andet ryger al hans gylle og møg til det lokale biogasanlæg. 

- Jeg synes, det er en win-win-situation, at vi er så langt fremme med biogassen. Så vi kan levere gas til naturgassen eller Thorsø by, hvor fjernvarmen lever godt af vores biogas, siger Rene Rasmussen. 

Herunder kan du se Torsten Gejl (Å) og Troels Lund Poulsen (V) debattere klima og miljø i fremtidens landbrug: