Aarhus Kommune risikerer at skulle returnere kulturmillioner
Aarhus Kommune kan have støttet egne kulturinstitutioner mod reglerne, da de mange kulturhovedstads-millioner skulle fordeles
Aarhus Kommune kan have støttet egne kulturinstitutioner mod reglerne, da de mange kulturhovedstads-millioner skulle fordeles.
Det kan borgmester Jacob Bundsgaard (S) i yderste konsekvens personligt komme til at hæfte for.
Sådan lyder kritikken af konstruktionen bag Kulturhovedstaden fra flere eksperter i fondsret, som TV2 ØSTJYLLAND har talt med.
Det er nemlig i strid med loven om erhvervsdrivende fonde at give penge til en fonds stifter.
Det er sådan, at hvis penge fra en fond er givet direkte eller indirekte til fondens stifter, så er det ulovligt, og så skal pengene tilbagebetales.
Det har dog ikke hindret Aarhus 2017, der er stiftet af Aarhus Kommune, i at udlodde 24.8 millioner kroner til kulturinstitutioner ejet af Aarhus Kommune for at levere projekter.
- Det er sådan, at hvis penge fra en fond er givet direkte eller indirekte til fondens stifter, så er det ulovligt, og så skal pengene tilbagebetales. Kan og vil kommunen ikke det, så kan det ende med et erstatningsansvar rettet mod bestyrelsen, siger professor i fonds- og selskabsret Søren Friis Hansen fra Copenhagen Business School.
Kan ende med strafansvar
Professoren mener, at man ikke kan udelukke, at sagen kan ende med et strafansvar mod bestyrelsen i Aarhus 2017.
Formanden for bestyrelsen er borgmester Jacob Bundsgaard (S), men i bestyrelsen sidder også kulturrådmand, regionsformand Bent Hansen, lokalpolitikere fra Horsens, Herning og Favrskov og de to tv-personligheder Anne Glad og Eva Harlou.
At man skal tage fondsloven yderst alvorligt, ved blandt andet erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen.
Det kostede ham tre et halvt års fængsel i 2008, da han havde placeret en halv milliard fra salget af Cybercity for kreditorerne i en familiefond og derefter selv var begyndt at bruge af pengene.
TV2 ØSTJYLLAND har talt med yderligere fire eksperter i fondsret, der alle siger, at Aarhus 2017-bestyrelsen kan have brudt fondsloven, og at de og kommunerne, der er repræsenteret i bestyrelsen, i værste fald risikerer at skulle betale de mange millioner tilbage.
- Hovedreglen er, at der ikke må gå penge tilbage fra en fond til fondens stifter for at adskille fondens midler helt fra stifter. Der kan så være undtagelser, men det lyder ganske voldsomt med, at der gået 25 millioner kroner fra en fond som Aarhus Kommune selv har stiftet og andre millioner til de andre kommuner, der er givere, siger professor i selskabsret, Poul Krüger Andersen, Aarhus Universitet.
Hovedreglen er, at der ikke må gå penge tilbage fra en fond til fondens stifter for at adskille fondens midler helt fra stifter. Der kan så være undtagelser, men det lyder ganske voldsomt med, at der gået 25 millioner kroner fra en fond som Aarhus Kommune selv har stiftet og andre millioner til de andre kommuner, der er givere.
En enkelt ekspert, advokat og professor i selskabsret Erik Werlauff fra Aalborg Universitet vurderer dog, at bestyrelsen godt kan have holdt sig på den rigtige side af loven:
- Man bringer sig altid i en risiko, når de her midler går mellem forskellige kasser, men jeg vurderer, at det kan ske inden for fondsloven.
Problematiske millioner
Det er millionerne udbetalt til blandt andet Musikhuset, Filmbyen og Symfoniorkesteret, der alle drives af Aarhus Kommune, der kan være problematiske.
Der er desuden udbetalt penge til et børnekulturhus, der skal forsætte efter kulturhovedstadsåret.
- Hvis fonden yder støtte til opstart af et projekt, der senere skal videreføres af Århus Kommune, så må det betegnes som økonomisk bistand til fondens stifter, og så er det under alle omstændigheder ulovligt, og skal tilbagebetales. Ingen penge må således gå til drift, administration eller blivende arrangementer i kommunen. Jacob Bundsgaard må ikke bevilge penge fra fonden til sine egne projekter, siger professor Søren Friis Hansen.
Eksempelvis kom Aarhus Symfoniorkester ud af 2016 med et underskud på 1.7 millioner kroner. Det viser et notat fra december, hvor det påpeges, at orkesteret har en presset økonomi.
Dermed kan det være et problem, hvis fonden ved at bevillige over to millioner kroner til symfoniorkesteret er med til at redde orkesterets økonomi.
Ville Aarhus Kommune have været på helt sikker grund, skulle pengene i stedet være gået til kulturudbydere, der var helt uafhængige af kommunen.
Den nuværende fondskonstruktion betyder, ifølge professor Søren Friis Hansen, at Aarhus Kommune krone for krone skal bevise, at hver bevilliget krone i projekterne er gået til kulturarrangementer, der ellers ikke havde fundet sted, og at betalingen er sket på markedsvilkår.
- Ingen penge må således gå til drift, administration eller blivende arrangementer i kommunen, siger professor Søren Friis Hansen.
Hele problematikken kunne dog være undgået.
- De kunne eksempelvis blot have oprettet kulturhovedstaden som en forening. Så var de sluppet for fondsloven. Men det har de så ikke gjort, siger Søren Friis Hansen.
Med en forening ville desuden følge øget krav på offentlighedsindsigt, men der skulle så være betalt mere i skat af fondsmidlerne.
Det fremgår ikke af TV2 ØSTJYLLANDs aktindsigter, at kommunen har undersøgt, om det er lovligt at give penge tilbage til kommunens institutioner, inden man stiftede fonden, der styrer de godt 450 millioner fondskroner.
Styrelse overvejer at gå ind i sagen
Efter TV2 ØSTJYLLANDS spørgsmål har kommunen nu bedt sit revisionsfirma og en advokat om et notat. Begge frikender fonden efter blandt andet at have set regnskaberne for støtten til Musikhuset.
- Baseret på ovenstående og gennemgangen af det modtagne materiale er det vores opfattelse, at Fondens anvendelse af midler til udøvelse af sit formål er i overensstemmelse med fondslovgivningen, og at der ikke er sket tilbageførsel af midler til stifter, Aarhus Kommune, i strid med fondslovgivningen, skriver advokat Carsten Fode i notatet.
Professor i selskabsret Søren Friis Hansen giver ikke meget for notatet.
- Er der nogle af de pågældende projekter, som Aarhus kommune ville have afholdt udgifterne til under alle omstændigheder? For hvis der er det, er det jo under alle omstændigheder bistand til stifteren, siger han.
Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), afviser eksperternes ord. Han siger til TV2 ØSTJYLLAND, at alt er foregået efter bogen.
- Vi kan dokumentere, at der ikke er sket ulovlige uddelinger fra fonden, siger han.
Erhvervsstyrelsen, der er myndighed overfor erhvervsdrivende fonde, skriver til TV2 ØSTJYLLAND, at de nu overvejer at gå ind i sagen.
- Vi ønsker ikke at udtale os om sagen på nuværende tidspunkt. Men på baggrund af de forhold, der omtales, vil vi overveje, om vi skal bede fondens bestyrelse om en redegørelse, skriver Christine Maxner, styrelsens tilsynschef på fondsområdet.
Øverst kan du se et indslag med mere om sagen.
Fakta om Aarhus 2017
Aarhus 2017 er en erhvervsdrivende fond stiftet af Aarhus Kommune, der har til formål at stå for Aarhus som europæisk kulturhovedstad.
Kommunen selv har lagt godt 110 millioner kroner i Aarhus 2017, 130 millioner kroner er tilskud fra staten, 55 millioner kommer fra region Midtjylland, 80-90 millioner fra private sponsorer. Resten af fondens 450 millioner kroner er tilskud fra EU og de 18 andre kommuner i Midt- og Østjylland.
Bestyrelsesformanden for Aarhus 2017 er Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard.
Hvorfor kan det være ulovligt?
Det fremgår af selve hovedparagraffen i lov om erhvervsdrivende fonde, at det er en “formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue,” som det hedder i lovens paragraf 1. Stk. 2. Penge må altså på ingen måde gives tilbage til fondens stifter.
Det var som sagt det, der kostede Klaus Riskær Pedersen en fængselstraf på 3 ½ år, da han brugte midler af en fond, som han havde stiftet for at undgå, at kreditorerne fik fat i de mange millioner, der var skabt efter salget af Cybercity.
