16 millioner til grøn robot: - Det er superdejligt
En Aarhus-virksomhed, der laver robotter til at reparere vindmøllevinger, får over 16 millioner fra grøn pulje
Virksomheden Rope Robotics, der ligger i Aarhus-bydelen Åbyhøj, fik en god nyhed at starte dagen op på. Her blev det nemlig offentliggjort, at de modtager 16,1 millioner kroner til at videreudvikle en robot til at reparere vindmøllevinger.
- Det er superdejligt. Det er vi rigtigt glade for, og det betyder meget for virksomheden. Både økonomisk, men også som et stort skulderklap til vores arbejde, siger administrerende direktør Hans Laurberg til TV2 ØSTJYLLAND.
Robotten hos Rope Robotics kan allerede løse opgaver på land, men har stadig brug for videreudvikling for også at kunne operere på havvindmøller. Her er der nemlig andre krav til transport ud til møllerne, og så skal den kunne klare andre vind- og vejrforhold.
- I dag skal man kravle op i 50 meters højde og reparere møllerne manuelt ti kilometer ude på havet. Det er ikke så hensigtsmæssigt, og derfor er det en god idé med vores avancerede robotsystem. Robotten skal selv kunne kravle ud og rengøre, slibe, spartle og male møllevingen, siger administrerende direktør Hans Laurberg til TV2 ØSTJYLLAND.
46 projekter får støtte
Projektet er blandt de 46 projekter, som har fået del i støtteprogrammet EUDP, der har uddelt 234 millioner kroner til at fremme grønne løsninger.
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mener, at pengene er givet godt ud.
For hver støttekrone, der bliver givet, øger vi eksporten med to kroner.
- De bidrager med viden om fremtidens grønne projekter, og så bidrager de i allerhøjeste grad med at øge eksporten af energiteknologiske løsninger.
- For hver støttekrone, der bliver givet, øger vi eksporten med to kroner, siger Lars Christian Lilleholt.
Flere af modtagerne er store internationale koncerner som vindmølleselskabet Siemens Gamesa og industrivirksomheden Haldor Topsøe.
Lars Christian Lilleholt mener, at støttekronerne er nødvendige for at fremme grøn energi, selv om nogle af modtagerne er milliardforetagender.
- Med de her penge får vi løsninger, som ellers ikke ville blive fremmet. Jeg er helt overbevist om, at de her penge er givet godt ud.
- Der er brug for at forske og udvikle nye løsninger, der kan hjælpe med den store klimaudfordring, som verden står over for.
- Skal vi være i front, så er det vigtigt, at vi hele tiden satser på de nyeste teknologier, og det bidrager de her penge til, siger Lars Christian Lilleholt.
Virksomheder bidrager selv
Virksomhederne eller organisationerne bag de 46 projekter bidrager selv med 147 millioner kroner.
EUDP står for Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram. Næste år er puljen på 430 millioner kroner.
Regeringen har sat som mål i 2024 at bruge 1000 millioner kroner på energiforskning, hvoraf en stor del af pengene vil være under EUDP-programmet.
Tilskuddene gives til projekter inden for teknologiområder som blandt andet vindkraft, solenergi og energieffektivitet.
FAKTA: Disse projekter får flest penge til grønne løsninger
Her følger en oversigt over de projekter, som har fået mindst ti millioner kroner i støtte. Den først nævnte virksomhed eller organisation er hovedansøger, mens de andre er medansøgere:
1. DTU sammen med blandt andet Danfoss. 19,2 millioner kroner.
* Projektet skal udvikle og demonstrere en avanceret dansk batterilagerløsning på Bornholm.
2. NGF Nature Energy Biogas sammen med blandt andet DTU og SDU. 16,6 millioner kroner.
* Målet er at udvikle et anlæg, der kan konvertere el til en energiform, som kan lagres i naturgasnettet.
3. Rope Robotics sammen med Siemens Gamesa. 16,1 millioner kroner.
* Projektet skal at udvikle en robot, der kan bruges til at reparere vinger på havvindmøller.
4. Haldor Topsøe sammen med blandt andet Aarhus Universitet, DTU, Vestas og Ørsted. 16 millioner kroner.
* Projektet skal udvikle en ny proces til fremstilling af klimavenlig ammoniak. Det skal testes, om ammoniak kan bruges som brændstof og til energilagring.
5. Greenhydrogen sammen med blandt andet Aalborg Universitet. 15,4 millioner kroner.
* Formålet er at udvikle et anlæg, der kan producere grøn metanol (træsprit), som kan blandes i benzin.
6. Rambøll sammen med blandt andre SDU. 15 millioner kroner.
* Projektet skal reducere vægten og prisen på gitterfundamenter til havvindmøller ved at bruge et nyskabende design.
7. Bladena sammen med blandt andet Vestas og Ørsted. 14,8 millioner kroner.
* Projektet skal blandt andet udvikle et værktøj, der kan opdage skader på vindmøller, før de bliver for store. Det skal sikre, at vindmøllerne ikke er nede i for lang tid, når de går i stykker.
8. Nel Hydrogen sammen med blandt andet Teknologisk Institut. 13,6 millioner kroner.
* Projektets formål er at udvikle verdens største brintkompressor, der har en fordoblet levetid og lavere omkostninger. Den skal kunne fylde, hvad der svarer til 400 brintbiller eller 25-50 brintbusser per dag.
9. Aalborg Universitet sammen med blandt andet Vestas og Siemens Gamesa. 10,2 millioner kroner.
* Projektet skal forbedre pålideligheden og levetiden på vindmøller - blandt andet ved at se på slitage.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
