19-årige Ida Una fra Aarhus indtager scenen som den første til Grand Prix

Ida Unas nummer ’One’ bliver sang nummer – et

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når der lørdag bliver afholdt Dansk Melodi Grand Prix i Herning er det med en ung aarhusiansk sangerinde som første indslag.

Ida Una får æren af at optræde som den første med nummeret ’One’.

- Jeg vidste godt, det var stort, men det går først op for én nu, siger hun.

Scenen er da også markant større, end Ida Una er vant til – hun har nemlig mest gjort sig i covernumre på YouTube. Så scenen i Boxen er temmelig overvældende.

Jeg er så lille, og så skal jeg stå på sådan en stor scene. Det er syret.
Ida Una, Grand Prix-deltager

- Den er virkelig stor. Jeg føler mig virkelig lille. Jeg er så lille, og så skal jeg stå på sådan en stor scene. Det er syret, siger Ida Una.

Bookmakerne giver Ida Una gode chancer. Ifølge Danske Spil er sangen til top 3. Den slags spekulationer giver hovedpersonen selv dog ikke meget for.

- Selvfølgelig vil man gerne vinde, men jeg føle, at jeg allerede har vundet bare ved, at jeg er med. Jeg er så glad for at være her, siger hun.

Det er aarhusianske Peter Bjørnskov, der har skrevet 'One' sammen med Lene Dissing.

Peter Bjørnskov har tre gange tidligere skrevet sange til Melodi Grand Prix. Alle gangene er det blevet til en andenplads.

I 2010 var han med til at skrive Bryan Rices 'Breathing', der blev nummer to. Historien gentog sig i 2011, hvor han var med til at skrive 'Sleepless', som sikrede Anne Noa andenpladsen. I 2013 blev Mohamed Ali nummer to med 'Unbreakable', som Peter Bjørnskov også stod bag.

Her ses alle deltagerne til Melodi Grand Prix 2017, der bliver afholdt i Herning lørdag aften. / Foto: Agnete Schlichtkrull ©DR

Ida Una er ikke eneste østjyske islæt på scenen i Herning den 25. februar. Den 30-årige Jeanette Bonde fra Aarhus optræder med sangen 'Hurricane'. Går Jeanette Bonde hen og vinder, giver det pengene otte gange igen.

Vinderen af Melodi Grand Prix skal repræsentere Danmark ved Eurovisionen, der foregår i Ukraine til maj.

Mød Ida Una i tv-indslaget øverst i artiklen. Nedenfor kan du høre hendes Melodi Grand Prix-bidrag, 'One':

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her