For 75 år siden blev 33 aarhusianere dræbt efter kæmpe eksplosion

Først på eftermiddagen den 4. juli 1944 sad familien Jerminn-Offenberg i deres lejlighed på Rosenkrantzgade i det centrale Aarhus samlet over stikkelsbærgrøden. Uden for skinner solen fra en skyfri himmel.

Den nu 82-årige Ida Jermiin-Offenberg er på det tidspunkt syv år og sidder ved siden af sin far, der er en stor og kraftigt bygget mand.

- Pludselig brager dobbeltdørene op og min far bliver blæst ind over bordet, husker Ida Jermiin-Offenberg.

Den unge Ida kigger forvirret rundt og får øje på noget skrækindjagende gennem stuevinduet: En ildkugle.

- Så lyder der et brag, så jeg føler, at verden falder sammen.  Jeg er så bange. Det næste jeg husker, er et flimmer af støv og klirren af glas.

Eksplosion på havnen

Den lyd 7-årige Ida hørte stammede fra havnen, hvor en skibspram med 200 tons tysk ammunition eksploderede.

- Den tyske flåde er ved at omlaste en ladning af ammunition fra en båd til en anden. Der sker det utænkelige, at det eksploderer i hovedet på dem, fortæller stadsarkivar i Aarhus Søren Bitsch Christensen og begivenhederne dengang.

-  Tragedien er grusom: Mere end 20 mennesker dør og over 250 bliver såret. Hver dræbt eller såret har brødre eller søstre, som dermed også får en personlig tilknytning til det, der skete.

Torsdag var det 75 år siden, at tragedien indtraf, og Den Gamle By, Aarhus Stadsarkiv og Besættelsesmuseet markerede dagen med et velbesøgt arrangement på Dokk1.

Granater flød i gaderne

Tilbage i lejligheden på Rosenkrantzgade er den lille familie ved at komme til sig selv efter den første eksplosion. Sammen med sin mor løber den unge Ida ned ad bagtrappen for at komme ned i beskyttelsesrummet.

- På det tidspunkt er jeg mere bange, end jeg nogensinde før har været under krigen, husker hun.

Ejendommens andre beboere har også søgt tilflugt i kælderen og nu sidder de tavse i to rækker over for hinanden dernede.

- Vi er meget bange og der er ikke nogen, der siger noget.

Familierne sad fem timer i beskyttelsesrummene og kom først op ved syv-tiden om aftenen.

- Det første vi ser, da vi kigger ud på gaden er at der ligger granater i rendestenen, som perler på en snor, på den gade, hvor vi bor, husker Ida Jermiin-Offenberg.

Den voldsomste dag

I forhold til selve krigen havde eksplosionerne på Aarhus Havn den eftermiddag for 75 år siden ikke store betydning. Men i ældre aarhusianeres bevidsthed har dagen for evigt brændt sig fast.

- Det var da noget af de aller voldsomste, der overhovedet skete i Aarhus under besættelsen, fortæller Ida Jermiin-Offenberg, der var vidne til katastrofen dengang.

- Unge mennesker kan måske ikke rigtig helt begribe, hvor voldsomt sådan noget kunne være, og hvordan det kunne betyde noget for én mange år efter, siger hun.

Braget fra eksplosionerne kunne høres helt til Samsø og Ebeltoft. Bygninger og vinduer var ødelagt over hele byen.

- Det er virkelig noget, der har fæstnet sig i manges hukommelse, siger stadsarkivar i Aarhus Søren Bitsch Christensen.