Aarhus mangler brandhaner - og nu er pengene sluppet op
Brandhanerne i Aarhus Kommune er i ringe stand og skal renoveres eller helt nedlægges. Men pengene, der var sat af til opgaven, er sluppet op.
I 2015 analyserede det daværende Aarhus Brandvæsen i samarbejde med Borgmesterens Afdeling behovet for genopretning af nettet af brandhaner i kommunen. Det stod skidt til.
Mange haner var dårligt placeret, mange havde ikke været vedligeholdt længe, og vandtrykket i de enkelte haner var ikke dokumenteret. Vurderingen var dengang, at en genopretning ville beløbe sig til 33,6 millioner kroner. En merbevilling som Aarhus Byråd vedtog i juni 2015.
Mangler 18 millioner
Siden da er brandhanerne i 15 af de i alt 27 områder under Aarhus Vand og det nuværende Østjyllands Brandvæsen blevet renoveret. Men nu er pengene sluppet op.
Tilstanden i brandhanenettet har nemlig vist sig langt værre end først antaget, og ved udgangen af 2021 vil merbevillingen fra 2015 være brugt op. Der er behov for endnu flere penge, hvis man skal nå i mål med opgaven, lyder det fra Østjyllands Brandvæsen, som vurderer, at der mangler cirka 18 millioner for at blive færdig med projektet.
- Det ville være rart at få det kørt i ét stræk og så få det gennemført. Så har Aarhus Kommune et brandhanenet, som er moderniseret, og hvor risikoen for forurening af drikkevandet er minimal, fortæller beredskabsinspektør ved Østjyllands Brandvæsen, Lars Holm Sørensen.
Mange af de gamle haner har slet ikke et tryk, der gør, at vi kan bruge dem
Brandhaner har ikke længere stor betydning
Risikoen ved det dårligt vedligeholdte brandhanenet er nemlig ikke, som man måske skulle tro, at brandfolkene kan komme til at mangle vand ved brandslukningsopgaver. I dag er det nemlig hovedsageligt vand fra store tankvogne der står for slukningsarbejdet, fortæller beredskabsinspektøren.
- Vi har det vand, vi skal have, for vi kører oftest med tankvogne. Mange af hanerne bliver slet ikke brugt, og mange er også defekte, så derfor er der slet ikke grund til at have dem stående, siger Lars Holm Sørensen.
Trussel mod drikkevandet
Den største trussel fra de gamle haner handler om drikkevandskvaliteten. Det bakteriefyldte vand fra brandhanerne kan nemlig potentielt presses tilbage i vandledningsnettet og forurene drikkevandet. Noget man i dag tager højde for, når man placerer de nye brandhaner, fortæller Lars Holm Sørensen.
- De bliver typisk placeret direkte på hovedledningerne, således at vi ikke har de her lange stik, hvor der står dødt vand, der står stille igennem år, og risikerer at forurene drikkevandsforsyningen.
Desuden er de nye haner udstyret med en kontraventil, så man undgår tilbageløb af beskidt vand til ledningsnettet.
Det ville jo være ulykkeligt, hvis vi går hen og forurener drikkevandet
Det skal gøres, men hastigheden er ikke så vigtig
I Teknisk Udvalg i Aarhus kommune vurderer udvalgsmedlem Jan Ravn Christensen (SF), at det er vigtigt at komme videre med projektet.
- Vi skal i mål, og vi skal finde ud af, hvor hurtigt det kan ske indenfor den samlede økonomi, vi har i kommunen, siger han.
Jan Ravn Christensen anerkender, at det er en skal-opgave for kommunen at sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Han er dog ikke bekymret for, at det vil være af stor sikkerhedsmæssig betydning, hvis brandhanerenoveringen ikke sker helt så hurtigt som tiltænkt.
- Det er meget få ildebrande, der bliver slukket med hjælp fra brandhaner, og der, hvor der mangler at blive efterset brandhaner, er i det centrale Aarhus, hvor det er begrænset, hvor lang afstand der er mellem brandhanerne, hvis det endelig er, siger han.
Desuden, påpeger han, er der nem adgang for tankbiler og adgang til åbent vand langt de fleste steder i midtbyen.
Det betyder dog bestemt ikke, at kommunen ikke skal have styr på tingene, siger han.
- Vi skal som byråd sikre, at vi kan leve op til at finansiere den del, som er strengt nødvendig her og nu, og selvfølgelig, på sigt, få fundet den fulde finansiering til at få brandhanerne helt op i niveau.
Vi skal overholde loven og sikre at aarhusianerne kan være 100 procent trygge – og det mener jeg, at de kan være
Vigtigere ting at bruge penge på
Det handler dog, mener Jan Ravn Christensen, i høj grad om prioriteringer, og derfor skal man, mener han, hele tiden afveje økonomien i forhold til andre, og mere presserende, problemstillinger.
- Der er masser af behov og ønsker i kommunen. Det kan være svært at finde 18 millioner her og nu, men vi kan måske finde pengene til, at vi har finansiering til næste år, og så må vi se, næste år, om vi kan få løftet resten af udfordringen.
Vi skal bruge hver eneste krone på det rigtige sted
Jan Ravn Christensen bider mærke i, at en udgift til brandhanerenovering ikke fremgår som en del af det budgetudspil, som borgmester Jacob Bundsgaard har lagt frem.
-Jeg går ud fra, at det er, fordi forvaltningen har en vurdering af, at vi holder os på den rigtige side af, hvad vi skal, og hvad vi bør. Det er ikke, fordi vi ikke skal reagere på det. Det er mere for at sige, at der er forskellige vurderinger af, hvor vigtigt det er at få handlet på denne problemstilling lige her og nu, siger han.
