Aarhus-model fylder 10 år: Tidligere deltager kritiserer den

Den verdensberømte antiradikaliseringsmodel Aarhus-modellen, der skal forhindre aarhusianere i at rejse til blandt andet Syrien for at kæmpe, fylder i år 10 år.

Østjyllands Politi har gode erfaringer med modellen og mener, at den har bremset strømmen af unge, som rejser i hellig krig. Men en tidligere deltager er uenig i, at modellen er en succes.

- Jeg kender flere eksempler på unge mennesker, der er gået fra Aarhus-modellen, fordi politiet er involveret. Jeg synes, at man skal tage det fra politiets hænder og give det til psykologer eller sociale institutioner, siger "Abdullah," der har fået hjælp fra Aarhus-modellen, fordi han har været i Syrien for nogle år siden.

- Hvad er politiets rolle i Aarhus-modellen overhovedet? Hvis deres rolle er at finde frem til, om de her unge har gjort noget ulovligt, så synes jeg, at man misbruger Aarhus-modellen, tilføjer han.

"Abdullah" er anonym, fordi han gerne vil lægge sin fortid bag sig. TV2 Østjyllands kender hans rigtige identitet.

Ifølge "Abdullah" var det vrede, der var skyld i, at han blev en del af Aarhus-modellen.

- Det var noget vrede, der blev politisk motiveret. Blandet sammen med noget religiøst. En god, giftig cocktail, siger han.

Han var efterfølgende i kontakt med politiet, men han forstår ikke, hvorfor de skulle involveres.

- Hvis jeg havde gjort noget kriminelt, så ville jeg godt kunne forstå det. Bryder du loven, skal du retsforfølges og hammeren skal falde, men bryder du ikke loven, så er det bare chikane, siger han.

Da "Abdullah" nægtede at tale med politiet, kunne han ikke længere være en del af Aarhus-modellen og dermed heller ikke få psykologhjælp.

Allan Aarslev er politikommissær hos Østjyllands Politi og blandt hovedkræfterne bag Aarhus-modellen. Ifølge ham er det ganske naturligt, at politiet er en del af Aarhus-modellen, selv om han mener, at det er en lille del.

- Vi er en nødvendig del af Aarhus-modellen. Disse unge mennesker skal forbi politiet. Hvis de skal normaliseres og blive en del af det danske samfund, er de nødt til at have en snak med politiet om, hvilken situation, de har været i og hvorfor de har taget de valg, de har – for det er en del af processen i at komme tilbage og blive en normal del af samfundet, at man får et normalt forhold til politiet, siger Allan Aarslev til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han forstår godt, at nogle har et forbehold og tror, at politiet har en skjult agenda med modellen, men han understreger, at det ikke er politiets opgave at skaffe oplysninger, der kan få folk sigtede eller dømt i forbindelse med politiets arbejde med Aarhus-modellen.

- Men naturligvis er der et sikkerhedsmæssigt aspekt i det, og hvis vi kommer forbi en ekstremist, og vi mener, at han er en sikkerhedsrisiko for samfundet, så er vi også politi, og så skal vi selvfølgelig gøre noget ved det, siger Allan Aarslev.

Ifølge politikommissæren er der mange tegn på, at folk der har været en del af Aarhus-modellen har haft gavn af den.

- De får et greb om tilværelsen, der gør, at de kommer i gang med arbejde og uddannelse, får et sted og bo og får et socialt netværk. Og det betyder, at de får normaliseret deres forhold til det danske samfund, og de faktisk føler, at de bliver til en del af samfundet i stedet for at blive en ekskluderet lille gruppe, siger han.