Aarhus Universitet bidrager til international vaske-hænder-sang

En ny vaske-hænder-sang skal sikre, at vi fortsat vasker hænder på den korrekte måde. WHO opfordrer til, at forældre og børn synger sangen, som Aarhus Universitet har været med til at lave, mens de vasker hænder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
God håndhygiejne er den vigtigste kilde til at undgå smitte med eksempelvis coronavirus. Foto: Jeppe Michael Jensen - Ritzau Scanpix

Vaske hænder, mellem fingre. For og bag, gnub og skrub.

Sådan lyder de indledende verslinjer i en ny vaske-hænder-sang, der skal sikre, at vi fortsat vasker vores hænder på den rette måde.

Sangen er skrevet på melodien ”Mester Jakob” og følger Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, retningslinjer for håndvask.

Bag de rimende ord står professor og centerleder Peter Vuust og lektor Bjørn Petersen fra Center for Music in the Brain og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium.

Peter Vuust siger, at musik hjælper os med at huske. / Foto: Peter Vuust

Ifølge Peter Vuust er der god grund til at tilvænne sig de gode håndhygienje-vaner gennem sang:

- Vores korttidshukommelse kan ikke holde ret meget information, men med sange kan vi huske langt mere. Ligesom med alfabetsangen, siger Peter Vuust, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin – Center for Music in the Brain, der også selv benytter sig af sangen, når han vasker hænder.

Er godkendt af ekspert

Peter Vuust havde aldrig skrevet en sangtekst før, men med hjælp fra lektor Bjørn Petersen lykkedes det.

Det vigtigste var dog, at den passede til myndighedernes retningslinjer, og derfor fik de en ekspert til at godkende den. Det at vaske hænder er den primære måde at beskytte sig mod smittespredning.

Her kan du se Sundhedstyrelsens råd til, hvordan du kan forebygge smitte af ny coronavirus. / Foto: Sundhedsstyrelsen
Grundig håndvask og håndsprit reducerer risikoen for smitte af coronavirus. Det er vigtigt at rense de oversete områder på hænderne. / Foto: TV 2

- Vi er jo så småt ved at genåbne samfundet, og så er det jo vigtigt, at vi husker at vaske hænder – og at vi bliver ved med at holde fast i de gode vaner. Og hvis man vænner sig til at synge den her sang, så kan det være man bliver bedre til at huske det, siger Peter Vuust.

Sangen udkommer som led i et internationalt initiativ, der omfatter versioner på 28 forskellige sprog. Den danske tekst er valideret af klinisk professor Leif Østergaard ved Aarhus Universitet.

Du kan høre de andre landes versioner af vaske-hænder-sangen: https://cleanhandssavelives.org/hand-washing-song/

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her