Aarhusiansk indkøbscenter evakueret
Torsdag eftermiddag blev alle kunder og medarbejdere i City Vest i Aarhus gennet ud af centret
Østjyllands Brandvæsen måtte torsdag eftermiddag evakuere kunder og ansatte i indkøbscentret City Vest i det vestlige Aarhus. Det var en sprinkler i et teknikrum i kælderen, der blev udløst og var årsag til evakueringen.
- Jeg hælder til, at der har været en brand i rummet, for der var røglugt dernede - dog ingen ild eller røg. Når en sprinkler bliver udløst, går der automatisk en evakuering i gang, forklarer indsatsleder hos Østjyllands Politi Christian Bandholm til tv2oj.dk.
Flere cm vand i kælderen
Det var omkring kl. 14, at evakueringen af centret fandt sted, og folk blev holdt udenfor i 20 min.
Brandalarm: IKEA-kunder evakueret efter teknisk fejl
- For os bestod arbejdet i at slukke for vandet og få vandet ud af kælderen. Når sådan en sprinkler sprænger, kommer der en del vand. Der lå fem-seks cm i den 180 kvm store kælder, fortæller Christian Bandholm.
Derefter satte Østjyllands Brandvæsen en ny prop i sprinkleren og lod kunderne og de ansatte komme ind i centret igen.
Har du billeder fra evakueringen, må du meget gerne sende dem til os på vores Facebook-side eller via mail på redaktion@tv2oj.dk