Allan klunser for at glæde andre
77-årige Allan Fisker er kendt som klunseren fra Gellerupparken. Han gør det for at glæde og hjælpe andre mennesker.
Klunseren fra Gellerupparken.
Sådan kender de fleste ham herude. 77-årige Allan Fisker, som kommer cyklende gennem Gellerupparken i Aarhus med et bjerg af ting og sager i en Schulstad-kasse på bagagebæreren.
- Det er det, de kalder storskrald. Men det er ikke skrald. Det er brugbart, siger Allan Fisker til TV2 ØSTJYLLAND og gennemgår tingene, som han har fundet i containere i dag.
Rydder op i Gellerup
Tøj i store affaldssække, en mannequin-torso og en næsten ubrugt fejekost, der stikker en meter ud over cyklens baghjul. Bunken på bagagebæreren er højere end ham selv.
Allan Fisker har i årevis cyklet Brabrand rundt og samlet på tøj og ting fra containere i området.
- Jeg er klunser. Det vil sige, at jeg samler på det, som andre folk smider ud. Jeg rydder op her i Gellerupparken, siger Allan Fisker med en naturlig stolthed i stemmen og tilføjer:
- Jeg har brugt 1450 kroner på tøj og sko i 23 år.
Ikke helt ny herude
Gellerup er en bydel i forandring. Betonboligblokke er revet ned, flere nedrivninger er på vej i 2023, og i den store og moderne “Blixens” bygning er Aarhus Kommune flyttet ind.
Men Allan Fisker er ikke helt ny herude. Han har boet i Gellerup i 47 år. Først på Bentesvej i de første 38 år og siden på forskellige adresser på Gudrunsvej og nu i Toveshøj.
- Jeg har klunset i 25 år. Jeg har mere end halvanden folkevognsbus stående hernede, siger Allan Fisker og peger i retning af sin kælder, hvor tingene i første omgang skal sorteres i kasser.
Herfra skal de komme genbrugsbutikker i Danmark og velgørende formål i udlandet til gode.
Midtjyden blev østjyde
Allan Fisker blev kåret til den første “Årets Østjyde” i 2001, fordi han sendte tøj og ting til Letland, hvor de blev solgt og var med til at finansiere oprettelsen af et børnehjem.
- Det var godt gjort, at jeg kunne blive “Årets Østjyde, fordi jeg faktisk er midtjyde. Men det klippede de ud. Jeg er jo lidt af en fremmedarbejder i Gellerup, siger Allan Fisker.
Allan Fisker fortæller, at han er vokset op med ret stor fattigdom i 40’erne og 50’erne. Det var en tid, hvor man brugte alt, hvad der kunne bruges. Især i Allans familie.
- Min far arbejdede på et cementstøberi, og når det var frostvejr, var han arbejdsløs. Der var tider, hvor vi bare havde svinefedt at putte på rugbrødet,” siger Allan Fisker
Har venner overalt
Men det er ikke af nød, at Allan Fisker er klunser i dag. Han gør det for at glæde og hjælpe sine medmennesker i Gellerup såvel som andre steder.
- Der er ikke noget, der glæder en mere, end hvis man er noget for andre mennesker. Hvis man ikke er noget for andre, så er man heller ikke ret meget for sig selv, siger Allan Fisker.
- Jeg har venner overalt i tusindvis. Hvad enten det er gamle koner, muslimer eller små børn. Vores liv er som et ekko. Hvis vi behandler folk godt, så møder man det samme.
