Århus tabte vigtig kamp om slutspilsplads

Foto: Jens Thaysen - Scanpix
/

Det begynder så småt at spidse til i kampen om de otte slutspilspladser i landets bedste håndboldrække.

Lørdag spillede Ribe-Esbjerg sig op på den vigtige ottendeplads med en 31-24-sejr på udebane over Århus Håndbold.

Værterne fra Aarhus lagde bedst ud i duellen mellem to af de direkte konkurrenter til en plads i slutspillet.

Midtvejs i første halvleg begyndte gæsterne fra Ribe-Esbjerg at trække fra i en periode, hvor Århus-træner Erik Veje Rasmussens spillere havde svært ved at få bolden i mål.

En Århus-føring på 4-3 blev formøblet, og i stedet var hjemmeholdet bagud med 6-10 efter de første 20 minutter.

Herfra slap Ribe-Esbjerg aldrig grebet og gik til pause med en føring på 16-12.

Der var et lille håb om et Århus-comeback i anden halvleg, da det lykkedes at få reduceret til 18-19. Troen blev dog hurtigt knust af gæsterne, der scorede tre gange i træk og kom på 22-18.

Efter 18 af 26 spillerunder indtager Ribe-Esbjerg ligaens ottendeplads med 18 point. Mors-Thy har samme pointantal på niendepladsen.

Århus har 14 point og får svært ved at nå op i top-8.

  Foto: Jens Thaysen - Scanpix

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her