Asbjørn Sennels er død efter få måneders sygdom

Tidligere fodboldspiller fra Aarhus er død efter få måneders kræftsygdom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Billedet her er fra den 15. juni 2005, da Asbjørn Sennels med Brøndby mødte AGF og Danilo Arrieta i Superligaen. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Den tidligere fodboldspiller Asbjørn Sennels, der er født og opvokset i Aarhus, er død efter få måneders kræftsygdom.

Det oplyser hans hustru, Marie Rode Sennels, på Facebook.

- Mit fine menneske. Min smukke mand. Børnenes elskede far. Min bedste ven. Er i dag gået i forvejen. Elsker dig for evigt, skriver Marie Rode Sennels ledsaget af hjerter og stjerner.

Asbjørn Sennels stoppede sin professionelle fodboldkarriere i 2012. Han slog igennem for Viborg FF fra 1999 til 2004, hvorefter han skiftede til Brøndby IF.

Her var han frem til 2007, hvor han returnerede til Viborg. I 2005 blev han dansk mester og pokalmester med Brøndby.

Asbjørn Sennels opnåede to A-landskampe.

Efter karriereafslutningen arbejdede Asbjørn Sennels som gymnasielærer på Silkeborg Gymnasium og forsøgte uden held at komme i byrådet i Viborg for Konservative i 2021, skriver TV2 Sporten.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her