Ballade i Rosenhøj: Unge anholdt med slagvåben og knojern

Politiet nåede at afværge et større slagsmål torsdag aften i boligområdet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag aften kl. 19.45 blev Østjyllands Politi kaldt ud til en større gruppe unge, der var samlet i Rosenhøj i Viby, og der var ifølge anmeldere optræk til slagsmål og uroligheder.

- Da vi kommer frem med flere patruljer, forsvinder de unge i alle retninger, men vi får fanget en flok. De er i besiddelse af slagvåben, peberspray og knojern, fortæller kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, Janni Lundager, til tv2oj.dk.

Effekterne blev beslaglagt af politiet, og i alt fem personer mellem 19 og 32 år blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven. De unge bliver ikke betragtet som en del af en større bandekonflikt.

Rosenhøj ikke særligt ramt
- De er ikke organiseret som en bande. Der er mere tale om en uenighed blandt en gruppe unge, og den forsøger de så at løse internt, forklarer Janni Lundager.

Efter endt afhøring blev de fem personer løsladt igen.

Det var i boligområdet Rosenhøj i Viby, at tingene var ved at eskalere.  / Foto: Google Maps

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her