Bombe i brev til 108 bådejere: Den går ikke længere
Det er nok snart slut med at bo på sin båd i Aarhus.
Opdateret: Artiklen er opdateret med oplysninger om, at Trafikstyrelsen henvendte sig til Aarhus Kommune i 2020. Og altså ikke nu, som det tidligere fremgik.
For en gruppe aarhusianere, som har valgt en lidt speciel folkeregisteradresse - nemlig på vandet - kan det snart være slut.
Kommunen har nemlig sendt et brev til de 108 bådejere, der har folkeregisteradresse på vandet i Aarhus, om at de skal søge en byggetilladelse, som det gør sig gældende for huse på land.
Vi lever op til alle regler fra havnen og Søfartsstyrelsen. Vi udleder ikke noget
- Vi er en lille familie med en toårig. Vi lever op til alle regler fra havnen og Søfartsstyrelsen. Vi udleder ikke noget. Vi vil afvente at se en dom og konsekvenserne af det. Vi har ikke fået noget at vide om afgørelsen, vi ved ikke, hvem der er part i den eller om det kan ankes. Det er vi afventende over for, siger Bjarke Hansen.
Man kvæler vores livsstil
Han har i mange år boet på træskibet Nestor og er tidligere formand for Træskibsforeningen Aarhus.
Han er ærgerlig over udviklingen.
- Det er synd, at man kvæler alternative boformer, de bliver skubbet længere ud. Det er en ensretning af samfundet og en ærgerlig tendens, synes jeg, siger han.
Han bor selv på et bevaringsværdigt træskib, som det kan være svært at implementere bygningsreglementets regler på.
- Det kolliderer med de andre regler. Man kan sige, at hvis det skal lovliggøres, vil det så gøre at det ikke er et lovligt fartøj jævnfør Søfartsstyrelsen, forklarer han.
Bådene i Aarhus er lystfartøjer med beboelse, og de kan derfor per definition sejle til forskel fra husbåde, som der ikke findes nogen af i Aarhus, men som har matrikelnumre og derfor underlagt andre regler.
- Vi vil indgå i en positiv dialog med kommunen, og det ser vi frem til, slutter Bjarke Hansen.
Får to år
Byggetilladelsen skal ifølge Aarhus Kommune sikre, at der kommer bedre styr på sikkerhed, sundhed og miljø i de aarhusianske lystbådehavne.
Bådejerne får to år til at sikre, at deres både lever op til reglerne. Det sker, selvom Aarhus Kommune ikke er juridisk bundet af to år, men for at give beboerne tid.
Nogle har i god tro indrettet sig på at bo på en båd
- Nogle har i god tro indrettet sig på at bo på en båd. De skal have mulighed for indrette sig efter de nye regler, og så skal vi særligt sørge for at tage hånd om de socialt udsatte, siger rådmand for teknik og miljø Nicolaj Bang (K).
Det er Trafikstyrelsen, der i 2020 kræver, at der er givet en byggetilladelse, som dokumenterer, at båden lever op til byggelovgivningens krav til en helårsbolig.
- Styrelsen kræver et større fokus på blandt andet sikkerheden og havmiljøet, og at gældende regler bliver overholdt. Derfor vil vi nu i samarbejde med lystbådehavnene sætte gang i en proces, så reglerne for boliger på både kan overholdes, siger Nicolaj Bang (K).
Kan være slut
Styrelsens udmelding gælder alle landets kommuner og altså ikke kun Aarhus.
Der er på nuværende tidspunkt ingen bådejere i Aarhus Kommune, der har søgt om byggetilladelse.
Teknik og miljø i Aarhus vurderer, at langt de fleste både ikke kan leve op til de krav, der er i bygningsreglementet for boliger.
Derfor vil det sandsynligvis være slut med beboelse på både i Aarhus Kommune.
Der er en stigning i antallet af såkaldte livsstilsbeboere, mens der fortsat også er socialt udsatte, der bor på både, der altså ikke er lovlige.
De seneste år har der været en stigende interesse for at bo i en havn, og der findes også både, der bliver brugt til beboelse i de aarhusianske lystbådehavne.
