Masser af asbest-påbud for sløset håndtering: - Vi dør af det
I 2024 har arbejdstilsynet givet 121 strakspåbud til byggefirmaer i Østjylland, fordi de ikke har haft styr på arbejdet med asbest.
Der skal være styr på sikkerheden, når boligejere skifter deres gamle asbesttag.
Derfor vil det fra den 1. januar 2025 ikke længere være tilladt selv at pille de gamle tagplader ned. Fra den dato må arbejdet kun udføres af autoriserede firmaer og deres håndværkere.
Men selv blandt dem, der lige om lidt er ansvarlige for, at det hele går forsvarligt til, kniber det med sikkerheden. I løbet af 2024 har Arbejdstilsynet udstedt 121 strakspåbud til firmaer rundt om i Østjylland i forbindelse med asbestarbejde.
Det viser tal, som TV2 Østjylland har fået fra Arbejdstilsynet sammen med aktindsigter i de tilhørende tilsynsrapporter. På landsplan er der givet 679 strakspåbud.
Arbejdstilsynet har afvist at medvirke i et interview, men oplyser til TV2 Østjylland, at de har oplevet en stigning i antallet af asbestanmeldelser i år. Alene i første halvår 2024 fik de lige så mange anmeldelser som i hele 2022. Ifølge tilsynet skyldes det formentlig, at man siden 1. juli har skullet anmelde nedrivning af asbesttage til Arbejdstilsynet.
Ikke overrasket
TV2 Østjylland har kontaktet flere af de firmaer, der har fået påbud, men ingen ønsker at stille op til interview. Tallene kommer dog ikke bag på Jan Hyldgaard Christensen, der er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har undervist i asbest og sikkerhed på AMU- og EUD-uddannelser i mere end 30 år.
- Det forbavser mig ikke - desværre. De kunne sikkert have fanget mange flere. Det er bare så frygteligt, hvis det sker, for vi bliver så syge af det, og vi dør af det, siger han.
Hvad er asbest?
Asbest er et naturligt forekommende mineral, som tidligere blev anvendt meget især i byggematerialer og isolering. Men det viste sig at asbestfibre er sundhedsskadelige og årsag til kræft i blandt andet lunger og strube.
Selvom asbest ikke er lovligt at anvende i dag, findes det stadig i store mængder i de danske husstande. Er din bolig bygget før 1990, kan der gemme sig asbest på badeværelset, i bløde loftsplader og i tagplader.
Som reglerne er i dag, skal indendørs asbestarbejde udføres af en håndværker, der er uddannet i at fjerne asbest. Fra 1. januar 2025 er udendørs asbestarbejde også omfattet af reglerne.
Asbest er ikke farligt, så længe den er indkapslet. Men begynder du at renovere dit hus, er der stor sandsynlighed for at asbesten bliver frigivet. Der skal kun indåndes en smule asbeststøv for på sigt at skade organerne, men der går ofte mange år, før man bliver syg.
Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Arbejdstilsynet
Jan Hyldgaard Christensen underviser blandt andet på Learnmark i Horsens. Her har de haft rygende travlt i efteråret, hvor håndværkere har været på efteruddannelse for at få den påkrævede autorisation inden 1. januar.
Ifølge Jan Hyldgaard er undervisningen ofte en ubehagelig øjenåbner, for dem, der gennem årene har pillet tusindvis af eternitplader ned i landets parcelhuskvarterer.
- Det er jo ikke rart at få at vide, at det, du har gjort i mange år, og det, du har fortalte andre, er godt nok, ikke er godt nok, siger han.
Kræver omfattende sikkerhedsudstyr
De 121 strakspåbud i Østjylland omfatter alt fra manglende skiltning og sløset håndtering af asbest-affald og støv til byggepladser, hvor håndværkerne har arbejdet uden nogen former for værnemidler.
Det står i skærende kontrast til det udstyr, Jan Hyldgaard Christensen finder frem og viser TV2 Østjylland.
For at være bedst muligt beskyttet skal en håndværker, der piller asbesttag ned, være iført beskyttelsesdragt, støvler, handsker og en såkaldt turbo-maske med ilttilførsel. Ved alle samlinger skal udstyret desuden tapes sammen for at undgå de mikroskopiske asbestfibre, der blandt andet kan give lungehindekræft.
- Vi får mange ind på kurserne nu, der har gået og pillet asbesttag ned, som får lidt af en øjenåbner. De bliver overrasket over, hvad der skal til for at beskytte sig, og hvad der skal til for at vedligeholde udstyret, siger Jan Hyldgaard Christensen.
Ud over påklædning skal der være en såkaldt miljøvogn, hvor håndværkerne kan klæde om og tage bad, så de ikke risikere at tage asbestfibre med videre.
Lever jeg ikke så lang tid?
Frederik Kongstad er selvstændig tømrermester og har taget turen fra Allerød til Learnmark i Horsens for at få sin autorisation.
I dag bruger han altid værnemidler, når han arbejder med asbest, fortæller han. Men da han var ansat som tømrersvend, var det ikke noget, han efterspurgte.
- Overhovedet ikke. Vi fik bare at vide, at vi skulle pille det her tag ned. Så pillede vi det ned. Det skulle være færdigt til den og den dato - så pillede vi det ned til den dato, og så var vi færdige. Så der var ikke så mange spørgsmål, siger Frederik Kongstad.
Tankerne om, hvad han kan have været udsat for, kan godt bekymre ham i dag.
- Ja, det gør det. Nu er det jo først om lang tid, jeg finder ud af det. Men har jeg det, og lever jeg måske ikke lige så lang tid? Det har jeg tænkt meget over. Man kan jo blive dødeligt syg af det. Man kan dø af det, siger han.
Læge: Der skal være styr på det
Omkring 150 danskere bliver hvert år diagnosticeret med lungehindekræft, og 300 dør af sygdommen årligt. Og hvor de i Sverige, Norge og Finland har set et fald i antallet af lungehindekræfttilfælde de seneste 20 år, har tallet været stigende i Danmark.
Nyere forskning viser desuden, at der er risiko for at blive syg, selv om man udsættes for asbest i lavere koncentrationer. Derfor er det så afgørende, at dem, der arbejder med det dagligt, beskytter sig ordentligt, forklarer Henrik Kolstad, der er professor i Arbejdsmedicin på Aarhus Universitets Hospital.
- Det er fantastisk vigtigt. Det skal der simpelthen være styr på. Nu har vi også data for dem, der har været eksponeret for lave niveauer og selv der, ser der ud til at være forøget risiko. Så man skal passe på, overholde reglerne og bruge værnemidler, siger han.
Samme melding lyder fra Jan Hyldgaard Christensen.
- Der har været en laissez faire holdning til det. Vi skal stramme os meget mere an. Hvis vi ser på vores nabolande, er det flere år siden, de begyndte at gå med fuldt udstyr – også udvendigt. Det skal vi til at vænne os til i Danmark. Nogen er begyndt, men ikke nok.
