Bundsgaard jubler over ny trafikaftale: - Vi har stort set fået fuld plade
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) er yderst tilfreds med den nye infrastrukturaftale, som sikrer flere store projekter især i og omkring Aarhus.
Julen falder et halvt år før tid. I hvert fald hvis man ser på den snestorm af gaver, der faldt over Aarhus i den nye, store infrastrukturaftale, regeringen har indgået med et bredt flertal i Folketinget.
- Det her er et historisk stort løft af infrastrukturen i Aarhus og Østjylland, siger Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.
Aftalen sikrer nemlig flere opgraderinger i infrastrukturen i og omkring byen de kommende år.
- Det her betyder, at vi kommer til at sidde mindre i kø. Vi får bedre muligheder for at lave en grøn omstilling af vores transport, og vi kommer til at sikre, at der er høj fremkommelighed, også når det handler om den kollektive trafik, siger han.
Jacob Bundsgaard fortæller, at aftalen betyder, at Aarhus Kommune får midler til at kunne lave mere letbane og BRT-løsninger. BRT kan bedst beskrives som tog på hjul.
Blandt aftalens projekter er den omdiskuterede tunnel Marselistunnel fra havnen til motorvejen, en udvidelse af motorvejen fra Aarhus S til N og en togforbindelse direkte mellem Aarhus og Silkeborg via Galten.
Fuld plade
Ifølge borgmesteren er der næsten ikke en finger at sætte på den nye aftale for Aarhus Kommune.
- Det her er helt afgørende for, at virksomhederne kan skabe vækst og arbejdspladser og dermed grundlaget for den velfærd, vi gerne vil investere i Aarhus, siger Jacob Bundsgaard.
Kunne du have forestillet dig, at det kunne blive meget bedre for Aarhus Kommune, end det er blevet?
- Nej, jeg må næsten sige, at vi stort set har fået fuld plade, siger han.
Borgmesteren er især utrolig glad for, at aftalen indeholder en etablering af en to kilometer lang tunnel under Marselis Boulevard, der vil skabe direkte adgangsvej mellem E45 og Aarhus Havn, der er Danmarks største erhvervshavn.
- I virkeligheden har vi jo arbejdet på en model, hvor vi selv kunne finansiere næsten hele investeringen. Nu kommer staten med mere end to milliarder kroner, og vi skal selv levere omkring 600 millioner kroner. Det betyder, at vi nu kan gennemføre projektet og ovenikøbet gøre det med en model, som er langt mere attraktiv end den, vi har arbejdet på tidligere, siger han.
Tunnelprojektet forventes at kunne medføre en ”væsentlig reduktion af miljø- og støjgener i Aarhus by” og er budgetteret til 2,7 milliarder kroner.
Her er alle projekterne i og omkring Aarhus
Opgradering af Rute 26 til motortrafikvej mellem E45 og Søbyvad syd om Lading Sø
Der opleves i dag fremkommelighedsproblemer på den ca. 23 km lange strækning af Rute 26 mellem Aarhus og Søbyvad. Der er i 2012 gennemført en VVM-undersøgelse af et projekt bestående af en deletape med motorvej frem til Hammel og derefter motortrafikvej. Favrskov Kommune har foreslået, at der i stedet etableres motortrafikvej på hele strækningen for bl.a. at billiggøre anlægget.
Med projektet gennemføres der en VVM-undersøgelse af det projekt, som Favrskov Kommune har foreslået. Projektet har en skønnet anlægsudgift på 1.390 mio. kr.
Udvidelse af E45 Østjyske Motorvej mellem Aarhus S og Aarhus N
Med projektet udvides den 16 km lange strækning mellem Aarhus S og Aarhus N fra 4 til 6 spor.
Som et led i projektet er der planlagt opsætning af ca. 5 km støj- skærm og anlæg af 3,5 km støjvolde flere steder på strækningen, hvor der er mange nærtliggende boliger.
Projektet har en skønnet anlægsudgift på 2.112 mio. kr. Projektet har en positiv forrentning på 7,1 pct. beregnet med en CO2-pris på ca. 300 kr. pr. ton. For en CO2-pris på 1.500 kr. pr. ton er forrentningen på 7,0 pct.
Ombygning af tilslutningsanlæg på E45 Nordjyske Motorvej mellem Aarhus N og Randers N
Projektet indebærer ombygning af tilslutningsanlæggene TSA 40 ved Randers C, TSA 39 ved Randers N samt TSA 43 ved Sdr. Borup.
Projektet har en skønnet anlægsudgift på 231 mio. kr.
Projektet har en positiv samfundsøkonomisk forrentning på 18,8 pct. beregnet med en CO2-pris på ca. 300 kr. pr. ton. For en CO2- pris på 1.500 kr. pr. ton. er forrentningen på 18,8 pct.
Anlæg af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus
Projektet indebærer, at der etableres statsvej mellem motorvejsnettet og Aarhus Havn, der er Danmarks største erhvervshavn. Med projektet etableres konkret en ca. 2 km lang tunnel under Marselis Boulevard, der vil skabe direkte adgangsvej mellem E45 og Aarhus Havn.
Projektet har en skønnet anlægsudgift på 2.702 mio. kr.
En tunnel under Marselis Boulevard vil som følge af de mange tunge køretøjer, der i dag benytter Marselis Boulevard, medføre en væsentlig reduktion af miljø- og støjgener i Aarhus by.
Der skal som led i realiseringen af projektet gennemføres en fornyet VVM-undersøgelse af projektet.
Fremtidssikring af Aarhus Hovedbanegård
Der gennemføres en fremtidssikring af Aarhus Hovedbanegård, som omfatter en forlængelse af perroner og øget kapacitet vest for stationen. Dette vil sikre, at Aarhus Hovedbanegård har den nødvendige kapacitet til at afvikle den fremtidige togtrafik, herunder gøre stationen klar til at modtage DSB’s nye elektriske tog. Hertil kommer anlæg af et nyt perronspor 8, som skaber kapacitet til en udvi- delse af togdriften på længere sigt, og som reducerer generne for togdriften i byggeperioden.
Projektet har en anlægsudgift på 317 mio. kr.
Station ved Brabrand
Der anlægges en station ved Brabrand, som kan styrke den kollektiv transport ved Aarhus og på sigt muliggøre etableringen af et nyt knudepunkt.
Der afsættes 8 mio. kr. til en undersøgelse på VVM-ni- veau og 100 mio. kr. til anlægsfasen.
Ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg
Der gennemføres anlæg af en ny enkeltsporet jernbane mellem Aarhus og Silkeborg, som muliggør en hurtig togforbindelse mellem Herning, Silkeborg og Aarhus. Stationerne Al- ken, Ry og Laven mellem Skanderborg og Silkeborg bliver fortsat betjent.
Projektet har en årlig forrentning på 3,6 pct. for CO2-pris på både 300 kr. pr. og 1.500 kr. pr. ton.
Projektet har en skønnet anlægsudgift på 2.197 mio. kr. baseret på en forundersøgelse fra Trafikstyrelsen fra 2016.
Kilde: Trafikministeriet
