Chikane og trusler er hverdagskost for P-vagter i Aarhus
En voldsom stigning i antallet af chikanesager mod Aarhus’ P-vagter, får kommunen til at søge om permanent tilladelse til, at vagterne kan bære kamera
P-vagterne, som i Aarhus går under titlen cityassistenter, har siden 2013 oplevet en fordobling i antallet af chikanesager år for år.
I 2015 oplevede cityassistenterne 25 tilfælde af chikane. Tallet steg i 2016 til 52 sager.
I år 2017 er man helt stoppet med at registrere antallet af sager, da chikanen er blevet hverdagskost for cityassistenterne.
Udviklingen har fået Aarhus Kommune til at tage nye midler i brug. Som den første kommune i Danmark vil man nu permanent bruge kropskameraer, der kan være med til at skabe en større tryghed omkring cityassistenterne.
Det er en uheldig udvikling, at vi er nødt til at have kropskameraer og overfaldsalarmer.
- Cityassistenterne kan tænde kameraet, når de føler, at en situation eskalerer. Fortæller de den vrede borger, at de filmer, så kan det forhåbentligt være med til at tage toppen af situationen, siger Kim Gulvad Svendsen, chef for Drift og Myndighed i Aarhus Kommune.
Kropskameraerne har indtil videre været brugt som forsøgsordning på nogle af cityassistenterne, og forsøget har ifølge Kim Gulvad Svendsen givet gode resultater.
Chikanen rykker ind på de sociale medier
- Jamen vi var jo bare lige inde og hente en sandwich, så kom vi ud igen, siger en bilejer, da hun ser cityassistenten Jytte.
Kvinden vifter med den gule parkeringsafgift. Jytte forklarer kvinden og hendes familie, at der er gået over fire minutter, og at de holder på en plads, hvor kun standsning er tilladt, mens parkering er forbudt.
En fra familien trækker sin telefon op af lommen og retter kameraet mod Jytte og John, som er hendes makker.
Der går ikke lang tid før Jytte og John vender sig om og forlader familien. De vil ikke fotograferes.
Jytte og John oplever dagligt, at folk på gaden tager deres mobiltelefoner op for at fotografere eller videofilme dem, imens de passer deres arbejde.
Nogle truer med at lægge optagelserne på de sociale medier. På den måde oplever Jytte, at chikanen vokser sig større og kan brede sig endnu længere end mellem blot hende og borgeren:
- Jeg synes, det er ubehageligt, når nogle tager deres telefon op og tager billeder. Jeg ved jo ikke, hvad de bruger det til. Ender det på de sociale medier, kan det hurtigt blive vendt til noget andet, selv om det faktuelle egentlig er på plads, og jeg bare har passet mit arbejde, siger Jytte.
Tryggere på arbejde
Det ærgrer Kim Gulvad Svendsen, at hans ansatte ikke kan passe deres job uden vrede tilråb og frygt for at blive udstillet på de sociale medier. I lyset af det stigende antal af chikanesager, ser han derfor brugen af kropskamera som et ærgerligt, men nødvendigt, tiltag.
- Vi gør det fordi, det er nødvendigt. Det er en uheldig udvikling, at vi er nødt til at have kropskameraer og overfaldsalarmer, for at vores cityassistenter kan være trygge på deres arbejde, siger han.
Aarhus Kommune forventer svar fra Datatilsynet i starten af september og håber derefter på at kunne tage kropskameraerne i brug permanent.
Øverst kan du se hele indslaget om p-vagter, der vil have lov til at bære kamera på grund af daglig chikane fra vrede bilister.
