Containerskib gået på grund nord for Samsø

Et containerskib på vej til Aarhus Havn er fredag morgen gået på grund nord for Samsø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mellem Samsø og Sletterhage er et containerskib gået på grund. Foto: Erik Madsen

Et containerskib er gået på grund mellem Sletterhage og Samsø. 

Det bekræfter Christer Haven, presserådgiver i Forsvarskommandoen. Der skulle ikke umiddelbart være fare for udslip fra skibet.

Der er tale om det cypriotisk registrerede containerskib Elbwater, der var på vej fra Fredericia til Aarhus Havn. Det bekræfter kommunikationskonsulent Anders Meyer fra Aarhus Havn.

Af siden marinetraffic.com fremgår det, at Elbwater ligger stille på en position midtvejs mellem de to angivne punkter, Samsø og Sletterhage.

Det var Aarhus Havns lods, der tidligt fredag morgen meldte ind, at containerskibet var gået på grund. 

Oplysningerne blev overdraget til Forsvaret, og et miljøskib skulle efter sigende være på vej for at se, hvor galt det står til ved grundstødningen.

Containerskibet Elbwater liger grundstødt mellem Samsø og Sletterhage på Syddjurs. / Foto: Google Maps

Hvorvidt containerskibet skal hjælpes fri, eller højvande kan afhjælpe grundstødningen, er derfor endnu uafklaret.

Containerskibet Elbwater er bygget i 2012 og er 151,72 meter langt og 23,4 meter bredt. Tidligere er skibet sejlet under navnet Wes Janine.

Elbwater pendulerer mellem en række havne i primært Danmark og Tyskland. Således fremgår det af anløbslisten fra Aarhus Havn, at Elbwater er ventet på Aarhus Havn både i dag den 28. juli samt den 4. og den 11. august.  

 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her