Cyklist ramt af bil: Ung kvinde dræbt i trafikulykke
En 21-årig kvinde mistede onsdag livet i en ulykke i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej i Aarhus
En 21-årig kvindelig cyklist er onsdag formiddag blevet dræbt i en færdselsulykke.
Ulykken skete i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej i Aarhus Vest.
Her blev den 21-årige kvindelige cyklist påkørt af en bil ført af en 31-årig mand.
Læs også:
Den 21-årige kvinde kom meget slemt til skade og døde på stedet af sine kvæstelser, oplyser Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om årsagen til ulykken.
21-årig kvinde død efter alvorlig færdselsulykke i Brabrand. De pårørende er underrettet #politidk https://t.co/fiudvyPaVC pic.twitter.com/ZuwIrpz5f1
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) May 30, 2018
- Bilinspektøren er tilkaldt og skal undersøge, hvad der er sket, siger Jeanette Løv Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.
Den 21-årige kvinde kommer fra Aarhus. Ifølge Østjyllands Politi er de pårørende er underrettet.
Den 31-årige fører af bilen slap uskadt fra ulykken.
I en ny YouTube-dokumentar kan TV2 ØSTJYLLAND dokumentere er der fortsat er problemer med krydset. Du kan se alle tre afsnit af dokumentar-serien om "Dødskrydset" her: