Dansk-russer i opråb: Ukraine er også skyld i krigen
Dansk-russiske Anton Nikolajevs har boet i Ukraine og mener ikke, at Rusland er alene skyld i krigen lige nu. Det er ikke kun russerne, der er de dårlige, siger han.
Når 45-årige Anton Nikolajevs ser nyheder om krigen i Ukraine, synes han, at de danske nyhedsmedier kun dækker sagen fra én side.
Den side, hvor russerne er de onde og ukrainerne de gode, og hvor Ruslands regering er ene og alene skyld i konflikten, og den ukrainske regering står helt uden ansvar.
- Krig er ikke godt. Det forstår alle sammen. Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor alle folk tænker og ser sagen kun fra én side, siger Anton Nikolajevs oprørt over telefonen.
- Det er ikke kun russerne, der er de dårlige, gentager han over for TV2 ØSTJYLLAND.
Derfor skriver vi historien
Vi har valgt at bringe historien om Anton Nikolajevs, fordi den bidrager til en mere nuanceret dækning af krigen i Ukraine. Indtil videre har vi på TV2 ØSTJYLLAND skrevet mange artikler om ukrainske flygtninge og dansk-russeres stærke fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine.
Men vi har i forbindelse med vores research også talt med enkelte dansk-russere, der har haft en anden opfattelse af krigen, men som ikke har haft lyst til at stå frem af forskellige årsager. Anton Nikolajevs er en undtagelse. Vores research har ikke givet anledning til at tro, at hans holdning til krigen i Ukraine er den gængse blandt russere i Danmark. Derfor står Anton Nikolajevs' holdninger for egen regning.
Konflikten tæt på
Anton Nikolajevs, der har en russisk far og en lettisk mor, har boet i Danmark siden 2006. I dag bor han i Give og arbejder i Aarhus.
Han fortæller, at han har besøgt og boet i Ukraine - herunder været i udbryderrepublikkerne Donetsk og Lugansk - og oplevet konflikten mellem russere og ukrainere fra nært hold.
Vi får ikke så meget fra den anden side.
- Hvis du for eksempel taler russisk, så kigger folk ned på dig. Som om at du ikke er normal. De vil gerne have, at du ikke snakker russisk.
- Det har været et stort problem i mange år, siger Anton Nikolajevs, der selv ad to omgange har været gift med en ukrainsk kvinde.
Krige dækkes skævt
Michael Kluth er lektor i international politik på Roskilde Universitet. Han siger, at mediedækningen i alle krige - også i frie samfund med pressefrihed - ligger skævt.
Det er også tilfældet med krigen i Ukraine. Et eksempel er de danske mediers citering af ukrainske vurderinger om kampen med frontlinjerne.
- De er selvfølgelig optimistiske. Man vil jo godt styrke kampånden blandt tropper og i befolkningen. Vi får ikke så meget fra den anden side, siger Michael Kluth til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Det betyder, at de tal, der står i danske og vestlige mediebrugeres bevidsthed, nok er forvrængede og afspejler optimistiske ukrainske vurderinger af, hvor mange fly, der er skudt ned, kampvogne, der er ødelagte, og soldater, der er dræbt fra russisk hold.
Husk krigens proportioner
Det skyldes ifølge Michael Kluth, at man til dels ikke i lige så høj grad kan stole på de russiske medier pga. indskrænkningen af pressefrihed i landet og dels, at Danmark deler flere værdier med et land som Ukraine.
- Vi kan sige, at den værdi, der hedder, at et mindre land, der har en lidt mere troværdig demokratisk proces, bliver overfaldet. Det taler til vores værdier om et offer og en skurk.
Michael Kluth fortæller, at der op til krigen har foregået en kulturkamp i Ukraine, hvor brugen af russisk sprog på for eksempel universiteter ved lov er blevet mere indskrænket.
Men man skal også huske proportionerne, når man taler om krigen i Ukraine.
- Der er en stat (Rusland, red.), der fører en angrebskrig mod en anden stat (Ukraine, red.). Det er super entydigt. Man er ude i spillets overdrev for at kunne vride noget andet ud af det, siger Michael Kluth.
Læs også:
Michael Kluth fortæller, at russerne bruger indskrænkningen af russisk kultur og sprog til at sige, at Ukraine gør sig skyldige i folkemord:
- Når du siger folkemord, så får de fleste billedet af holocaust på nethinden, fordi det er meget håndgribeligt, at man slår millioner af mennesker ihjel.
- Det her er en kulturkamp. Det er jo en meget vidtgående tolkning, og det skal også siges, at det er jo ikke som i Tyrkiet, hvor der er forbud mod at tale kurdisk.
Ukraine har terroriseret
Anton Nikolajevs mener ikke, at Ukraine har overholdt fredsaftalen med Rusland fra 2015 i Minsk, men siden har fortsat med militære operationer og undertrykkelse af det russiske folk.
- Ukraine stoppede ikke. De fortsatte krigen i Donetsk og Lugansk. Det ukrainske militær har terroriseret russerne i Donetsk og Lugansk, siger Anton Nikolajevs.
Det ukrainske militær har terroriseret russerne.
Hvordan har det ukrainske militær terroriseret russerne i Donetsk og Lugansk?
- Det er et stort problem i Ukraine. Ukraines regering har sagt, at der bor terrorister i landet. At de er dårlige mennesker, at de ikke er et normalt folk, siger Anton Nikolajevs.
Michael Kluth siger, at det er sandsynligt, at Ukraine har kaldt oprørere for terrorister, og at Minsk-aftalen fra 2015 ikke er blevet overholdt.
- Det har der nok været nogle overtrædelser af. Men det har altså været på begge sider. Der har ikke være vild udveksling fra artilleri af tunge våben, siger Michael Kluth.
Michael Kluth er ikke i tvivl om, at der er mange etniske russere, der af og til har haft ubehagelige oplevelser. Og det kunne medierne måske godt rapportere bedre om.
- Men man skal også lige huske konteksten. Det her er jo en krig, hvor missiler og artilleri vælter ned over civile. Det er måske ikke så mærkeligt, at medierne vælger at fokusere mere på det, end - misforstå mig ikke - relative trivielle etniske skærmydsler, siger Michael Kluth.
Russerne vil være frie
Anton Nikolajevs mener, at flertallet af borgerne i udbryderrepublikkerne Donetsk og Lugansk har et reelt ønske om at komme tættere på Rusland.
- De vil gerne lære russisk og snakke russisk. De vil gerne indgå handelsaftaler med Rusland. Men Ukraine har sagt nej, siger Anton Nikolajevs.
- De accepterer det ikke, selvom borgerne i Donetsk og Lugansk har sagt, at de vil være frie.
Ifølge Anton Nikolajevs er det største problem i danskernes opfattelse af krigen, at langt størstedelen ikke har været i Ukraine og oplevet konflikten fra begge sider.
- Hvorfor snakker man ikke om krigen i Syrien og Yemen? Vi har mange konflikter. Hvorfor snakker alle medier i Danmark om Rusland?
Hvis USA havde startet krigen, så havde man ikke snakket om det.
Kan det være, fordi at Ukraine ligger tættere på Danmark, og dermed kan danskerne bedre identificere sig med dem?
- Ukraine er næsten som dit hjemland, fordi Europa er vores hjemland. Yemen, Syrien og Irak er ikke vores hjemland, men det er stadig en krig. Hvis USA havde startet krigen, så havde man ikke snakket om det, men nu hvor Rusland har startet krigen, snakker alle om det.
Dreng bliver mobbet
Siden krigen er brudt ud i Ukraine, har Anton Nikolajevs på grund af sine holdninger, som han givet udtryk for offentligt på sociale medier, oplevet ubehagelige kommentarer, fortæller han.
- Mange danskere har skrevet, hvorfor jeg bor i Danmark. Hvorfor jeg ikke bor i Rusland, siger Anton Nikolajevs.
Ruslands fejl er stor, fordi de ikke kun er gået ind i Donetsk og Lugansk.
Støtter du Ruslands invasion af Ukraine?
- Nej, hvorfor skal jeg være skyldig? Det er ikke mig, der bestemmer der. For mig ligger skylden på begge sider. Det er fifty-fifty. På den ene side er det meget dårligt, hvis civile folk dør, men på den anden side kan jeg godt forstå, hvorfor krigen er opstået. Fordi det russiske folk har været undertrykt, siger Anton Nikolajevs.
Hvis Ukraines fejl har været at undertrykke russerne. Hvad er Ruslands fejl så?
- Ruslands fejl er stor, fordi de ikke kun er gået ind i Donetsk og Lugansk. De har startet en stor krig, fordi de gerne vil fjerne hele det ukrainske militær og hele regeringen. De vil ikke stoppe. Nu vil de gerne fortsætte i hele Ukraine og hele vejen til Kyiv.
Opdatering
Anton Nikolajevs har efter udgivelsen af artiklen rettet henvendelse med behov for at korrigere sin udtalelse om det ukrainske militær. Han siger, at han er kommet til at udtale sig upræcist, da han sagde, at det ukrainske militær har terroriseret russerne. Han mener i stedet, at det ukrainske militær har kaldt russerne i Donetsk og Lugansk for terrorister. Han vil også tage tydeligere afstand fra krigen. - Jeg er imod krigen, og jeg støtter ikke Putin. Men jeg forstår russere, og jeg tror ikke, at alle russere er skyld i dette. Jeg ønsker ikke, at alle russere får skylden for, at der er en krig i gang, siger Anton Nikolajevs.
