DBU vil spille landskampe i Aarhus

DBU og AGF har indgået en hensigtserklæring om at afvikle fodboldlandskampe på det nye stadion i Aarhus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Takket være private donationer får Aarhus snart et nyt fodboldstadion. Foto: Kongelunden

Dansk Boldspil-Union (DBU) og AGF er i færd med at indgå en mangeårig aftale om blandt andet afholdelse af kampe på det nye stadion i Aarhus. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra DBU. 

Her står der, at: 

- ... DBU’s bestyrelse godkendt to Letter of Intent-aftaler med henholdsvis Parken i København, AGF og det nye Aarhus Stadion om at indgå mangeårige aftaler om afholdelse af landskampe på de to stadions. De nye aftaler skal omfatte afholdelse af landskampe samt bidrage til modernisering af de to stadions med flere pladser og moderne faciliteter.

Det nye stadion i Aarhus ventes at stå klar til sommeren 2026. / Foto: Kongelunden

TV2 Østjylland har fredag været i kontakt med DBU for at blive klogere på, hvad der mere konkret menes med de ting, der nævnes i hensigtserklæringen. DBU oplyser, at de mere konkrete elementer uddybes senere, når de endelige aftaler er på plads. 

Det vides derfor endnu ikke, hvilke fodboldlandshold der er tale om, og hvad der menes med at 'bidrage til modernisering af de to stadions med flere pladser og moderne faciliteter'

TV2 Østjylland har ligeledes været i kontakt med AGF, der grundet travlhed i forbindelse med afviklingen af fredagens 3F Superligakamp på hjemmebane i Aarhus mod AC Horsens ikke har mulighed for at kommentere hensigtserklæringen før lørdag.

Det nye stadion i Aarhus ventes klar til sommeren 2026.

Træningscenter i hovedstadsområdet

Af samme pressemeddelelse fremgår det, at DBU vil placere et nationalt træningscenter samt nyt hovedkontor i hovedstadsområdet. Det må ikke være længere end 45 minutters kørsel fra henholdsvis Københavns Lufthavn og Parken.

Begge dele har længe været på ønskelisten i fodboldforbundet, men geografien har været uafklaret.

Derfor har DBU's bestyrelse truffet en principbeslutning om at placere træningscenteret i hovedstadsområdet. Det skal benyttes af både A- og ungdomslandshold.

Tiltag rundt om i landet

Der kommer til gengæld andre DBU-tiltag rundtomkring i landet.

- Det er afgørende for DBU's bestyrelse, at den nye infrastrukturvision gavner hele dansk fodbold på tværs af både ligaer og serier og geografisk på tværs af hele landet.

- Derfor har bestyrelsen samtidig vedtaget at undersøge muligheden for fysisk og digitalt at etablere flere nationale kraftcentre og satellitter, der skal samarbejde om udviklingen af dansk fodbold, blandt andet med fortsættelse af et forsknings- og vidensfokuseret kraftcenter i Odense.

De nye aftaler er indtil videre hensigtserklæringer og skal føre til indgåelse af endelige kontrakter. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her