De samlede over 800.000 ind til Anns behandling, men sygdommen vandt
Stadig flere opretter indsamlinger for at samle penge ind til lægelig behandling i udlandet, men danske læger advarer mod at tage afsted.
- Man kan ikke sætte pris på et liv.
Sådan siger René Høier, da TV2 Østjylland møder ham og hans forlovede, Ann Klitgaard, i foråret 2024.
Ann Klitgaard er på det tidspunkt dødeligt syg af brystkræft, og parret har netop måttet forholde sig til, hvad det vil koste at forsøge at holde Ann Klitgaard i live.
Mulighederne for helbredende behandling i det danske sundhedsvæsen er udtømt. De kan ikke gøre mere, lyder beskeden fra lægen.
- Jeg synes, vi får en ret hård melding om, at hun synes, jeg skal hjem og fortælle mine børn om det med samme, fordi hun har en forventning om, at det går rigtig stærkt, siger Ann Klitgaard.
Læge i USA giver håb
Hun er bare 38 år og har to børn fra et tidligere forhold. Tanken om at skulle dø fra dem er ubærlig, så hun kigger mod udlandet i håb om at finde en behandling, der kan redde hendes liv.
- Vi har undersøgt alt i Tyskland, og vi har også været omkring Sverige og så fundet det her i USA, fortæller Ann Klitgaard.
Hun finder en behandling på nettet hos den amerikanske speciallæge Jason Williams, der har klinikker i både USA og Mexico.
- Han er sikker på, at han kan hjælpe mig. Han er faktisk meget konkret, da vi har et zoommøde med ham første gang, siger Ann Klitgaard.
Behandlingen er ikke evidens baseret og ikke godkendt af hverken de danske eller amerikanske sundhedsmyndigheder, så Ann Klitgaard og René Høier skal selv betale. Prisen for behandlingen lyder på 1,1 millioner kroner plus rejser, kost og logi. Penge, som familien ikke har.
- Så skulle jeg have taget et kviklån i hvert fald. Jeg ville gøre hvad som helst, lige gyldig hvad der skulle til, siger Ann Klitgaard.
Føler han går tiggergang
For at skaffe penge til behandlingen opretter René Høier en indsamling, og det er han langt fra alene om.
Ifølge en gennemgang hos Indsamlingsnævnet er der de seneste år sket en stigning i antallet af indsamlinger til fordel for personer med alvorlige sygdomme, hvor pengene skal bruges til behandlinger, som det danske sundhedsvæsen ikke tilbyder.
Indsamlinger
Antal godkendte indsamlinger med sigte på behandling i udlandet:
2020: 7
2021: 23
2022: 32
2023: 26
2024: 31 pr. 1. august
Kilde: Indsamlingsnævnet
- Vi får flere indsamlingsanmodninger, som går på behandling i udlandet. Det er både, børn, voksne og ældre mennesker. Man kunne jo ønske sig at man kunne blive behandlet for alle sygdomme i det danske sygehusvæsen, men det ved vi godt ikke er muligt. Derfor er det her en oplagt måde at prøve en alternativ vej, siger formand for Indsamlingsnævnet Christian Lundblad.
Men for René Høier er det ubehageligt at bede andre om penge på den måde.
- Det er megasvært. Man føler, det er tiggergang. Det tror jeg, man skal lægge lidt væk, for folk kan jo selv vælge, om de vil eller ikke vil. Vi laver jo bare et opråb om, at vi har brug for hjælp for at komme i mål med det her, siger han.
En bøn om hjælp
”Gør en forskel og donér til vores indsamling, så vi kan sende Ann til udlandet og få den rigtige behandling”, lyder bønnen i det opslag, René Høier deler på Facebook.
Og bønnen bliver hørt.
- Der er cirka samlet 830.000 kroner sammen ud af den her 1,1 million vi skal bruge, fortæller han.
Gavmildheden fra venner og bekendte og personer, de aldrig har mødt, rører parret.
- Jeg bliver overlykkelig og glad over, at der er mange, der vil hjælpe mig med at beholde Ann, der betyder så meget for mig. Jeg er overlykkelig, og jeg kan ikke takke folk nok. Det er flot, siger René Høier
- Det kan man kun være taknemmelig for. Uden dem så var det aldrig nogensinde lykkedes, tilføjer Ann Klitgaard.
Kræften vandt
Hun klynger sig til håbet om, at behandlingen kan redde hendes liv, men kort efter den anden tur til Mexico forværres hendes tilstand. Hun har vejrtrækningsproblemer og hoster.
I maj bliver hun indlagt på Aarhus Universitetshospital, hvor det viser sig, at hun har alvorlige skader på hjertet som følge af kræftsygdommen. Lægerne kan ikke gøre mere, og hun går bort om natten den 22. maj med sin familie omkring sig.
Vil gerne have historien frem
Mens TV2 Østjylland arbejdede på historien, gik Ann Klitgaard bort i maj 2024.
Efter samråd med de efterladte, bringer vi historien, da familien gerne vil have Ann Klitgaards historie frem.
Ifølge René Høier er familien ikke sikre på, hvad der præcist førte til Ann Klitgaards bortgang, men det er hans opfattelse, at hendes krop var presset af den immunterapi hun modtog i Mexico, mens hun sideløbende fik kemoterapi i Danmark. Han er dog overbevist om, at behandlingen i Mexico ikke er årsagen.
- Det her vejrtrækningsproblem startede, før vi startede derovre. Helt tilbage i februar, og der var vi jo ikke begyndt at komme derovre endnu, siger han.
Flere tilfælde
TV2 Østjylland har det seneste halve år fulgt Birgitte Hansen, der er i gang med en lignende indsamling for at få behandling i udlandet.
Hun har i mange år været plaget af uforklarlige smerter - de seneste seks år har det været så slemt, at hun kun kan forlade sengen for at gå på toilettet.
Hun anede først et håb, da hun opdagede, at der findes steder i udlandet, der tilbyder behandling til ME-patienter. Men behandlingen kræver penge. Rigtig mange penge, som familien ikke har.
Hun startede derfor en indsamling med et mål om at samle 500.000 kroner ind til behandlingen
Se første afsnit af dokumentaren om Birgitte og kampen for behandling på TV2 PLAY.
Advarer mod udlandsrejserne
Ann Klitgaard blev af lægerne rådet til at bruge den tid, hun havde tilbage sammen med sine børn i stedet for at opsøge behandlinger i udlandet, men håbet om helbredelse fik hende til at gøre forsøget alligevel.
- Ann var jo en livlig pige til det sidste. Der var ikke noget, der kunne kyse hende. Hun var viljestærk, siger René Høier.
Det var personalet på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, der måtte fortælle Ann Klitgaard, at hun var uhelbredeligt syg og ikke havde langt igen.
- Det er jo det sværeste på kræftafdelingen, at vi er tilkendt patienter, som vi må fortælle, er uhelbredeligt syge. Det er altid en forfærdelig situation, for en familie at stå i, siger cheflæge Anni Ravnsbæk Jensen.
I forhold til at fraråde Ann Klitgaard at søge behandling i udlandet, står hun dog ved den rådgivning, de yder på hospitalet.
- Vi har nogle patienter, som ikke kan acceptere en besked om, at de ikke kan blive raske og derfor prøver at søge andre veje. Det kan vi godt forstå. Nu er vi bare meget ramt af, at vi aldrig har set patienter, der har fået det, man har lovet dem andre steder. Vi har faktisk ikke set nogen patienter, som er blevet raske af det, de blev lovet andre steder. Vi har til gengæld rigtig mange oplevelser af patienter, som har brugt alle deres kræfter og al deres sidste, kostbare tid på at rejse andre steder hen og få behandlinger, som de kun har fået bivirkninger af. Så jeg kan godt forstå, at man har sagt, at du skal tænke dig rigtig godt om, for det kommer til at koste dig alle dine kræfter og din tid, siger Anni Ravnsbæk Jensen.
Tilbage i huset i Trige er savnet stort. René Høier fortryder dog ikke, at de gjorde forsøget, da det var Ann Klitgaards ønske.
- Man skal se muligheder, fordi der er så meget at leve for, så det er man nødt til.
De resterende penge fra indsamlingen har han sat ind på en konto til Ann Klitgaards to børn, der i dag bor hos deres far.
Svar fra Jason Williams
I forhold til behandlingen af Ann Klitgaard på klinikken i Mexico, skriver speciallæge Jason Williams:
”Desværre kan det for mange patienter være for sent, når de begynder at komme her. Forsinkelsen med at få patienterne i behandling her på grund af systemet hjælper tydeligvis ikke.”
Den behandling Ann Klitgaard fik kaldes Pulsed Electric Field. Den er ikke evidens baseret, og den er heller ikke godkendt af den amerikanske FDA (Food and Drug Administration) og ej heller af de amerikanske forsikringsselskaber.
I forhold til behandlingen fastholder Jason Williams, at Pulsed Electric Field virker:
”Vi har fundet en effektiv kombination af immunterapi, der virker godt mod mange kræfttyper. Vi har også forsøgt at få visse behandlinger finansieret, så patienten vil blive behandlet gratis. Desværre er det kun begrænset til nogle få kræfttyper. Vi håber, at denne type behandling kan bringes ind i den almindelige medicinske behandling.”