Efter lort i badevandet: - Der skal tages action

I sommeren 2018 blev der udstedt badeforbud flere steder i Aarhus bugt. Det skete, fordi kloakkerne flød over, og vandet måtte flygte ned i bugten. Og det var til trods for, at de spildevandsbassiner, som er i Aarhus Kommune, gør som de skal:

- Når der kommer så meget vand, så har de svært ved at følge med. Vi fik 97.000 kubikmeter mandag-tirsdag sidste uge, så de er voldsomt under pres, fortæller Inge Halkjær, fagchef i Aarhus Vand til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også:

10 vilde ulve skal fanges og gps-mærkes

Spildevandsanlægget er bygget i 1966, og det maksimale, som rensningsanlægget før har været udsat for er 120.000 kubikmeter.

- Når man dertil lægger, at Aarhus vokser voldsomt, så står vi med nogle udfordringer, som der ikke var tænkt over dengang, siger Inge Halkjær.

En af de løsninger, som Aarhus Kommune har foretaget, er et separationssystem af regnvand og spildevand, som blandt andet skal være med til at sikre rent badevand i bugten:

- I dag har vi et system, hvor regn- og spildevand løber i én ledning. Så der er simpelthen ikke plads i ledningen, når det regner kraftigt. Så løber det ud i Aarhus bugten fordi det er det eneste sted, det kan løbe hen, fortæller Nikolaj Kruse, hydrogeolog i Aarhus Kommune til TV2 ØSTJYLLAND.

De private må spæde til

Men den nye ordning med undervandsbassiner skal forsinke regnvandet, så det ikke oversvømmer byen. Dette kræver dog, at de private husejere i området også tilkøber et separationssystem, hvis det skal lykkes.

- De skal bidrage til, at vi får adskilt regnvand og spildevand. Så sikrer vi også rent badevand, selvom det skulle regne kraftigt, forsikrer Nikolaj Kruse.

Opfordringen kan de lokale husejere godt se fornuften i:

- Tanken den er jo rigtig, men det er alt sammen noget, vi selv skal betale, og vi ligger omkring 50.000 kroner per ejendom, siger Henning Christensen, beboerrepræsentant.

Livsforlængelse bliver dyr

For at anlæggende skal kunne klare den store befolkningstilvækst, så vil man forsøge at livstidsforlænge to af anlæggende samt på sigt lave nye anlæg for omkring 30 millioner kroner.

- Hvis man skal gøre mere, end det vi allerede planlægger, så skal man lave nye bygninger, og det vil blive meget dyrt, vi skønner, at en yderligere livstidsforlængelse på ti år vil komme til at koste 150 millioner, fortæller Inge Halkjær.

Den nye plan for rensningsanlæggene skal, som det ser ud nu, træde i kraft i 2025. Samtidig har Aarhus Kommune en langsigtet plan, som først kan garantere en optimering af kloakkerne i Aarhus midtby i 2085.

Men ifølge Claus Bech, direktør i Cityforeningen, så skal det tidsperspektiv laves om:

- Det er et område, som der skal tages action på, så vi sikrer, at midtbyen har en fremtid om 50 år, så vi kan ligge nogle nye planer, som ser helt anderledes ud, end de som ellers ligger, siger han.

Men Aarhus Kommune mener ikke, at det er realistisk, at kloakarbejdet fremskyndes markant:

- Vi kan ikke gå i gang med at grave alle kloaker op på samme tid i hele byen og ændre det på kort sigt. Vi har ikke økonomien, og byen vil ikke have godt af, at vi går i gang på samme tid, siger Bünyamin Simsek (V).

Han mener heller ikke, at det er i borgernes interesse, at processen fremskyndes for meget.

-  Vi er nødt til at geare vores infrastruktur til at kunne håndtere det.  Men det kræver selvfølgelig noget kapital, og det er borgerne, der skal betale det, og det tror jeg ikke, at århusianerne er interesserede i, siger Bünyamin Simsek (V).

Kloakarbejdet i Aarhus Midtby påbegyndes i 2060 og løber henover en 25-årig periode.

Læs også:

Marie skiftede karrieren i København ud med Gylling: - Det var et familiesats