En politi-and
Politigården fik uventede gæster
I dag kom Østjyllands Politi på en lidt usædvanlig opgave.
En enlig andemor med otte til ti ællinger søgte nemlig asyl hos politigården. Ingen ved præcist, hvor hun kommer fra, men i dag fandt hun det altså passende at præsentere ungerne for politiet.
Det skete på personaleparkeringspladsen i den indre gård på politistationen i det centrale Aarhus. Her holdt den lille familie til i en vandpyt.
Falck er bestilt for at transportere and og ællinger til et passende, sikkert opholdssted, oplyser Østjyllands Politi.