Flemming Povlsen hædret
Den tidligere fodboldspiller modtog hæderspris
Den tidligere AGF- og landsholdsspiller Flemming Povlsen blev lørdag aften hædret til DM Festen, hvor han modtog Aarhus Kommunes Hæderspris.
Flemming Povlsen var blandt andet med til at sikre Danmark EM-guld i fodbold i 1992 i Sverige.
DM Festen er et stort prisshow, som Aarhus Kommune afholder i samarbejde med TV | ØSTJYLLAND. Prisuddelingen fandt lørdag sted i Musikhuset i Aarhus, hvor østjyske idrætsudøvere blev hyldet og hædret.
Flemming Povlsen har i sin karriere også repræsenteret klubber som for eksempel tyske Dortmund og hollandske PSV Eindhoven.
Til prisshowet uddelte TV 2 | ØSTJYLLAND også sin sportspris: Årets Østjyske Sportsnavn 2014.
Og det blev Aarhus-sejlerne Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen, der modtog hædren.
Sejlerne præsterede i 2014 både at genvinde EM-guld samt at vinde sølv ved VM i den olympiske bådklasse 49erFX.
Du kan se hele det store prisshow søndag aften på TV 2 | ØSTJYLLLAND klokken 19.55, hvor der i alt blev uddelt 13 priser.