Flere anholdte efter travl nat
Østjyllands Politi har i nat anholdt fem personer i nattelivet i Aarhus.
Der har igen i nat været tryk på det genåbnede natteliv, og mange har fundet ned i byen i det østjyske.
Og for en lille gruppe unge mænd tog byturen overhånd.
Østjyllands Politi har set sig nødsaget til at anholde fem personer i byen natten til søndag i Aarhus.
Det oplyser vagtchef Mikkel Møldrup til TV2 Østjylland.
Slåskamp og fuldskab
Anholdelserne i Aarhus skyldes slåskamp.
Ingen er anholdt for vold - der er blot tale om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Læs også:
Ifølge vagtchefen er episoderne i Aarhus centreret nede omkring barerne på Åboulevarden.
Derudover var der tre personer i henholdsvis Aarhus og Randers, der havde fået så meget at drikke, at de skulle ind at sove den ud i detentionen.
Rolig aften udover nattelivet
Vagtchefen fortæller, at der igen i nat har været mange mennesker i byen i forbindelse med de frafaldne restriktioner, og politiet har været til stede i nattelivet med ekstra gående fodpatruljer.
Læs også:
Antallet af anholdelser ligger på et normalt niveau for en aften, hvor mange er i byen.
Udover nattelivet har det været en rolig nat i en kold og våd politikreds, fortæller vagtchef Mikkel Møldrup.