Førende onaniforsker slår et slag for alenesex: - Onani er sundt
I dag opfattes onani som naturligt og sundt, men hver tiende skammer sig stadig over at onanere. Det vil førende onaniforsker gøre op med i ny bog.
At hive i banditten, udligne trykket, gnubbe måtten og skrælle bananen.
Kært barn har mange navne - også når det gælder onani.
I værste fald kunne onani føre til en masse sygdomme, såsom at blive blind og døv og få smerter i hele kroppen, blodspytten og epilepsi.
Men til trods for, at der findes utallige udtryk for sex med sig selv, så forbinder godt hver tiende dansker onani med noget skamfuldt. Det forsøger Danmarks førende onaniforsker nu at komme til livs med en ny bog om emnet.
- Onani i dag opfattes som noget sundt og afstressende, og noget, der kan bidrage til udvikling af personlig seksualitet, men det er stadig meget tabuiseret del af vores seksualitet, og det er ærgerligt, siger Morten Arnika Skydsgaard, der er fagleder for medicinhistorie på Steno Museet ved Aarhus Universitet, til TV2 ØSTJYLLAND.
Han har gravet i onaniens historie for at blive klogere på, hvordan opfattelsen af at pudse 1-tallet eller trille ært har ændret sig.
- Jeg fandt ud af, at der i 1700-1800-tallet udkom 20 rådgivningsbøger, som fortalte, hvor farligt onani kunne være, og at det i værste fald kunne føre til en masse sygdomme, såsom at blive blind og døv og få smerter i hele kroppen, blodspytten og epilepsi, siger Morten Arnika Skydsgaard.
Han opdagede også, at onani i midten af 1800-tallet førte til en ny sygdomskategori:
- En af de store danske 1800-talslæger, Ole Bang, beskrev sygdommen spermatoré, altså sædflåd, som var en følge af mangeårig onani. Han angav behandlinger mod sygdommen, blandt andet kininpiller, kolde afvaskninger og nedsænkning af testiklerne i isbad, siger onaniforskeren.
Masturbantens ansigt
I tiden, hvor onani blev opfattet som en sygdom, udviklede en tysk forsker en kendt tegning af onanisten med de karaktertræk, som han mente, var kendetegnende:
- Onanisten er afbildet med de karakteristiske sorte rande om øjnene, et vigende blik og den blege, gustne hud. Det var fremherskende i litteraturen, at man kunne genkende den mangeårige onanist, siger Morten Arnika Skydsgaard.
Beskrivelsen af, hvordan man kunne genkende masturbanter i datiden, satte sig også som et skræmmebillede i befolkningen.
- Det gjorde det endnu mere dramatisk, fordi de unge var bange for at blive genkendt af omverdenen.
Onani er ikke bare en isbryder ved middagsselskabet, hvor man gerne vil starte en samtale med din borddame eller bordherre.
Skræmmebillederne forstærkede også effekten af, at onani blev set som en stor synd, og det bakkede både læger og præster op om.
- Onani blev opfattet som en værre synd end hor, fordi den satte forplantningen ud af spil. Onans synd, som det også blev kaldt, truede hele samfundet og fødslen af nye samfundsborgere.
VIDEO: I 2012 lavede galleriet 'Kunstcentrum' i Silkeborg en udstilling med sex og onani udført at ægte, levende pornomodeller. Se med herunder.
Men selvom den opfattelse sidenhen har ændret sig til, at onani både er sundt og afstressende, så er det stadig ikke et emne, man kan smalltalke om, mener onaniforskeren:
- Det gør ikke noget, at onani er privat, for man behøver ikke nødvendigvis snakke om sin onani, men man kan dyrke den, som man dyrker et godt stykke musik, siger han og afslutter:
- Men onani er ikke bare en isbryder ved middagsselskabet, hvor man gerne vil starte en samtale med din borddame eller bordherre.
Morten Arnika Skydsgaard har netop udgivet sin forskning og erfaringer om onani i en bog i serien 'Tænkerpauser' fra Aarhus Universitetsforlag med titlen 'Onani'.
