Mortens hus ligger midt i det, der kan blive Jyllands største sø
Flere jubler over, at Jyllands største sø er rykket et skridt nærmere med den grønne trepart, men for Morten Kirkegaard Bendtsen er det dårligt nyt.
Mandag rykkede planerne om at genetablere Jyllands største sø et skridt nærmere, da et bredt flertal i Folketinget landede den grønne trepartsaftale.
Planerne om at oversvømme Kolindsund, der blev drænet i slutningen af 1800-tallet, og genetablere Jyllands største sø, er nemlig nævnt i aftalen som et eksempel på et naturprojekt, der bør undersøges nærmere.
Men udsigten til at det 2500 hektar store område potentielt oversvømmes vækker ikke lige stor begejstring alle steder.
For hvis Kolindsund Sø bliver til virkelighed, så ligger Morten Kirkegaard Bendtsens hus lige midt i et område, som vil stå under vand.
Vand til bordkanten
Han bor i Næsby i udkanten af Grenaa, og her vil vandstanden på den genetablerede Kolindsund Sø stå til kanten af hans køkkenbord, hvis projektet gennemføres.
- Og det betyder selvfølgelig, at mit hus bliver oversvømmet. Og hele mit område, mine marker og det hele, siger han.
Vandet fra Kolindsund Sø vil derfor tvinge Morten Kirkegaard Bendtsen fra det hus, han selv har bygget.
- Det er selvfølgelig svært. Jeg har selv bygget huset, og jeg har plantet mange træer. Jeg har lagt meget arbejde i det, og meget kærlighed på det her sted. Så at skulle flytte herfra, det er en trist tanke.
Mens planerne vækker bekymring i Næsby, så er der omvendt andre, som glæder sig over, at Kolindsund er hevet op på landspolitisk niveau.
- Det er jeg jo stærkt begejstret for. Det er sådan set første gang i en landspolitisk aftale, at Kolindsund som sø er med i billedet, lyder det fra Mads Nikolajsen, formand for Kolindsunds Venner.
Jeg forventer selvfølgelig, at der er en eller anden form for retssikkerhed for os borgere, der bor herude
Han og Kolindsunds Venner har kæmpet for projektet i 25 år, og det næste skridt i genetableringen af søen er en længeventet konsekvensanalyse, der bliver vurderet til at koste 12 millioner kroner. Penge, som Norddjurs Kommune ikke selv vil kunne finde.
Konsekvensanalysen skal blandt andet afdække de natur- og miljømæssige konsekvenser, der kan forekomme ved genetableringen af søen.
Til bunds i sagen
Hos Morten Kirkegaard Bendtsen er forvirring efterhånden total.
- Altså, hvis det er noget, der er godt for klimaet og for vores samfund, så er jeg jo ikke modstander af at få vand i søen igen.
Men Morten Kirkegaard Bendtsen savner at få noget mere konkret at vide om projektet, og hvad der egentlig er af negative konsekvenser ved at oversvømme det 2500 hektar store areal.
vi skal jo have flere vådområder. Vi skal have mere natur. Derfor ligger Kolindsund lige til højrebenet
- Ikke fordi jeg er vildt meget modstander af det, jeg er bare forvirret omkring, hvad det i virkeligheden er godt for. Jeg forventer selvfølgelig, at der er en eller anden form for retssikkerhed for os borgere, der bor herude.
Derfor håber han, at der bliver lavet en tilbundsgående undersøgelse af de konsekvenser, som søen kan have, inden noget bliver besluttet.
- For man kan ikke undgå at tænke, at projektet også vil få konsekvenser for folk, som måske gerne vil sælge deres hus, siger han.
Vil lytte til bekymringer
Folketingsmedlem Leif Lahn Jensen (S) bor selv i Grenaa i nærheden af de områder, hvor folk har bekymringer omkring Kolindsund Sø. Han glædes over, at projektet efter så mange år nu er kommet op på landspolitisk niveau.
- For vi skal jo have flere vådområder. Vi skal have mere natur. Derfor ligger Kolindsund lige til højrebenet.
Men når han hører folks bekymringer, så lytter han.
- Det er klart, at når jeg hører, at en del mennesker har nogle bekymringer, så skal vi også undersøge, hvad der er op og ned på de bekymringer. Så kan vi jo meget bedre diskutere, om de her bekymringer er berettigede, eller om det er noget, vi kan håndtere.
Nu siger du, at I vil undersøge det, men hvordan vil I tage hensyn til borgerne?
- Jamen, nu skal vi jo først lige lave undersøgelsen. Men jeg skal nok sørge for, at deres bekymringer også kommer ind i undersøgelsen. Så må vi se, om der er grund til at have den bekymring.
- Og hvis der er grund til det, så må vi se, om vi så kan sørge for at lande en eller anden aftale, så de bekymringer ikke behøver at være der, siger Leif Lahn Jensen.
