Begravet i regninger: Nu vil Randers låne til Nordic Waste-arbejdet

Regningen for Nordic Waste går kun én vej, og nu skal hullet i kommunekassen lappes.

Randers Kommune bevæger sig mod et stort lån af staten på 270 millioner kroner.

Det fremgår af dagsordenen til et kommende ekstraordinært møde i kommunens økonomiudvalg.

De 270 millioner skal bruges til at dække kommunens udgifter til Nordic Waste-oprydningen i 2023 og 2024.

De samlede udgifter forventes i slutningen af året at nå op på 462,4 millioner kroner, hvoraf 195 millioner er dækket af staten.

De sidste 270 millioner hænger indtil videre på Randers Kommune, og den søger derfor at få dækket hullet i kassen med lånet. Kommunen fik tidligere i 2024 en dispensation til et lån på op til 375 millioner kroner.

Det er dog ikke gratis at låne hos staten. Randers Kommune har forhandlet sig frem til, at der i lånets første fem år er afdragsfrihed, hvor der kun skal betales en rente på 6,6 millioner kroner.Nordic Wa

Nordic Waste. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fra 2030 vil afdraget dog begynde, og sammen med en højere rente skal kommunen i alt betale 15,5 millioner til staten hvert år, til lånet er betalt af 20 år senere.

Kommunens direktion anbefaler byrådspolitikerne at sige ja til lånet.

Randers Kommune håber at kunne inddrive penge fra Nordic Waste-konkursboet samt søsterselskabet DSH Recycling, der tirsdag også gik konkurs.

Torsdag oplyste Randers Kommune, at den havde politianmeldt DSH Recycling for flere lovbrud.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her