Første undersøgelse i gang: Omdiskuteret forbindelse et skridt nærmere
Undersøgelserne skal kortlægge, hvilken betydning en Kattegatforbindelse vil få for plante- og dyreliv.
Regeringen har valgt at gå videre med at undersøge muligheden for en fast forbindelse over Kattegat.
På politikernes bestilling sætter Sund og Bælt, der blandt andet vedligeholder Danmarks største bro- og tunnelforbindelser med ny teknologi, nu de første undersøgelser i værk af havbunden i Kattegat.
Man vil kunne komme fra København til Aarhus med tog på lidt over en time.
Det første skridt er havbundsanalyser, som der bliver taget hul på i denne uge fra Aarhus Havn.
- Vi skal både finde ud af, hvordan vi eventuelt kan lave en bro eller en tunnel, men vi skal også vide noget om, hvilken påvirkning det vil få på miljøet, fortæller anlægstekniskchef hos Sund og Bælt, Henrik Vincentsen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Det er et skib fra forsknings- og rådgivningsinstitution GEUS, der står for undersøgelserne.
Omdiskuteret forbindelse
Kattegatforbindelsen har været omdiskuteret lige siden 1970’erne.
Både i forhold om den skulle blive til virkelighed. Og dernæst også i hvilken form – en bro eller en tunnel – og hvor den i så fald skulle placeres.
- Skal du bygge en tunnel, så har det én type konsekvenser, og er det en bro, så har det nogle andre konsekvenser. Det er det, som undersøgelserne skal vise – hvilken løsning er bedst for naturen og miljøet, og hvad er muligt at bygge, lyder det fra anlægschefen.
En Kattegatforbindelse er i sin natur i ikke blot et trafikspørgsmål.
Den er også et økonomisk og samfundsmæssigt spørgsmål. Og som anlægschefen fra Sund og Bælt gør opmærksom på, så er det også et miljøspørgsmål – særligt under opførelsen.
Men hos Sund og Bælt håber de på, at projektet bliver en realitet.
- Det vil have en masse fordele for Danmark. Man vil kunne komme fra København til Aarhus med tog på lidt over en time, fortæller anlægschefen.
Marsvin, sæler og fugle udsatte
Nogle dyr vil blive påvirket af arbejdet med en ny bro eller tunnel. Det gælder blandt andet marsvinene.
- I første omgang vil de bare søge væk, men de områder, vi skal ud og arbejde i, er områder, hvor de typisk føder deres unger, og det vil sige, at de kommer tilbage til de områder. Det vil vi helst ikke ødelægge, fortæller anlægschefen.
Og det er ikke kun marsvin, det kan gå ud over.
- Det er også sæler, og så er der også en masse fugleliv i området, vi skal beskytte, og sørge ikke at genere, siger han.
Også GEUS, der skal foretage undersøgelserne, ser helt konkrete udfordringer ved etableringen af en kattegatforbindelse.
- En af de store udfordringer er, hvis der er blød bund. Sætter man sin bro ovenpå det bløde materiale, så vil broen synke ned - og en bro skal jo stå fast, så den ikke falder sammen – det har vi set tilfælde af i verden før, fortæller statsgeolog ved GEUS, Jørn Bo Jensen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Undersøgelserne og anbefalingerne afleveres i slutningen af 2021 – og derefter er beslutningen om Kattegatforbindelsen i politikernes hænder.
- Hvis den proces går hurtigt, og de vælger at gå videre med det, så er et forsigtigt gæt, at forbindelsen kan være færdig omkring 2035, spår anlægschefen fra Sund og Bælt.
