Forurenet vand på Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital i Skejby er ramt af en vandforurening i Område C. Derfor må patienter, pårørende og personale ikke drikke af bestemte haner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
I Område C på Aarhus Universitetshospital er der fundet for høj værdi af mikroorganismer i vandet.

Der bliver løbende lavet målinger af vandkvaliteten på Aarhus Universitetshospital. Fredag informerede beredskabet på hospitalet, at kim-tal, som viser mikroorganismer i vandet, var for høje.

- Det betyder, at vi er over grænseværdien. Derfor har vi i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, at vi skal skaffe drikkevand på flasker i stedet for, fortæller pressechef Lars Elgård til TV2 ØSTJYLLAND.

Aarhus Universitetshospital i Skejby. Område C er ramt af vandforurening. / Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Det er størstedelen af Område C, som er ramt af forureningen.

- Vi har sat skilte op ved de vandhaner, hvor vandet kan være forurenet. Vi har informeret personalet, og vi er ved at skaffe vand på flasker, siger Lars Elgård, pressechef Aarhus Universitetshospital.

Området berørt af vandforurening er markeret med rødt på kortet. Grafik: Aarhus Universitethospital.

Forureningen er lokaliseret i en stikledning. De vurderer, at vandet fra Aarhus Vand er rent, og det er vandprøver fra det øvrige hospital også. Hvor forureningen kommer fra, ved de stadig ikke.

- Vi er ved at tage en masse prøver i aften og i løbet af weekenden, for at se om vi kan sige mere præcist, hvor det er, forureningen kommer fra, og gøre noget ved den og indskrænke området, der er berørt, fortæller Lars Elgård.

Kimtal:

Ved måling af bakterieindhold i en drikkevandsprøve måler man totalkimtal, som registrerer de bakterier i prøven, der kan vokse på et givet substrat ved en given temperatur. Det fortæller ikke, hvilke bakterier der er til stede, eller om de udgør en sundhedsrisiko.
Kilde: Gyldendal Den Store Danske.

Fredag eftermiddag blev der afholdt et møde hvor hospitalets beredskab, Teknisk Afdeling, Aarhus Vand og Styrelsen for Patientsikkerhed aftalte, hvad der skulle ske i det forurenede område.

Det vurderes ikke til, at der er nogen problemer i, at man har drukket vandet i dag.
Lars Elgård, pressechef, Aarhus Universitetshospital.

De forventer, at der er svar på kontrolprøverne tirsdag i næste uge.

- Det vurderes ikke til, at der er nogen problemer i, at man har drukket vandet i dag, siger Lars Elgård.

Dette gælder for det forurenede område:

  • Vand fra vandhaner og drikkevandsautomater i det pågældende område må ikke drikkes
  • Vandet fra vandhanerne må benyttes til både almindelig og kirurgisk håndvask
  • Vandet skal koges, før det må benyttes til madlavning
  • Patienter med intakt hud må tage brusebad
  • Cafe Syd er lukket
  • Opvaskemaskiner, dialysemaskiner og autoklaver kører på særskilt rørsystem og er ikke berørt af vandforureningen.
  • Der skaffes flasker med vand til afdelingerne i de berørte område
  • Det vurderes , at der ikke er grund til bekymring, hvis man har drukket af vandet i det berørte område i dag.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her