Fuld fart frem: Studerende kan låne gratis delebil i Aarhus

Rekrutteringsvirksomheden Cand stiller en bil til rådighed for studerende, så de kan komme på arbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Martin Lie sidder bag rattet i virksomheden Cand, og han er en af initiativtagerne bag det projekt, der har givet de studerende på Aarhus Business School en delebil.

Det kan være svært at få kalenderen til at gå op som studerende, hvis både skole, lektier og arbejde skal passes.

Derfor har rekrutteringsvirksomheden Cand fundet på et tiltag, der kan være med til at løse tidsnøden hos de studerende på Aarhus Business School.

De stiller simpelthen en delebil til rådighed, så det er muligt at komme til og fra arbejde.

På den måde håber virksomheden, at de kan være med til at hjælpe endnu flere til at finde et job gennem deres firma.

Det fortæller Martin Lie, der er partner i Cand.

- Gennem længere tid har vi haft god succes med at etablere et samarbejde mellem studerende og virksomheder, så længe virksomhederne ligger centralt. Men der er rigtig mange virksomheder, der har en interesse i at få fat i de studerendes ressourcer. Og de ligger ikke nødvendigvis inde i midten af Aarhus, forklarer han.

Der er rigtig mange virksomheder, der har en interesse i at få fat i de studerendes ressourcer. Og de ligger ikke nødvendigvis inde i midten af Aarhus.
Martin Lie, partner i Cand

I første omgang har virksomheden investeret i en enkelt Toyota, men håbet er, at der på sigt kan være mange delebiler til rådighed for de studerende.

- Drømmen er, at vi får en hel vognpark, der kører ud fra vores kontorer i Aarhus, Kolding, Aalborg, København og på sigt også i Odense, siger Martin Lie.

Bilen giver bedre studerende

Når bilen holder stille, er den parkeret i kælderen hos Aarhus Business School.

Derfor er den let at komme til, hvis de studerende får brug for den. Og det er fantastisk, fortæller Thomas Hvergel Jensen, der er leder af karrierecenteret på Aarhus Business School.

- Vi får et bedre output ud af vores studerende, når de ikke bare kommer med en tung og solid uddannelsesmæssig baggrund, men at de også har haft mulighed for at have noget relevant studiearbejde, siger han og fortsætter.

Her er giraffen, som de studerende snakker om: En Toyota Yaris står til rådighed i parkeringskælderen ved Aarhus Business School.

- Et studiejob kan kræve, at de studerende skal fragte sig til og fra arbejde. Og her er initiativet rigtig godt.

De studerende får også benzinen til bilen betalt, hvis de hopper bag rattet for at køre på et arbejde, som de har fundet gennem Cand.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her