Gellerup græd, da de tog afsked med Jens Betjent

Et par cowboyjeans løfter sig fra bænken og bærer en åbenstående brun læderjakke tættere på Gellerups politimand Jens ’Betjent’ Espensen.

Fadi Kassem tager mikrofonen og...

Er stille. Siger intet i syv sekunder. Stilheden fylder hele rummet, hvor godt 200 mennesker ser på ham.

Mens Fadi Kassem er stille, sidder festens hovedperson, Jens Espensen, bagved og bliver mere og mere rød i ansigtet.

Mere når Fadi Kassem ikke at sige, inden stemmen knækker. Fra venstre kommer hans ven Anders Glahn ind og lægger en arm over ham, mens Jens ’Betjent’ rejser sig op og krammer Fadi Kassem.

Flere i lokalet græder. Et par beboere. Dagens hovedperson og et par familiemedlemmer, som for første gang er samlet i Gellerup.

Stenkast og molotovcocktails: Her vil Jens Betjent arbejde

Leder af lokalpolitiet i Aarhus Vest, politikommissær Jens Espensen, har lagt tjenestepistolen på hylden. Efter 40 år ved politiet skal han arbejde i pejsebranchen de sidste år af sit arbejdsliv.

- Jeg vil gerne stoppe uden at blive stresset, og jeg kan mærke, at det begynder at nærme sig lidt, lyder hans egen forklaring.

Skru tiden 12 år tilbage. 10. juni 2006. Jens Espensen er delingsfører for 50 betjente, som skal beskytte et dusin demonstranter fra organisationen Stop Islamisering af Danmark (SIAD).

Det er det nærmeste Jens Espensen har været på en borgerkrig. Unge fra Gellerup kaster molotovcocktails, sten og flasker mod politiet. De vil forbi og hen til SIAD-folkene.

Der er to valg. Enten storme uromagerne med tåregas og politihunde eller opløse den lovligt anmeldte SIAD-demonstration efter et stykke tid og trække samtlige politibetjente tilbage.

Det er delingsfører Jens Espensen valg. På det tidspunkt er han ikke tilknyttet politiet i Gellerup.

Han vælger den sidste løsning, og trækker samtlige politifolk tilbage.

- Hvis vi havde kastet tåregas og brugt politihunde, så var vi nærmest gået i krig med beboerne i Gellerup, og det ville der aldrig være kommet noget godt ud af, fortæller han i dag.

Umiddelbart virker sådan en dag med kaos og stenkast ikke som den bedste salgsopstilling for et boligområde. Men hos Jens Espensen plantede det en tanke, han ikke kunne slippe.

Her var der et sted, hvor han kunne gøre en forskel.

Under et år senere er der pressemøde på politistationen. Nærpolitiet i Gellerup droppes, i stedet skal en ny politistation i City Vest ledes af Jens Espensen.

Han smiler på billederne. Tydeligt. En mand, der glæder sig. Konkurrencen har ikke været hård. Han er den eneste ansøger.

Et ordentligt menneske

Begyndelsen i Gellerup er svær. I følge Jens havde han på et tidspunkt 14 medarbejdere, hvor syv af dem var tvangsforflyttede dertil.

I dag er der 25 betjente, og stationen er en eftertragtet arbejdsplads blandt de unge betjente i Østjyllands Politi.

En af stationens mange betjente er Klaus Hvegholm Møller. Han holder også en afskedstale for sin chef.

 De fremmødte politifolk ved, hvad det handler om, og Jens Espensen bliver tydeligt rørt.

Klaus Hvegholm Møller har som mange andre betjente fra Østjyllands Politi været udstationeret til at bevogte den jødiske synagoge i København.

Bevogtningen har været en fast politiopgave, siden en ung mand skød og dræbte den civile vagt Dan Uzan i 2015 foran synagogen.

Lørdag den 5. maj i år sad Klaus Veholm Møller i vagtstuen ved synagogen. Pludselig blev han ramt af et vådeskud, som en soldat kom til at affyre.

- Det var traumatisk for familien, så jeg kørte hen og snakkede med dem. Det er jo sådan noget, vi gør for hinanden, og nu var det så bare tilfældigvis min kollega, som var ramt, siger Jens Espensen.

En holdspiller

Der findes folk, der har arbejdet længere tid i Gellerup end Jens Betjent. En af dem er manden med nøglerne, som han selv introducerer sig. Folk, som stået ansigt til ansigt med endnu flere rødder og kæmpet for bydelen et helt arbejdsliv.

Anders Glahn er ansvarlig for kommunens fritidsklubber og ungdomsskole i Gellerup og Toveshøj. Udover nøgler til stort set hvert en lokale i området, så er han en mand af mange ord.

Han styrer talerækken til Jens’ afsked, og sørger selv for at sætte sine ord på politimandens arbejde.

Sætningen går igen i flere af talerne, men også Jens Espensen egen måde at tale om Gellerup. Andre ord er ordentlighed, og sætninger som ’en aftale er en aftale’.

- At det går bedre i Gellerup skyldes samfundsudviklingen, men også at vi i politiet har bakket op om borgerne ved at vise, at vi ikke tolerer kriminalitet i bydelen, siger Jens Espensen.

Da Jens Espensen begyndte i Gellerup, var der mellem 200-300 indbrud om året. I 2017 var der 16.

- Så alene på den front er trygheden blevet forøget, siger Jens Espensen.

Sidste sommer skiftede Jens Espensen tjenestepistolen ud med et par fodboldstøvler, da han frivilligt brugte en uge af sin sommerferie som hjælpetræner på den årlige fodboldskole i Gellerup.

- Han udfører politiarbejde på en måde, som kommer meget tæt på mennesker og lokalbefolkningen i Gellerup, og han nyder stor respekt her, siger Afif Abdallah, som er formand for den lokale fodboldklub ACFC.

Selv har Jens Espensen planer om, at der skal blive lidt mere tid til sport, nu hvor han ikke skal være på døgnets 24 timer og klar til at tage telefonen hele tiden.

- Det er ligesom en anfører på et fodboldhold. Jeg har så været heldig, at det er mig, som har haft anførerbindet i 11 år. Nu er det anden, som skal have det, og det skal nok også gå siger Jens Espensen.

Den åbenmundede politimand

Jens Espensen ville fra starten i dialog med folk i Gellerup. Dialogen er gennemgående for hans politiarbejde i området, men den har ændret karakter undervejs.

- Nogle misforstod os og opfattede vores venlighed som en svaghed, så vi begyndte at være tydelige om, at det var dialogbaseret arbejde med konsekvens, siger Jens Espensen.

I 2011 udtalte han til Jyllands Posten, at "vi vil markere, at det er os, der har magten", og ordet parallelsamfund om et mindretal af Gellerups befolkning.

Den del af hans politiarbejde blev også omsat til en tale.

Der bliver grint højlydt i salen. Ordene omhandler den periode, hvor det ikke længere var Jens Espensen, som talte på vegne af politiet i sager om Gellerup. Det var i stedet politidirektøren selv eller andre på hovedadressen i det centrale Aarhus.

- Om det var mundkurv eller pressehåndtering, det afhænger jo af de øjne, der ser, men der gik jo politik i det. Jeg tror, at man på et tidspunkt i Østjyllands Politi overvejede, om jeg var den rette til at have på posten, fordi jeg var for åbenmundet, siger Jens Espensen:

- Men jeg mener politiet står bedst ved at sige tingene, som de er.

Da det stod på, var Fadi Kassem en af dem, som tog Jens Espensen i forsvar.

- Han er et ordentligt menneske. Han har ikke ladet sig kure af hverken ledere eller politikere, siger Fadi Kassem, som har fulgt Jens Espensen alle årene i Gellerup.

Fadi Kassem er i dag SF’er. Han er opvokset i Gellerup, og han var en af rødderne, som var med til at give bydelen sit dårlige ry. Senere har han mange år i bydelen og gør det stadig i dag.

- Han har stået ved sin egne værdier og været meget autentisk i sit arbejde med beboerne i Gellerup, siger Fadi Kassem et par dage efter sin tale til politibetjenten.

Et politi for alle

Fra sit kontor i City Vest har Jens Espensen hver dag kunnet høre klokkerne fra Gellerup Kirke. En kirke, som igen i år har haft et par ekstra pakker under juletræet, hvis nu der skulle være kommet et par betjente forbi juleaften.

Som så mange andre vigtige institutioner i bydelen, holder kirkens medarbejdere også en tale til Jens Espensen.

Bent Bruno Hansen var en særling, bliver der uddybet i talen. En særling, der ikke længere er i blandt os. Han slog tit døren op til kirken og proklamerede, at verden går under.

Udover kirken var han også hyppig gæst hos politiet, som han forgudede. Da han fik lungekræft tidligere i år, valgte Jens Espensen, at en af hans medarbejdere fulgte Bent Bruno Hansen til kemoterapi. Hansen havde ingen andre, og hvis ikke en betjent havde været med ham på hospitalet, kunne han måske nok have været en besværlig patient at tøjle.

Da han døde, fik han en politikasket med i graven, og det var de politifolk, som han forgudede, som bar kisten. Den slags handlinger vil kirken i Gellerup altid huske Jens Espensen for.

Et fundament at bygge videre på

Flere af aftenens taler når også forbi sidste års bandekonflikt, hvor kriminelle fra banden Loyal to Familia forsøgte at slå rødder i det vestlige Aarhus.

Den konflikt har slået revner i fundamentet. Østjyllands Politi har proreklameret, at Loyal to Familia (LTF) ikke længere er i Aarhus. Til gengæld har række børn og unge set, hvordan deres større brødre har kæmpet imod Loyal to Familia.

- I min optik opstod der en Brabrand-gruppe, der nærmede sig en bande, og der opstod en konflikt mellem de to grupper, siger Jens Espensen og fortsætter:

 - En række af de folk fra Brabrand føler, de jagtede LTF væk fra Aarhus, og selv voksne mennesker anser dem som frihedskæmpere.

Så selvom bandekonflikten er skudt til hjørne, så lurer dens følgevirkninger stadig i bydelen.

 - Vi har en opgave i at komme ud og fortælle, at det er ikke så smart at være i en bande og være i en bandekonflikt. Det er lykkes i nogen grad, men der er stadigvæk den hårde kerne, som er tilbage, siger Jens Espensen.

Den opgave giver han videre til en kommende leder af lokalpolitiet i Aarhus Vest, når stationen rykker i nye lokale i det nye år.

- Der er så godt et fundament at bygge på, at politiet stadig kan være med til at bidrage til den positive forandring, som foregår her i Gellerup, siger Jens Espensen.

Der er enkelte begivenheder og handlinger, som han med glæde vil se tilbage på, når han de næste på år arbejder med pejse i stedet for politibiler, men han er særlig stolt af, at politiet er kommet tættere på Gellerups beboere.

- Jeg har en tiltro til, at folk gerne vil hjælpe, når man beder om hjælp, og det har folk også villet her, siger han og slutter:

- Boligforeningen, borgerne, kommunen, ungdomsklubberne og foreningerne har stået sammen om, at det skulle blive et bedre Gellerup, og det er det, som har flyttet det hele.