Genfejl kan være årsagen til svær coronasygdom hos yngre

Corona rammer i nogle tilfælde yngre og raske mennesker hårdt, og ny forskning peger på en af årsagerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Via blodprøver har forskere kortlagt en del af årsagen til, at tilsyneladende raske unge mennesker kan blive ramt af svær covid-19. Foto: Axel Schmidt/Reuters

En stor del af de ellers raske mennesker, der oplever svær sygdom som følge af smitte med coronavirus, har genetiske fejl i immunsystemet.

Det viser et nyt internationalt forskningsprojekt, hvor blod fra 650 personer med svære tilfælde af coronavirus er blevet analyseret.

I disse har forskerne fundet, at en del har en medfødt immundefekt. Den kan føre til, at den antivirale respons, kroppen normalt reagerer med ved infektion, ikke virker.

Livstruende sygdom

I alt har forskerne fundet frem til 13 forskellige former for immundefekter hos testpersonerne.

Det kan være med til at forklare, hvorfor mange yngre mennesker, der ellers er sunde, på kort tid kan udvikle svær og i nogle tilfælde livstruende sygdom som følge af coronasmitte.

Immunsystemet har meget svært ved at håndtere lige netop det her virus
Trine Mogensen, professor på Aarhus Universitet

Danske Trine Mogensen, der er professor på Aarhus Universitet, har været med i projektet. Hun forsker i sjældne immundefekter og siger, at den nye viden er særdeles brugbar.

- Mange af de her patienter vidste ikke, de havde genfejl, fordi de tidligere har været raske. Det viser sig, at immunsystemet har meget svært ved at håndtere lige netop det her virus. Immunsystemet kan ikke rigtig fornemme, at der er coronavirusinfektion, siger hun.

Sidste år løb Joan Wardinghus Persen fra Aarhus ultraløb i Skagen, og i marts var hun i gang med at træne op til maraton. Men så fik hun COVID-19 og fem måneder senere lider hun stadig af følgerne.

Genpanel

Fagfolk inden for sundhedsvæsenet ved i forvejen godt, at immundefekter kan øge risikoen for svær infektion med coronavirus.

- Men det er nyt, at de her medfødte gendefekter øger modtageligheden, siger Trine Mogensen.

Konkret håber hun, at den nye viden kan bruges til for eksempel til at finde ud af, om personer med de skjulte immundefekter skal tilbydes vacciner eller særlig behandling først.

Desuden forestiller hun sig, at man kunne lave et "genpanel", der hurtigt kan teste for, om personer har en af immundefekterne.

- Det ville give viden om, hvem der er i øget risiko for at udvikle et svært forløb, siger hun.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her