Louise vil ikke vaccineres mod COVID-19 - frygter bivirkninger
Hun frygter bivirkninger, men en ekspert mener, at konsekvenserne ved at lade være, kan være større.
Hver femte dansker er i tvivl, om de vil have en vaccination mod corona, når den kommer på markedet.
Det viser en undersøgelse, som DR har lavet i samarbejde med Epinion.
Louise Grandjean Laursen fra Silkeborg er ikke i tvivl.
Hun ved allerede nu, at hun ikke vil have den.
- For det første synes jeg, at den står til at skulle hastes igennem og ikke gennemtestes. Samtidig har vi nogle producenter, der frasiger sig ansvaret for vaccinen. Det vil sige, at man risikerer at få en vaccination, som bagefter måske viser nogle bivirkninger, som gør, at den tilbagekaldes, og producenten kan ikke stilles til ansvar, siger Louise Grandjean Laursen til TV2 ØSTJYLLAND.
Normalt tager det omkring 10 år at udvikle, teste og godkende en vaccine. Men når det handler om en vaccine mod coronavirus, forventes processen ifølge Lægemiddelstyrelsen at kunne forløbe på 1-2 år.
Grunden til, at det kan lade sig gøre så hurtigt, er, at forskere på hele kloden lige nu arbejder sammen om at lave en vaccine og teste den på tusindvis af mennesker.
Ingen vaccination uden bivirkninger
Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, forstår godt, hvis nogle kan blive bekymrede, men han er ikke selv nervøs.
Jeg er ikke bekymret for, at den ikke bliver testet godt nok.
- Jeg er ikke bekymret for, at den ikke bliver testet godt nok og for bivirkninger, men jeg kan ikke udelukke, at der vil være nogle bivirkninger, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge ham bliver vaccinen mod COVID-19 testet på 50.000-60.000 mennesker, og indtil videre er der ikke meldt om store bivirkninger.
Men det er ikke umuligt, at der kan være nogle.
- Der er ikke nogen vacciner, hvor vi kan sige, at der ikke er bivirkninger overhovedet. Om ikke andet er der rødme og hævelse, hvor man blev stukket, siger han og uddyber:
- Hvis det er nogle bivirkninger, der optræder sjældent, så kan det godt være, man ikke fanger dem, før man har testet fem millioner mennesker. Derfor er det vigtigt, når man begynder at bruge vaccinen, at man følger omhyggeligt op.
Vi har et immunforsvar
Louise Grandjean Laursen fra Silkeborg mener heller ikke, at der er nogen grund til at blive vaccineret, da kun 645 danskere er døde med coronavirus, og 24.916 er testet positiv.
Jeg kan godt lide at have ansvaret for min egen sundhed, og det synes jeg, vi alle skal have.
- Helt generelt er jeg meget for forebyggelse og naturlig sundhed. Vi har et immunforsvar, der er vandt til at møde nye vira og bakterier og på den måde danne antistoffer, siger Louise Grandjean Laursen.
Hvilke overvejelser har du om, at du kan smitte andre?
- Selvfølgelig bliver jeg hjemme, hvis jeg har symptomer, og jeg holder afstand og har en god håndhygiejne. Selvfølgelig skal jeg ikke være en risiko for andre. Men jeg kan godt lide at have ansvaret for min egen sundhed, og det synes jeg, vi alle skal have, siger hun og tilføjer, at hun ikke har noget imod, at andre bliver vaccineret.
Epidemien kan fortsætte
Ifølge ledende overlæge Lars Østergaard kan det dog skabe problemer både for den enkelte og for samfundet, hvis for mange fravælger vaccinationen.
Jeg synes bestemt, man skal vaccineres.
- Jeg synes bestemt, man skal vaccineres, fordi den har en effekt for den enkelte, der undgår at blive smittet og smitte andre. Og den har en gavnlig effekt for samfundet, fordi man så er immun, og på den måde kan vi udrydde epidemien i samfundet, siger Lars Østergaard.
Er det problematisk, hvis en femtedel siger nej til vaccinen?
- Så bliver det nok vanskeligt at opnå flokimmunitet. Det betyder, at virus stadig vil kunne sprede sig i samfundet, siger Lars Østergaard.
Tager gerne den første
Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen, tager gerne selv den første vaccination.
Det kommer formentlig ikke til at ske, men pointen er, at han er helt tryg ved en kommende vaccine mod coronavirus.
- Det kommer ikke til at gå for hurtigt, og når den er godkendt, er der ingen grund til bekymring, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
- Det er verdensrekord i studiestørrelse med op mod 60.000 testpersoner, og det er utroligt grundigt, tilføjer han.
Han forstår dog godt, at nogle kan være bekymrede på nuværende tidspunkt, og heller ikke han kan garantere, at den kommer til at være uden bivirkninger.
- Man kan ikke være 100 procent sikker, men man følge vaccinen tæt op til godkendelsen og efter. Men 100 procent er der ikke noget, der hedder. Det gælder alle lægemidler. Sygdommen er jo heller ikke fri for symptomer og i værste fald død, siger Thomas Senderovitz.
Det er op til folk selv at bestemme om de vil have vaccinationen.
Det er Sundhedsstyrelsen, der beslutter, hvem der tilbydes den først.
Sådan er processen omkring vaccination mod COVID-19:
Når det drejer sig om lægemidler mod smitsomme sygdomme, foregår det i EU via den såkaldte centrale procedure.
Det vil sige, at det skal indsendes til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som vurderer vaccinen eller medicinen på vegne af alle landene i EU. Hvis EMA anbefaler det, udsteder EU-kommissionen herefter en tilladelse til markedsføring i samtlige EU-lande.
Normalt tager det ca. 10 år fra at en idé til ny medicin opstår, til den er godkendt og tilgængelig for borgerne. I Covid19-sammenhæng forventes processen at kunne forløbe på 1-2 år.
Medicin eller en vaccine mod SARS-CoV-2 kan kun godkendes til brug bredt i befolkningen, hvis der foreligger solid og tilstrækkelig dokumentation om præparatets effekt og sikkerhed fra store, videnskabelige forsøg med tusindvis af mennesker fra såkaldte fase 3-forsøg.
EMA har iværksat en beredskabsplan, der bl.a. indebærer, at sagsbehandlingstiderne kan reduceres betragteligt og en Covid19-vaccine kan få en hurtigere godkendelse uden at slækkes på de strenge krav til dokumentation af effekt og sikkerhed.
Det kan ske ved at udstede en betinget godkendelse, som indebærer, at en vaccine kan godkendes inden langtidsdata for virkninger og mulige bivirkninger er tilgængelige fra afsluttede fase 3 forsøg – hvilket typisk vil sige efter 2-3 år – hvis fordelene ved at en vaccine bliver hurtigt tilgængelig, er større end de risici, som det indebærer, at der ikke er helt så meget data til rådighed ved godkendelsen som normalt.
Hvis en betinget godkendelse gives, vil det altså ske på grundlag af dokumentation om effekt og bivirkninger fra titusinder af frivillige forsøgspersoner samt på grundlag af en vurdering af kendte og potentielle virkninger og bivirkninger.
Vaccineproducenten skal efter den betingede godkendelse løbende forsyne EMA med yderligere data. En betinget godkendelse gives for 1 år og kan forlænges årligt. Når myndighederne har fået al den aftalte dokumentation, kan den betingede godkendelse ændres til en egentlig markedsføringstilladelse.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen
